Saratov Airlines Flight 703

Saratov Airlines Flight 703 var en indenrigspassagerflyvning fra Moskva-Domodedovo Internationale Lufthavn til Orsk Lufthavn udført af Saratov Airlines. Flyet der skulle udføre flyvningen 11. februar 2018, et Antonov An-148-100B, styrtede ned fem minutter efter take-off, og seks besætningsmedlemmer og 65 passagerer omkom. Ingen overlevede styrtet. Årsagen til ulykken er ukendt.[1]

Saratov Airlines Flight 703
RA-61704, flyet der styrtede, ses her i Moskva-Domodedovo Internationale Lufthavn i maj 2017.
RA-61704, flyet der styrtede, ses her i Moskva-Domodedovo Internationale Lufthavn i maj 2017.
Generelle informationer
Dato 11. februar 2018; 6 år siden (2018-02-11)
Årsag Efterforskes
Sted Stepanovskoje, Moskva oblast
Passagerer 65
Besætning 6
Døde 71
Overlevende 0
Flytype Antonov An-148-100B
Flyselskab Saratov Airlines
Registrering RA-61704
Lettede fra Domodedovo Lufthavn, Moskva
Destination Orsk Lufthavn, Orsk

Ulykken redigér

 
Højde og hastighed for Saratov Airlines Flight 703
 
Flyruten for Saratov Airlines Flight 703 indtil styrtet.

Flyvningen var en regulær indenrigspassagerflyvning fra Moskva-Domodedovo Internationale Lufthavn, 40 kilometer sydøst for Ruslands hovedstad Moskva, til Orsk Lufthavn, tre kilometer fra grænsen til Kasakhstan. Flyvningen blev betjent af det russiske regionale flyselskab Saratov Airlines, med hovedsæde i Saratov oblast. Den planlagte rute var 1.455 km med en flyvetid på to timer og 30 minutter. Annonceret afgang fra Moskva var kl. 14.00 Moskva-tid,[2] men flyet kom først i luften kl. 14.22.[3][4]

Få minutter efter at have taget afsted fra Moskva, begyndte flyets hastighed og højde at svinge. Øjeblikket før styrtet havde Flight 703 nået en højde på 1.800 meter og en hastighed på 600 km/t. Derefter tabte det højde hurtigt, indtil det fem minutter efter take-off forsvandt fra radaren i en højde på 900 meter.[2]

Kl. 14.27 styrtede flyet ned nær landsbyerne Argunovo og Stepanovskoje i Ramenskij rajon, Moskva oblast. Efter styrtet blev der fundet vragdele på et 40 hektar stort område. Bjærgningsarbejdet blev vanskeliggjort at store mængder sne, så man benyttede droner i arbejdet. Flyets sorte bokse blev fundet.[5]

Flyet redigér

Det forulykkede fly var et Antonov An-148-100B med registringen RA-61704 og blev drevet af to Progress D-436-motorer. Det havde sin første flyvning i maj 2010, og blev leveret fra flyfabrikken Antonov den 23. juni 2010 til Rossiya Airlines.

Flyet blev leaset til Saratov Airlines i februar 2017, ét år før det styrtede.[3]

Passagerer og besætning redigér

Flight 703 havde 65 passagerer og seks besætningsmedlemmer. Blandt de 65 passagerer var der tre børn. De fleste af passagerne var bosat i Orenburg oblast. Det russiske kriseministerium offentliggjorde at de fleste passagerer var russiske statsborgere og der kun var to udlændinge - fra Aserbajdsjan og Schweiz.[6][7][8][9][10] Alle ombord blev dræbt ved styrtet.[11][12][13]

Flykaptajnen var den 51-årige Valerij Gubanov, der var uddannet fra den militære flyskole i Tambov. På tidspunktet for styrtet havde han over 5.000 flytimer bag sig, hvoraf de 2.800 var på Antonov An-148. Førstepiloten var 44-årige Sergej Gambarjan.[6]

Passagerer og besætning på Flight 703
Nationalitet Passagerer Besætning Total
  Rusland 63 6 69
  Aserbajdsjan 1 0 1
  Schweiz 1 0 1
Total 65 6 71

Efterspil redigér

Et krisecenter blev oprettet i Orsk Lufthavn, hvor slægtninge og pårørende til ofrene blev transporteret hen. Mandag den 12. februar blev udpeget som en sorgdag af regeringen i Orenburg oblast.[14][15] Ministeren for det russiske arbejdsministerium, Maksim Topilin, udtalte at alle slægtninge[forklar yderligere hvad der menes med 'slægtninge'] til ofrene ville få to millioner rubler (svarende til ca. 200.000 danske kroner) hver.[forklar yderligere om det er pr. passager eller pr. slægtning][kilde mangler] Den russiske præsident Vladimir Putin aflyste sin planlagte rejse til Sotji som reaktion på katastrofen. Regeringen udtalte, at han ville koordinere med den særlige kommission, han havde oprettet.[16]

Den 12. februar suspenderede Saratov Airlines alle flyvninger med Antonov An-148.[17]

Referencer redigér

  1. ^ "Russisk flyvrag er spredt over 300.000 kvadratmeter". Jyllands-Posten. 12. februar 2018. Arkiveret fra originalen 13. marts 2021. Hentet 12. februar 2018.
  2. ^ a b "«Коммерсантъ» назвал возможные причины крушения Ан-148" (russisk). tvrain.ru. Arkiveret fra originalen 27. marts 2018. Hentet 12. februar 2018.
  3. ^ a b "RA-61704 Accident description". Aviation Safety Network. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  4. ^ "Saratov Airlines Flight 703 Crashed Outside of Moscow". Flightradar24. 11. februar 2018. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  5. ^ "Havarieksperter: Is på fartinstrumenter måske årsag til flystyrt". Jyllands-Posten. 13. februar 2018. Arkiveret fra originalen 14. februar 2018. Hentet 13. februar 2018.
  6. ^ a b "У командира упавшего Ана было пять тысяч часов налета" (russisk). Vesti.ru. Arkiveret fra originalen 12. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  7. ^ "Plane with 71 on board goes missing after taking off from Moscow". Russia Today. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  8. ^ Luhn, Alec; Rothwell, James (11. februar 2018). "71 feared dead as Russian plane crashes near Moscow". The Telegraph (britisk engelsk). ISSN 0307-1235. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  9. ^ "Who were the victims of the Russia crash?" (engelsk). BBC. 12. februar 2018. Arkiveret fra originalen 13. februar 2018. Hentet 13. februar 2018 – via www.bbc.com.
  10. ^ "Interfax news – Interfax". www.interfax.com. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  11. ^ "Russian jet 'crashes' after Moscow take-off". BBC News Online. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  12. ^ "Russian Jet Crashes Near Moscow, All 71 Aboard Feared Dead". RadioFreeEurope/RadioLiberty (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  13. ^ Josephs, Matt; Clinch, Leslie (11. februar 2018). "Russian airliner crashes near Moscow, killing all 71 people on board". CNBC. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 11. februar 2018.
  14. ^ "Разбившимся Ан-148 управлял опытный пилот" (russisk). RIA-Novosti. Arkiveret fra originalen 12. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  15. ^ "Авиакатастрофа под Москвой: хроника событий" (russisk). BBC Russian. Arkiveret fra originalen 13. marts 2021. Hentet 12. februar 2018.
  16. ^ "В Подмосковье разбился пассажирский самолет Ан-148. Хроника". Novaya Gazeta. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.
  17. ^ "«Саратовские авиалинии» приостановили эксплуатацию самолетов Ан-148". Meduza (russisk). Arkiveret fra originalen 13. februar 2018. Hentet 12. februar 2018.

Eksterne henvisninger redigér