Nigel Hitchin

britisk matematiker

Nigel James Hitchin (født 2. august 1946 i Holbrook, Derbyshire) er en engelsk matematiker, der arbejder inden for felterne differentialgeometri, algebraisk geometri og matematisk fysik.

Nigel Hitchin
Nigel Hitchin, 2004
Personlig information
Født 2. august 1946 (77 år)
Holbrook, Derbyshire, England
Nationalitet Storbritannien Storbritannien
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Oxford
Akademisk vejleder Brian Steer
Michael Atiyah
Medlem af Royal Society (1991),
Academia Europaea (fra 1993),
American Mathematical Society (fra 2012) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, matematiker Rediger på Wikidata
Forsknings­område Matematik
Arbejdsgiver University of Oxford, University of Cambridge, University of Warwick Rediger på Wikidata
Arbejdssted University of Oxford
Betydningsfulde elever Jørgen Ellegaard Andersen
Jurij Bozjkov
Simon Donaldson
Oscar Garcia-Prada
Jacques Hurtubise
Simon Salamon
Kendt for Hitchinfunktionalet
Hitchin-Thorpe-uligheden
Nahmligningerne
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal Society,
Pólya Prize (2002),
Whitehead Prize (1981),
Shawprisen i matematik (2016),
Fellow of the American Mathematical Society (2013) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Akademisk karriere redigér

Hitchin gik på Ecclesbourne School, Duffield, og fik sin bachelorgrad i matematik fra Jesus College, Oxford i 1968.[1] Efter at være flyttet på Wolfson College fik han sin D.Phil. i 1972. I 1997 blev han udnævnt til Savilian Professor of Geometry på University of Oxford; en stilling der blandt andre tidligere har været besat af hans vejleder (og siden hen forskningspartner) Sir Michael Atiyah.

Blandt hans vigtigste opdagelser er Hitchinsystemet, Hitchin-Thorpe-uligheden, Hitchins projektivt flade konnektion over Teichmüllerrum, Hitchins selvdualitetsligninger, Atiyah-Hitchin-monopol-metrikken, ADHM-konstruktionen af instantoner (af Atiyah, Drinfeld, Hitchin og Manin) og hyperkähler-kvotientkonstruktionen (af Hitchin, Karlhede, Lindström og Rocek).

I sin artikel om generaliserede Calabi-Yau-mangfoldigheder, introducerede han begrebet om generaliserede komplekse mangfoldigheder, som giver en enkelt struktur, der omfatter bl.a. Poissonmangfoldigheder, symplektiske mangfoldigheder og komplekse mangfoldigheder. Disse har fundet anvendelser som geometrierne af fluxkompaktifikationer i strengteori og i topologisk strengteori.

Hitchin blev valgt til Honorary Fellow of Oxford's Jesus College i 1998,[1] og han har modtaget Berwickprisen (1990), Sylvestermedaljen (2000) og Pólyaprisen (2002). En konference blev holdt til ære for hans 60-års-fødselsdag i forbindelse med den internationale matematikkongres i Spanien i 2006.

I løbet af sin karriere har Hitchin vejledt over 30 forskerstuderende; herunder Simon Donaldson.

Noter redigér

  1. ^ a b Fellows' News, Jesus College Record (1998/9) (s.12)

Referencer redigér

  • Hitchin, Nigel (2003), "Generalized Calabi-Yau manifolds", Quarterly Journal of Mathematics, 54 (3): 281-308, doi:10.1093/qmath/hag025, arXiv:math/0209099v1

Eksterne henvisninger redigér