Stångådalsbanan

Stångådalsbanan er en jernbanestrækning i det sydøstlige Sverige, der forbinder Linköping i Östergötland og Kalmar i Småland. Den uelektrificerede bane, hvis navn stammer fra at den følger Stångåns løb på en stor del af strækningen, er 235 km lang og har normalsporvidde.

Stångådalsbanan
Kustpilen udenfor Linköping
Overblik
Andre navne	Östra centralbanan
Type	Jernbane
System	Sveriges jernbaner
Status	I drift
Endestationer	Linköping C Kalmar C

Trafikken består i dag af dieseldrevne persontog af den type som i Danmark hedder IC3, men som i Sverige benævnes Y2 og markedsføres som Kustpilen (Kystpilen). Dele af banen trafikeres også af godstog. Stångådalsbanan har ikke altid været én jernbane, men har oprindelse i tre forskellige baner, hvoraf én oprindelig var smalsporet (891 mm). Den yngste af banedelene, Östra centralbanan fra Linköping til Vimmerby, blev færdig i 1902.

Persontrafikken på banen drives i dag (2008) af SJ. Mellem Linköpings og Kalmars centralstationer standser togene i Tannefors (ikke alle tog), Rimforsa, Kisa, Astrid Lindgrens värld (kun om sommeren), Vimmerby, Hultsfred, Berga, Högsby og Blomstermåla. I Linköping, Hultsfred, Berga og Kalmar er der forbindelse til andre jernbanelinier.

Se også

Sveriges jernbaner i 2010.

• Sveriges jernbanehistorie
• Sveriges jernbaner

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til: Stångådalsbanan

• Officiel hjemmeside

Spire Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.