Spirituals in Concert

koncert

Spirituals in Concert var en koncert i Carnegie Hall den 18. marts 1990. I en crossover-genre sang sopranerne Kathleen Battle og Jessye Norman spirituals med fløjtenisten Hubert Laws, harpenisten Nancy Allen, pianisten Sylvia Olden Lee og organisten Evelyn Simpson-Curenton med et symfoniorkester dirigeret af James Levine.[1]

Symfoniorkestret bestod af medlemmer fra New York Metropolitan Opera og New York Philharmonic. Koret var fra New York Metropolitan Operas opsætning af Porgy and Bess.[2]

Til Spirituals in Concert var udvalgt sjældnere spirituals fremfor mere populære.[3] Helt fri for populære spirituals var koncerten dog ikke med inklusionen af Swing Low, Sweet Chariot. Koncerten vekslede mellem ensemble-stykker, duetter og soloer med varierende arrangement.[2]

I en analyse af fonologiske kendetegn ved Battles og Normas udtale nævnes afrikanske linkvistiske elementer med en enklitisk vokal påhæftet et ord, såsom "I'am-a" ("Tell all my friends I'm-a comin', too" fra Swing Low, Sweet Chariot) og "can-a" ("Ride on,King Jesus, no man can a-hinder me" fra Ride On, King Jesus).[4]

Koncerten blev optaget både til video og til album. Albummet blev udgivet af Deutsche Grammophon i 1991.[2][1]Gramophones anmeldelse kaldte koncerten en "larger-than-life"-begivenhed og fandt at de to sopraner kom igennem produktionen "med en lethed, en intensitet og mest bemærkelsesværdigt en strålende sans for humor".[3]Alan Rich gav albummet "B+" i sin anmeldelse i Entertainment Weekly med positiv omtale af Normas mørke stemme på Sinner, Please Don’t Let This Harvest Pass.[5] I 2019 angav BBC Music Magazine albummet som en af Normans bedste optagelser og fremhævede hendes "sjælfulde fortolkning" af Deep River med et simpelt orgelakkompagniment[6] (en optagelse fra koncerten som dog ikke er med på gængse udgaver af albummet).

I 2021 blev koncerten udvalgt som en del af en episode i DR's P2 Guldkoncert.[7]

HenvisningerRediger

  1. ^ a b Spirituals in Concert, Deutsche Grammophon, 1991, OCLC 23378063. Wikidata Q106654841
  2. ^ a b c Doris Evans McGinty (1995), "Spirituals in Concert", American Music, 13 (2): 247, JSTOR 3052263, doi:10.2307/3052263. Wikidata Q106654846
  3. ^ a b "Spirituals in Concert", Gramophone. Wikidata Q106655862
  4. ^ Thomas W. Sirinides (22. april 1997), Spirituals. A Historical and Linguistic Analysis. Wikidata Q106656081
  5. ^ Alan Rich (10. maj 1991), "Spirituals in Concert", Entertainment Weekly. Wikidata Q106655375
  6. ^ BBC Music Magazine (11. oktober 2019), "Jessye Norman: The best recordings", BBC Music Magazine. Wikidata Q106655001
  7. ^ "Gallakoncert med Kathleen Battle". DR. 25. april 2021.