Sankthans: Forskelle mellem versioner

Folk fejrede sankthansSankthans eller midsommer fejredes med fest, sang og druk, især omkring [[helligkilde]]rne. [[Kirsten Piils kilde]] blev efter sigende fundet en midsommernat i [[1583]]. Der var [[magi]] i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke i, gjaldt det om at høstesamle dem ind den nat. En [[røn]]negren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge [[folketro]]en kunne forelskede piger hænge to [[sankthansurt]]er op under loftsbjælken for at spå omde fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om, at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på, ikke at blive stukket af [[sankthansorm]]en i løbet af sankthansfesten. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740’erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.<ref name=autogeneret1>Søren Poder: "Den magiske midsommernat", ''Kalundborg Folkeblad'', 22. juni 2002</ref>

Til sankthans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk [[valfart]]ede til dem i kildetiden, som startede vedfra sankthans og sluttede påtil [[Mariæ bebudelsesdag]] (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på [[Lolland-Falster]] flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

Bålet skulle helst tændes med såkaldt "vild ild" eller "nødild" (altså ild, som laves fra grunden af).<ref name=autogeneret2>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans Derfor brænder vi bål til sankthans - Kristendom.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]].<ref name=":0">[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], [[Hekkenfeldt]] (egentlig [[Hekla]] på [[Island]]) og [[Lyderhorn]] i [[Bergen]] sankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at blus var udbredt på den tid.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref> Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.<ref name=autogeneret1 />

Hvordan traditionen med heksen der kommerkom på bålet, kan der være flere kilder til. I slutningen af 1800-tallet, begynder man i de østjyske byer at brænde heksefigurer af til Valborg aften. En af de første Sankt Hans aftner, hvor man både har brændt en brændt en hekse-dukke og sunget midsommervisen, er blandt seminarister frapå [[Jelling]] [[Seminarium]] omkring år 1900.<ref name=":0" /> En anden tradition siger, at hekse-dukkerne er kommet på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved [[Kalundborg]], hvor der arbejdede en del tyskere på [[skibsværft]]et under [[1. verdenskrig]]. Hjemmefra kendte de til skikken med at brænde en strådukke på sankthansbålet, hvor [[dukke]]n symboliserer det onde, man vil til livs.<ref name=autogeneret2 /> Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne, fx: [[Judas Iskariot|Judas]], som blev brændt til [[påske]],<ref name=autogeneret1 /> og [[Guy Fawkes]] i [[England]].