Stammehertugdømmet Franken

Stammehertugdømmet Franken lå i den midterste del af Tyskland.

Stammehertugdømmet Franken grænsede både op til markgrevskaberne Mark Thüringen og Nordgau (siden 1326: Oberpfalz) samt til de øvrige stammehertugdømmer (Thüringen (tidligere stammehertugdømme), Sachsen, Nedre Lothringen (Belgien med mere), Øvre Lothringen (en forløber for nutidens Lorraine i Frankrig), Schwaben og Baiern).

Stammehertugdømmet Franken bestod af den nuværende delstat Hessen, regionen Franken i Bayern samt dele af Thüringen, Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz.

Hertuger redigér

I modsætning til de andre stammehertugdømmer var Franken ikke en stabil politisk enhed. I perioder var landet delt mellem en vestlig del (Rheinfranken med Worms og Hessen) og en østlig del (Mainfranken omkring (Würzburg).

Blandt hertugerne var:

Efterhånden blev det tidligere stammehertugdømme opdelt i en række mindre stater.

Frankiske rigskreds redigér

Fra begyndelsen af 1500-tallet og frem til 1806 var Tyskland opdelt i rigskredse.

Den frankiske rigskreds bestod af den østlige del af det tidligere stammehertugdømme, mens den vestlige del blev delt mellem Oberrheinischer Kreis og Kurrheinischer Reichskreis.

 Spire
Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.