Forfølgelse af Jehovas Vidner

Version fra 14. jul. 2011, 23:27 af Rodejong (diskussion | bidrag) Rodejong (diskussion | bidrag) (Oversatt)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Forfølgelse af Jehovas Vidner er et kapitel som er meget lidt beskrevet. Deres tro, doktriner og levemåde, ledede til kontroverser og modstand fra lokale myndigheder, samfund og religiøse grupper siden dens oprettelse i slutningen af attenhundredetallet.

Nogle religiøse ledere erklærede Jehovas Vidner som en sekt og deres lære som kætteri[1].

Charles Taze Russell grundlagde en organiseret Bibelstudie-bevægelse The International Bible Student Association (IBSA) og stiftede Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab (Engelsk: "Watch Tower Bible and Tract Society") på 16. februar 1881 og i 1884 blev han dets første præsident for selskabet efter selskabet officielt blev registreret.

Forfølgelsen begynder

I løbet af 1917 og 1918 blev der forkyndt med en bog, Den fuldbyrdede Hemmelighed (engelsk: The Finished ministry). Den indeholdt nogle meget skarpe bemærkninger om kristenhedens præsteskab som gjorde præsterne så vrede at de opfordrede regeringen til at forbyde bibelstudenternes publikationer. Resultatet blev at Den fuldbyrdede Hemmelighed blev forbudt i Canada i begyndelsen af 1918, og senere også i De Forenede Stater.[2]

Den 7. maj 1918, udstedte den amerikanske forbundsdomstol arrestordre mod den anden præsident Joseph Franklin Rutherford og flere af hans nære medarbejdere, og senere blev de arresteret og sat i forbundsfængselet i Atlanta i Georgia (USA). Flere bibelstudenter blev tortureret, sat i fængsel, og politiske og religiøse modvilje mod Jehovas Vidner har til tider ført til mishandling af pøbel og regeringens undertrykkelse i forskellige lande, herunder Cuba, USA, Canada, Singapore og Nazi-Tyskland. Religionens doktrin om politisk neutralitet har ført til fængsling af medlemmer, der nægtede værnepligten (for eksempel i Storbritannien under Anden Verdenskrig og bagefter i løbet af værnepligt).

Under verdenskrigene var Jehovas Vidner også et målet i USA, Canada og mange andre lande for deres afvisning af at tjene i militæret eller hjælpe med støtte arbejde i krigen. I Canada var Jehovas Vidner interneret i lejre sammen med politiske dissidenter og folk af japansk og kinesisk afstamning. Aktiviteter af Jehovas Vidner har tidligere været forbudt i Sovjetunionen og i Spanien, dels på grund af deres afvisning af at udføre militærtjeneste. Deres religiøse aktiviteter er i øjeblikket forbudt eller begrænset i visse lande, for eksempel i Singapore, Kina, Vietnam, og mange islamiske stater.

Eksempler

Benin

I løbet af Mathieu Kerekous første præsidentskab (1972 to 1991) blev Jehovas Vidners aktiviteterne forbudt og medlemmerne blev tvunget til at gennemgå et såkaldt "afmystificerings uddannelse."[3]

Bulgaria

I Bulgarien har Jehovas Vidner været mål for vold fra højreorienterede nationalistiske grupper som Bulgarian National Movement. Den 17. april 2011, kom en gruppe af 60 hætteklædte mand med BMPO flag og angreb en menighed der lige var forsamlet i en rigssal i Burgas, for deres årlige Mindehøjtiden om Jesu Kristi død. De kastede med sten, sparkede fordøren ud af dørkarmen, beskadigede møbler, og mindst fem Jehovas Vidner blev alvorligt såredet og måtte tage en tur til hospitalet.[4][5] En lokal TV-station optog det hele.[6] Jehovas Vidner i Bulgarien har været udsat for bøder for at missionere uden ordentlig statslig tilladelse, og nogle kommuner har en lovgivning, der forbyder eller begrænser deres ret til at prædike. [7]

Malawi

I 1967, tusindvis a Jehovas Vidner i Malawi blev overfaldet og slået af politiet og civile fordi de nægtede at købe partikort fraden Malawi Congress Party.[8]

Russiske Federation

Den 8.december 2009, overtog Ruslands højeste ret dommen af andre domstoler, og mærkede 34 publikationer, som Jehovas Vidner udgiver i alle lande, for at være ekstremistisk. Her under bladet Vagttårnet og børnebogen Min Bibelhistoriebog. Flere ejendomme blev konfiskeret, som højeste retten også fasthold. Jehovas Vidners publikationer er sortlistet gennem hele det Russiske federation.

Formanden af den præsiderende komite for de russiske Jehovas Vidners administration, Vasily Kalin, ytrede sin bekymringer.

  Jeg er meget bekymret at denne beslutning vil indlede en ny periode med modstand imod Jehovas Vidner, hvis rettighed er at møde i fred, have adgang til religiøs litteratur, at dele deres forhåbninger, baseret på de bibelske evangelier, endnu mere bliver mindsket. ... Da jeg var ung blev jeg sendt til Siberien, fordi jeg var et af Jehovas Vidner, og fordi mine forældre læste Vagttårnet, som nu uretfærdigt er erklæret ekstremistisk i denne retsgang.Fodnotefejl: Ugyldig parameter i <references>-tag  

Sovjetunion

Indenrigsminister Viktor Semyonovich Abakumov forslog til Stalin at Jehovas Vidner burde deporteres.[9] I april 1951, over 9.000 Jehovas Vidner blev deporteret til Siberien under planen "Operation Nord".[10][11] Huse, rigssale, kontorer o.s.v. blev konfiskeret. Selvom alle aktiviteter samt Vagtårnetselskabets litteratur forbudt, forundrede det KGB og de sendte derfor agenter for at infiltrere hovedkontoret i Brooklyn.[12]

Tyskland

I løbet af 1931 og 1932, var der over 2000 retslige skridt mod Jehovas Vidner i Tyskland, først ved officielle indsats for at afskedige dem fra arbejdsmarkedet;[13] forfølgelse blev intensiveret i 1933, og fortsatte indtil 1945.[14]

Den 4. oktober 1934, sendte alle menighederne af Jehovas Vidner i Tyskland en protesttelegram og en advarsel til Adolf Hitler. Dr. Frick viste d. 7. oktober 1934 Hitler en række protesttelegrammer hvori Bibelstudenterne protesterede mod Det Tredje Riges forfølgelse af den Internationale Bibelforskerforening (tysk: Internationale Bibelforschervereinigung).

  Ihre schlechte Behandlung der Zeugen Jehovas empört die guten Menschen und entehrt Gottes Namen. Hören Sie auf Jehovas Zeugen weiterhin zu verfolgen sonst wird Gott Sie und Ihre nationale Partei vernichten.  

Jehovas Vidner nægtede at deltage i voldshandlinger eller at anvende militærmagt. . . . Jehovas Vidner ville være politisk neutrale, hvilket indebar at de hverken ville stemme på Hitler eller sige ’Heil Hitler’. Dette fremkaldte nazisternes vrede og gjorde Jehovas Vidner til et udsat angrebsmål da "nationalsocialismen ikke kunne tolerere en sådan afvisning". [15]

Hitler lovede efterfølgende:

  „Denne fjende af Stortyskland, denne yngel af internationale bibelstudenter, skal udryddes i Tyskland!“ - øjenvidneberetninger af Karl R. A. Wittig[16]  

Dette var ikke en tom trussel. De SS behandlede Jehovas Vidner med sadisme. De blev udsat for fysisk og mental vold.[17][18]

Den tyske avis Der Deutsche Weg (Den Tyske Vej) citerede Hitler i udgaven af 29. maj 1938:

  Disse såkaldte alvorlige bibelstudenter [Jehovas vidner] er urostiftere; . . . jeg betragter dem som charlataner; jeg vil ikke tåle at de tyske katolikker skal udskældes på en sådan måde af denne amerikaner, dommer Rutherford; jeg opløser [Jehovas Vidner] i Tyskland[19]  

På grund af deres nægtelse at ære Nazi-partiet og tjene i dets militær-apparatet, blev mere end 12.000 Jehovas Vidner arresteret, sendt til Koncentrationslejre og tortureret.[20] Cirka 2000 Vidner døde i lejrene.[21] The United States Holocaust Resource Center estimerer at der døde mellem 2.500 og 5000 Jehovas Vidner i lejrene og fængslerne.[22] Mere end 200 mænd blev dømt af den tyske ret og henrettet for at nægte militærtjeneste."[23]

Selvom Jehovas Vidners aktiviteter har været iøjnefaldende i Tyskland, var det først den 25. marts 2005 i Berlin at trosamfundet officielt blev anerkend.[24]

Kilder og Referencer


  1. ^ Cox, Archibald (1987). The Court and the Constitution. Boston, MA: Houghton Mifflin Co. p. 189. ISBN 039548071X
  2. ^ "En prøvelsens tid (1914-1918)" (1993) Jehovas Vidner - Forkynder af Guds Rige. s. 96 - Udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  3. ^ Lamb, David. The Africans. Page 109.
  4. ^ Presse meddelelse på Jehovas Vidners officielle medieside
  5. ^ Video af handlingen
  6. ^ [[1] ""Brawl between Bulgarian Nationalists, Jehovah Witnesses Injures 5""]. "The Journal of Turkish Weekly". {{cite news}}: Tjek |url= (hjælp)
  7. ^ 2010/148922.htm www.state.gov
  8. ^ Jubber, Ken (1977). "The Persecution of Jehovah's Witnesses in Southern Africa". Social Compass. 24 (1): 121-134. doi:10.1177/003776867702400108. (fransk)
  9. ^ Pavel Polian. "Against Their Will: The History and Geography of Forced Migrations in the USSR", Central European University Press, 2004. ISBN 978-963-9241-68-8. p.169-171
  10. ^ "Recalling Operation North", af Vitali Kamyshev, "Русская мысль", Париж, N 4363, 26 April 2001 (russisk)
  11. ^ Валерий Пасат ."Трудные страницы истории Молдовы (1940-1950)". Москва: Изд. Terra, 1994 (russisk)
  12. ^ Christopher Andrew and Vasili Mitrokhin, The Sword and the Shield, New York: Basic Books, 1999, ISBN 0-465-00310-9, s. 506.
  13. ^ "Firm in Faith Despite Opposition", Vagttårnet, 15. juni, 1967, s. 366-367
  14. ^ "Germany", 1974 Yearbook of Jehovah's Witnesses, s. 116-117
  15. ^ "Betrayal — German Churches and the Holocaust" s. 11 (1999) Robert P. Ericksen, Susannah Heschel - Tryk: "Augsburg Fortress Publishers" - ISBN: 978-0800629311
  16. ^ "Mit had blev vendt til kærlighed" - Vågn Op! 15. januar 1995. - s. 11 ©1995 Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab - Ludwig Wurm var en tidligere medlem af Waffen SS
  17. ^ "Foreign Activities Under Fascist-Nazi Persecution", The Watchtower, 1. august 1955, s. 462 ©1955 Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  18. ^ "Germany", 1974 Yearbook of Jehovah's Witnesses, s. 138 Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  19. ^ Citat og oversættelsen fra bogen: Jehovas Vidner - Forkyndere af Guds Rige ©1993 Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, s. 659-660.
  20. ^ The Watchtower - 15. februar 2006, s. 32. "What Does the Purple Triangle Mean?" ©2006 Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  21. ^ Åbenbaringen - Dets store klimaks ©1993, 2006 Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab s. 185 (anden tryk)
  22. ^ Shulman, William L. A State of Terror: Germany 1933–1939. Bayside, New York: Holocaust Resource Center and Archives.
  23. ^ holocaust-trc.org.
  24. ^ "Jehovah's Witnesses Granted Legal Status", Deutsche Welle, 25. marts, 2005, dw-world.de Hentet 14. juli 2011, dw-world.de Hentet 14. juli 2011, jw-media.org Hentet 14. juli 2011