Østrup (Vesthimmerlands Kommune)

landsby syd for Års

Østrup er en by i det vestlige Himmerland med 253 indbyggere (2023)[1], beliggende 8 km nord for Aalestrup, 10 km øst for Farsø og 8 km syd for Aars. Byen hører til Vesthimmerlands Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Aars Kommune.

Østrup
Medborgerhuset Asylcentret

Stationsbygningen
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Vesthimmerlands Kommune
Sogn Vognsild Sogn
Postnr. 9600 Aars
Demografi
Østrup by 253[1] (2023)
Kommunen 36.431[1] (2023)
 - Areal 771,8 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside kommunen.vesthimmerland.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Østrup. (Se også artikler, som begynder med Østrup)

Østrup hører til Vognsild Sogn. Vognsild Kirke ligger i landsbyen Vognsild 4 km vest for Østrup. Lerkenfeld Å løber syd om byen.

Faciliteter redigér

  • Østrup har et medborgerhus.
  • Børnecenter Østrup er et asylcenter for uledsagede mindreårige flygtninge. Centret blev etableret i december 2014 i bygninger, der tidligere bl.a. har været plejehjem. Det har plads til 50 børn i alderen 12-18 år, og der er 27 ansatte. Børnene går i skole i Simested, hvor 6 lærere er ansat til at undervise i dansk, engelsk og forskellige kreative fag. Ud over undervisningen tilbydes fritidsaktiviteter som fodbold, fitness, boksning, svømning, MTB-cykelture og musik.[2]

Historie redigér

Stationsbyen redigér

Østrup fik jernbanestationHimmerlandsbanerne, der blev åbnet i 1893. Stationen lå midt mellem de to knudepunkter Aars og Aalestrup.[3][4]

I 1901 blev Østrup beskrevet således: "Østrup med Skole, Jærnbane- og Telegrafst. samt Købmandshdl.;"[5] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser at der senere også kom mejeri og telefoncentral. På et foto fra 1988 hos EVP ses Østrup Kro over for stationen.

Banens persontrafik blev indstillet i 1966, men strækningen fortsatte som en del af godsbanen Viborg-Løgstør, dog uden ekspedition i Østrup. Godstrafikken blev indstillet i 1999, og sporet blev taget op i 2006, så man kunne anlægge cykel- og vandreruten Himmerlandsstien. Stationsbygningen er bevaret på Valkyrievej 3.

Kendte personer redigér

Noter redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Asylcenter Vesthimmerland: Børnecenter Østrup". Arkiveret fra originalen 11. februar 2017. Hentet 25. juni 2020.
  3. ^ Nordjyllands jernbaner: Stationer Hobro - Løgstør
  4. ^ EVP (Erik V. Pedersen): Aalestrup - Løgstør
  5. ^ Vognsild Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 525

Eksterne kilder/henvisninger redigér