Normalspor

1435 mm sporvidde

Normalspor er jernbanespor anlagt med sporvidden 1.435 mm. Denne sporvidde blev fastlagt af George Stephenson i forbindelse med anlægget af Stockton-Darlington Jernbane, der normalt anses for at være verdens første jernbane. Da man begyndte at anlægge jernbaner, var et af de store spørgsmål hvilken sporvidde, man skulle anvende. Det førte efterhånden til den standardiserede afstand på 1.435 mm mellem indersiderne af jernbaneskinnerne.

En jernbane med normalspor

Omkring 60 procent af verdens jernbaner er anlagt med normalspor, deriblandt størstedelen af de europæiske lande.

Lande med normalsporvidde redigér

Land Selskab Bemærkninger
Albanien
Algeriet
Argentina Railroad Development Corporations baner[1] – tidligere Urquiza-banen
Australien New South Wales, baner mellem delstater, Pilbara Railways
Belgien
Bosnien-Hercegovina
Brasilien Estrada de Ferro do Amapá 1.440 mm; Estrada de Ferro Jarí; São Paulo Metro linje 4; Uruguaiana – grænsen til Argentina (blandet sporvidde på 1.435 og 1.000 mm); Santana do Livramento – grænsen til Uruguay (blandet sporvidde på 1.435 og 1.000 mm); Tilbageværende spor i Jaguarão (Rio Grande do Sul) anvendes pt. ikke.
Bulgarien NRIC; Balgarski darzhavni zheleznitsi (BDZ); Sofiysko metro; Sofias sporveje
Canada Canadian Pacific Railway, Canadian National Railways, VIA Rail, BC Rail; SkyTrain (Vancouver), O-Train, GO Transit, Edmonton Light Rail Transit, C-Train
Cuba
Danmark Banedanmark, Lokaltog
Filippinerne Manila Light Rail Transit og Manila Metro Rail Transit.
Frankrig
Grækenland
Holland
Hongkong MTR Corporation
Iran
Irak
Irland Railway Procurement Agency Luas i Dublin
Israel
Italien
Japan Shinkansen, Keisei-linjen, Keikyu-linjen, Ginza-linjen, Marunouchi-linjen, Toei Asakusa-linjen, Hankyu jernbane, Hanshin jernbane, Kyotos undergrundsbane, Osaka undergrundsbane[2].
Kina
Kroatien Hrvatske Željeznice dannet fra det tidligere Jugoslovenske željeznice
Korea
Libanon ingen baner anvendes, og de er mere eller mindre afmonteret
Libyen banenet under konstruktion
Litauen Bane til Šeštokai fra Polen
Makedonien
Malaysia RapidKL (KLJ, AMP), KLIA Ekspres
Marokko
Mexico[3]
Monaco
Montenegro
Norge
Panama Panama Railway siden 2000
Paraguay Ferrocarril Presidente Don Carlos Antonio Lopez, nu Ferrocarril de Paraguay S.A. (FEPASA) Nu kørende 36 km ud fra Asuncion som en turistdampbane; også på 5 km fra Encarnacion til grænsen med Argentina, primært med transport eksporteret soja; resten af den 441 km lange bane afventer sin skæbne, mens reetableringsplaner kommer og går. Delen fra vest for Encarnación til nord for San Salvador og hele San Salvador-Abaí-forgreningen er afmonteret af jernbaneselskabet selv, for at få økonomiske midler ud af genvinding af materialerne.
Peru Railroad Development Corporations baner i Peru[4] Ferrocarril Central Andino Callao – Lima – La Oroya – Huancayo, La Oroya – Cerro del Pasco ; Ferrocarril del sur de Peru der køres af Peru Rail Matarani – ArequipaPuno and Puno – Cuzco; Ilo – Moquegua-minebanen; Tacna – Arica (Chile) internationale bane der drives af provinsen Tacna; Limas elektrisk forstadsbane
Polen
Rumænien
Rusland Rostov ved Dons sporvogne, banerne der forbinder Kaliningrad med Polen
Schweiz
Serbien
Singapore Mass Rapid Transit
Slovakiet
Slovenien
Spanien AVE, højhastighedstog fra Madrid til Sevilla, Malaga, Barcelona, Toledo, Huesca og Valladolid;

Metro de Barcelona (linjerne L2, L3, L4, L5, L6, L7 samt FGC-linjerne) og Metro Vallès (S1, S2, S5, S55).

Alt andet er bredspor, med nogle smalspor. Sporvidden planlagt til at være omlagt til normalspor i 2020.
Storbritannien ikke Nordirland
Sverige
Sydafrika foreslået til Gautrain
Syrien
Taiwan Metro Taipei og Taiwan High Speed Rail
Thailand Bangkok Skytrain, Bangkok Metro og Suvarnabhumi Airport Link (under konstruktion).
Tjekkiet
Tunesien nordlige del af nettet
Tyrkiet
Tyskland
Ungarn
Uruguay
USA
Vietnam nord for Hanoi[5]
Egypten
Østrig

Se også redigér

Kilder redigér

  1. ^ "ALL Mesopotamica". Railroad Development Corporation. 2007. Hentet 2007-11-29.
  2. ^ "..." ja.wikipedia (japansk). 2007-10-19. Hentet 2007-11-29.
  3. ^ "Mexlist". 2007. Hentet 2007-11-29.
  4. ^ "Ferrocarril Central Andino". Railroad Development Corporation. 2007. Hentet 2007-11-29.
  5. ^ "Railway Infrastructure". Vietnam Railways. 2005. Arkiveret fra originalen 18. april 2010. Hentet 2007-11-29.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.