Poul Laxmand: Forskelle mellem versioner

Efter at have været med på [[kong Hans]]' mislykkede undsætning af [[Stockholm]] i 1502, blev Laxmand tilbage i [[Kalmar]], der var under kommando af hans datter Elsas fæstemand Abraham Eriksson Gyllenstierna. <ref>https://gw.geneanet.org/karosenius?lang=en&n=gyllenstierna+till+demstrup+och+assarbo&oc=0&p=abraham+eriksson</ref> Laxmand lod byens [[borgerskab]] sværge kong Hans troskab, og tilså slottets proviantering. Det skrev han selv en indberetning om [[13. juni]], med en undertone af selvforsvar, som om han følte sig truet. Tilbage i hovedstaden mødte han 22. juni, på vej fra en samtale med kongen på [[Københavns Slot]] til sin gård i [[Østergade]], på [[Broerne til Slotsholmen#Højbro|Højbro]] de to [[adel]]smænd [[Ebbe Strangesen|Ebbe Strangesen Bild]] til Nørholm og [[Bjørn Andersen Bjørn]]. Strangesen stødte en [[daggert]] i brystet på Laxmand, inden han blev smidt over broens [[rækværk]] ned i [[Gammel Strand]] med en afskedshilsen omtrent lydende som: "''Du hedder Lax, så kan du vel svømme.''" Kongen gik til messerne for den afdødes [[sjæl]], men skyndte sig at beslaglægge Laxmands vældige godser. Der blev rejst anklage mod den afdøde for [[forræderi]]ske forbindelser med svenskerne, og [[landstinget]] kendte ham skyldig. [[Herredag]]en gav kongen medhold i [[konfiskation]]en som erstatning for forræderi. <ref>Alex Wittendorff: Konge, højadel og kirke i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 7. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307455</ref> Drabsmændene blev heller ikke straffet. Sandsynligvis var Laxmand uskyldig i anklagen.