Skillingsvise: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Slaget ved Dybbøl (link ændret til Kampene ved Dybbøl) med DisamAssist. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Genren: Skillingsviser om Titanics forlis. |
||
Linje 3:
== Genren ==
Der fandtes talrige skillingsviser i Danmark med handling om mord, kærlighed og soldater. Blant kendte forfattere er: [[H.C. Andersen]], [[Erik Bøgh]], [[Sigvard Lykke]], [[Matthias Seest]], [[M. Gjørup]], [[J. Helms]], [[H.P. Holst]], [[B.S. Ingemann]], [[Carl Ploug]], [[Adolph von der Recke]] og [[Julius Strandberg]]. En af de flittigste leverandører var cand. theol. J.C. Brestrup: "''Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser, hvormed jeg kom temmelig i vinden, og fik mig derved adskilige spyfluer på halsen, som jeg dog bortviskede med [[Satire|satiriske]] fejekoste. Om vinteren kom en horevært og tog anledning af mine visers påfalende afsætning til at…indbyde mig til at træde i kompagniskab med ham.''" ▼
Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade i ét, og [[publikum]] lyttede ivrigt, når sangene blev foredraget. Karakteristisk var de stærke effekter, en naiv udtryksmåde og iørefaldende [[melodi]]er, ofte lånt fra [[teater]] og [[varieté]].<ref>[https://snl.no/skillingsviser skillingsviser – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
En af de første skillingsviser er den engelske ''A Lytel Geste of [[Robin Hood|Robyne Hood]]'' fra [[1506]]. Det ældste datérbare danske skillingstryk er en vise om [[prins Paris]] og dronning Helena fra [[1581]].<ref>[http://denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/skillingsvise skillingsvise | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Selve navnet "skillingsvise" blev første brugt i [[1795]]. De ældste skillingsviser var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen af [[Bogtryk|bogtrykkerkunsten]] kunne de masseproduceres. I [[1802]] solgte Danmarks største [[avis]], ''[[Berlingske Tidende]]'', omkring 8.000 eksemplarer to gange om ugen; så skillingsviserne med et ugentligt oplag på omkring 20.000 var en alvorlig konkurrent til datidens aviser. En skillingsvise fra 1802, skrevet af en [[student]] og trykt i Kannikestræde 39, lokkede med titlen "''En splinterny Vise om tvende ægte Skurke, der bleve stygt narrede derved, at de stjal en død Kone i den Tanke, at det var et slagtet Sviin.''"<ref>Lars Lindeberg: ''De så det ske – Englandskrigene 1801-14'' (s. 62), forlaget Lademann, København 1974</ref>
På landet blev skillingsviser solgt af omvandrende handelsmænd, [[bissekræmmer]]e, mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte "visekællinger", der gik rundt på gader og stræder, og enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra [[18. september]] [[1805]], hvor en overtrædelse af forbuddet kunne give tre måneders arbejde i [[forbedringshus]]. Visekællingerne betalte selv 1 [[skilling]] pr. vise og solgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra [[Skandinaviske Møntunion|møntreformen]] i [[1873]] ca. 4 øre.
▲[[Image:Visekælling.png|thumb|250px|Visekælling ved [[København]].]]
▲Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål.
* Nyhedsviser, om fx skibskatastrofer, [[mord]] <ref>[http://www.arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Trondheim/Nettutstillinger/Massemordet-paa-Garnes-i-Verdal/Skillingsvise SKillingsvise - Arkivverket<!-- Bot genereret titel -->]</ref> eller retssager.
* Lejlighedsviser, fx [[bryllup]]sviser.
Line 25 ⟶ 21:
* Fædrelandsviser.
* Politiske viser.
== Skillingsviser i Norden ==
Først mod slutningen af 1500-tallet kom de første danske og svenske; i Norge ikke før i 1800-tallet. Særlig udbredt var "riddervisen" ''Hjalmar og Hulda'', oprindeligt digtet af [[Wilhelmina Stålberg]] i [[1843]], om Hjalmar, der kommer hjem fra krigen og opdager at Hulda, der har sværget ham troskab, skal giftes med Sebastian den samme dag.<ref>https://sv.wikisource.org/wiki/Hjalmar_och_Hulda</ref> Svig i kærlighed var et populært emne i skillingsviserne, samt kærlighed over [[Stænder|standsgrænserne]], som den gang satte strenge rammer for, hvem man kunne gifte sig med. Sproget i viserne var opstyltet og efterstræbte de "højlitterære formler", som den egentlige digtning for længst havde forladt.<ref>Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", ''Norges kulturhistorie'', bind 4 (s. 225), forlaget Aschehoug, Oslo 1984</ref>
▲
== Nyhedsviser ==
[[Fil:RMS Titanic sea trials April 2, 1912.jpg|thumb|[[Titanic (skib)|Titanic]] sejler ud fra [[Belfast]], april [[1912]]. Forliset omtales i skillingsvisernes sidste periode.]]
Den ældste nyhedsvise i Norge blev skrevet af en [[præst]] og omhandler [[Lavine|sneskred]], der i februar [[1679]] tog adskillige menneskeliv på [[Sunnmøre]].<ref>https://norskred.wordpress.com/2018/02/11/dei-storste-skredulykkene-i-noreg/</ref> Visen blev først trykt i København i [[1681]]. Blandt de sidste nyhedsviser, der blev skrevet, er to om [[Titanic (skib)|Titanics forlis]] [[16. april]] [[1912]]. I den danske forlød det:
::''De paa et [[Isbjerg]] stødte,
::''en Isblok kæmpestor,
::''man i [[Atlanten]] mødte,
::''mens Skibet fremad foer
::''med al den Kraft, det ejed',
::''for en Record at slaa;
::''men Blokken væk det fejed'.
::''snart det på Bunden laa.
Den norske vise begyndte sådan:
::''Det største skib på Jorden som pløjed' bølgen blå,
::''i Syden som i Norden man ej dens mage så.
::''Og skibet, dette stolte, fik navnet Titanic,
::''men stoltheden forvoldte at skibet under gik.<ref>Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", ''Norges kulturhistorie'', bind 4 (s. 222)</ref>
==Soldaterviser==
| |||