Liberal Alliance: Forskelle mellem versioner

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 takkede partiet nej til at deltage i et valgforbund på rund af uenighed med Venstre og de konservative om EU-politikken og stillede derfor op alene.<ref>{{cite web |url=http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/31/0331122806.htm |title=Liberal Alliance dropper V og K: Går solo ved EU-valget |publisher=dr.dk |date=31. marts 2014}}</ref> Partiets spidskandidat var erhvervskvinden [[Christina Egelund]], som opnåede 32.406 personlige stemmer.<ref>{{cite web |url=http://www.b.dk/politiko/saa-mange-personlige-stemmer-fik-de-100-eu-kandidater |title=Så mange personlige stemmer fik de 100 EU-kandidater |publisher=b.dk}}</ref> Liberal Alliance fik i alt 2,9 % af stemmerne, hvilket dog ikke rakte til et mandat.

 

Ved folketingsvalget 2015 opnåede Liberal Alliance igen fremgang, da partiet fik 7,5 % af stemmerne og en mandatfremgang på 4 til 13 medlemmer. Blandt de nyvalgte medlemmer var sociologen [[Henrik Dahl (sociolog)|Henrik Dahl]]. Valget gav samtidig blåt flertal. Liberal Alliance blev i første omgang støtteparti for den rene Venstre-regering [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen II]]. Anders Samuelsen fastholdt i lang tid et ultimativt krav om en lettelse af topskatten på mindst 5 pct.point som betingelse for at støtte regeringen.<ref>{{cite web |url=http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8963580/samuelsen-staar-fast-paa-ultimativt-krav-til-loekke-intet-er-aendret/ |title=Samuelsen står fast på ultimativt krav til Løkke: »Intet er ændret« |publisher=jyllands-posten.dk |date=31. august 2016}}</ref><ref>{{cite web |url=https://www.b.dk/politiko/anders-samuelsens-tur-fra-ultimativt-krav-til-bloed-i-knaeene-ved-udsigt-til |title=Anders Samuelsens tur fra ultimativt krav til blød i knæene ved udsigt til ministerbil |publisher=b.dk |date=19. november 2016}}</ref> Som følge af [[Dansk Folkeparti]]s modstand var der imidlertid ikke flertal i Folketinget for dette krav, og Løkke Rasmussens position var dermed truet. Efter forhandlinger i november 2016 endte krisen med dannelsen af en borgerlig trepartiregering bestående af Venstre, konservative og Liberal Alliance. LA opgav sit ultimative krav om topskattelettelser, men fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at "Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse."<ref>{{cite web |url=http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9183738/trekloever-paa-plads-venstre-liberal-alliance-og-konservative-danner-ny-regering/ |title=Trekløver på plads: Venstre, Liberal Alliance og Konservative danner ny regering |publisher=jyllands-posten.dk |date=27. november 2016}}</ref>

 

Venstre fik 13 ministre i den nye [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]], de konservative tre og Liberal Alliance seks: Anders Samuelsen blev [[udenrigsminister]], Simon Emil Ammitzbøll [[økonomi- og indenrigsminister]], Merete Riisager [[undervisningsminister]], Mette Bock [[kulturminister|kultur-]] og [[kirkeminister]], Ole Birk Olesen [[transport-, bygnings- og boligminister]] og Thyra Frank den nyskabte post som [[ældreminister]].

 

== Politisk program ==