Stångådalsbanan
Stångådalsbanan er en jernbanestrækning i det sydøstlige Sverige, der forbinder Linköping i Östergötland og Kalmar i Småland.[1] Den uelektrificerede bane, hvis navn stammer fra at den følger Stångåns løb på en stor del af strækningen, er 235 km lang og har normalsporvidde.
| Stångådalsbanan | |
|---|---|
 Kustpilen udenfor Linköping | |
| Overblik | |
| Andre navne | Östra centralbanan |
| Type | Jernbane |
| System | Sveriges jernbaner |
| Status | I drift |
| Endestationer | Linköping C Kalmar C |
Trafikken består i dag af dieseldrevne persontog af den type som i Danmark hedder IC3, men som i Sverige benævnes Y2 og markedsføres som Kustpilen (Kystpilen). Dele af banen trafikeres også af godstog. Stångådalsbanan har ikke altid været én jernbane, men har oprindelse i tre forskellige baner, hvoraf én oprindelig var smalsporet (891 mm). Den yngste af banedelene, Östra centralbanan fra Linköping til Vimmerby, blev færdig i 1902.
Persontrafikken på banen drives i dag (2008) af SJ. Mellem Linköpings og Kalmars centralstationer standser togene i Tannefors (ikke alle tog), Rimforsa, Kisa, Astrid Lindgrens värld (kun om sommeren), Vimmerby, Hultsfred, Berga, Högsby og Blomstermåla. I Linköping, Hultsfred, Berga og Kalmar er der forbindelse til andre jernbanelinier.
Se også
redigér
Referencer
redigér
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- ^ "Stångådalsbanan/Tjustbanan". Trafikverket. Hentet 4. februar 2024.
Eksterne links
redigér |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
 | Spire Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |