St. Olavs skrin

St. Olavs skrin eller Olavsskrinet blev benyttet til at opbevare Olav den Helliges legeme bag højalteret i Nidarosdomen. I knap 500 år havde det stor symbolværdi for Norge, Norden og Nordeuropa. St. Olavs skrin både indleder og afslutter middelalderen som historisk epoke i Norge. Det bestod af tre skrin inden i hinanden, og var den vigtigste og mest kostbare genstanden i Norge i middelalderen. Efter reformationen i 1536-1537 blev Olavsskrinet ødelagt af danske myndigheder, mens Olavs legeme siden 1568 har ligget i en ukendt grav i eller udenfor Nidarosdomen.

Skitse af et antaget relikvieskrin fra middelalderen.

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

  • Johs. J. Duin: Streiftog i norsk kirkehistorie 1450-1880", Oslo 1984
  • Øystein Ekroll: St. Olavs skrin i Nidaros – myter og fakta omkring Nordens største helgenskrin, i tidsskriftet SPOR, nr 2. 2000
  • Øystein Ekroll: St. Olavs skrin i Nidaros, i Ecclesia Nidrosiensis 1153-1537, Trondheim 2003
  • Edvard Hoem: St. Olavs skrin, Oslo 1988
  • Lars Roar Langslet: Olav den Hellige, Oslo 1995
  • Øystein Morten: "Jakten på Olav den hellige", Oslo 2013
  • Øivind Østang: Hjem til Nidaros – Norges nølende vandring siden 1814, Oslo 1997