Folketingsvalget 2019: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Regeringsdannelse: skabelon Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
No edit summary |
||
Linje 131:
'''Folketingsvalget 2019''' var det 69. valg til [[Folketinget]] i [[Kongeriget Danmark]], og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var [[grundlovsdag]].<ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/lars-loekke-rasmussen-udskriver-folketingsvalg|title=Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg|author1=Emil Søndergård Ingvorsen |author2=Thomas Klose Jensen |author3=Peter Boier|date={{date|2019-5-7}}|accessdate={{date|2019-5-7}}|publisher=[[Danmarks Radio]]|work=DR Nyheder}}</ref><ref name="Valg2019">{{cite web |url=https://valg.oim.dk/vaelgere/hvornaar-er-der-valg-eller-folkeafstemning.aspx |title=Hvornår er der valg eller folkeafstemning? | publisher=Økonomi- og Indenrigsministeriet | accessdate=30. april 2019 }}</ref> Der skulle vælges [[Folketingsmedlemmer valgt i 2019|179 medlemmer]], hvoraf 175 var fra [[Valgkredse i Danmark|Danmark]], og to hver var fra [[Færøerne]] og [[Grønland]]. Valget blev udskrevet 7. maj 2019.
Socialdemokratiet blev største parti, og gik en smule tilbage procentvist men vandt 1 mandat i forhold til det [[Folketingsvalget 2015|forudgående valg i 2015]]. Venstre gik frem med 9 mandater og blev dermed det største [[Blokpolitik|blå]] parti igen (efter at være blevet skubbet ned på andenpladsen af Dansk Folkeparti i 2015), og Konservative blev fordoblet fra 6 til 12 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater, det værste resultat siden [[Folketingsvalget 1998|valget i 1998]]. Ved 2015-valget var DF blevet største parti i 17 af landets 92 [[Valgkredse i Danmark|opstillingskredse]], men blev ikke størst i nogen kredse i 2019. Liberal Alliance mistede to tredjedele af sine stemmer, og formand [[Anders Samuelsen]] blev ikke genvalgt til Folketinget og
Valget i 2019 var usædvanligt ved, at der var 13 partier opstillet ([[Folketingsvalget 2019#Opstillede partier|se nedenfor]]), det højeste antal siden [[Folketingsvalget 1990|valget i 1990]]. Heraf var der tre nye partier dannet siden valget i 2015. [[Nye Borgerlige]] kom ind for første gang med 4 mandater, men hverken [[Klaus Riskær Pedersen (parti)|partiet Klaus Riskær Pedersen]] eller [[Stram Kurs]] nåede over [[spærregrænse]]n. [[Kristendemokraterne]] under midlertidig formand [[Isabella Arendt]] stillede igen op, og gik frem men faldt også under spærregrænsen. De var under 200 stemmer fra at få et kredsmandat der ellers kunne have undtaget partier fra 2%-grænsen.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/kristendemokraterne-misser-folketinget-med-194-stemmer Kristendemokraterne misser Folketinget med 194 stemmer], fra [[dr.dk]]</ref> De tre partier under spærregrænsen førte til 153.923 spildte stemmer, det højeste antal siden valget i 1990.<ref>[http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-06-tre-partier-gav-stoerste-stemmespild-i-aartier Tre partier gav største stemmespild i årtier], fra [[tv2.dk]]</ref>
Det blev til stor fremgang for [[Blokpolitik|rød blok]], der selv hvis Alternativet og tre af de fire nordatlantiske mandater ikke tælles med fik 91 mandater. De fire partier i [[Blokpolitik|blå blok]] kunne tilsammen mønstre 75 mandater i Danmark plus 1 færøsk (statsminister [[Lars Løkke Rasmussen]] fra Venstre nægtede at samarbejde med Nye Borgerlige, og deres 4 mandater er således ikke inkluderet). Professor [[Kasper Møller Hansen]] fra [[Københavns Universitet|KU]] beskrev Folketinget efter 2019-valget som "det rødeste Folketing" i næsten 50 år, da [[Folketingsvalget 1971|valget i 1971]] var sidste gang et så solidt rødt flertal blev valgt.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/valgforsker-om-resultat-det-roedeste-folketing-vi-har-set-i-naesten Valgforsker om resultat: 'Det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år'], fra [[dr.dk]]</ref> Den socialdemokratiske partiformand [[Mette Frederiksen]] blev ved [[dronningerunde]]n 6. juni udpeget til kongelig undersøger, men forventes en svær regeringsdannelse grundet de mange krav der blev stillet i løbet af valgkampen fra de andre røde partiers side.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/loekke-mette-frederiksen-udpeget-som-kongelig-undersoeger Løkke: Mette Frederiksen udpeget som kongelig undersøger], fra [[dr.dk]]</ref>
== Valgdato ==
| |||