Stefan Schwarz

svensk fodboldspiller,født 1969

Hans Jürgen Stefan Schwarz (født 18. april 1969 i Malmö, Sverige) er en tidligere svensk fodboldspiller med tyske rødder, der spillede som midtbanespiller hos en række europæiske klubber, blandt andet SL Benfica i Portugal samt engelske Arsenal og Sunderland. Han blev i 1999 kåret til Årets Spiller i Sverige.

Stefan Schwarz
Personlig information
Fulde navn Hans Jürgen Stefan Schwarz
Født 18. april 1969 (54 år)
Sverige Malmö, Sverige
Højde 179 cm.
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1987-1991 Malmö FF 32 (0)
1990 Bayer Leverkusen
1991-1994 Benfica 77 (7)
1994-1995 Arsenal 34 (2)
1995-1998 Fiorentina 78 (2)
1998-1999 Valencia 23 (4)
1999-2003 Sunderland 62 (3)
Landshold
1990-2001 Sverige Sverige 69 (6)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Klubkarriere redigér

Schwarz startede sin seniorkarriere hos Malmö FF i sin hjemby, men rejste i 1991 via Bayer Leverkusen i Tyskland til Portugal, hvor han spillede de følgende tre sæsoner hos SL Benfica. Herefter havde han en enkelt sæson hos Arsenal F.C. i den engelske Premier League. Opholdet hos London-klubben blev dog ingen succes og fra 1995 til 1998 spillede han i Italien hos ACF Fiorentina.

Efter at have tilbragt en enkelt sæson i den spanske La Liga hos Valencia CF rejste Schwarz tilbage til England, hvor han afsluttede sin karriere med fire sæsoner hos Sunderland A.F.C.

Schwarz vandt med Malmö FF det svenske mesterskab i både 1987 og 1988, samt pokalturneringen i 1989. Med SL Benfica blev han portugisisk mester i både 1991 og 1994 og hos ACF Fiorentina vandt han Coppa Italia i 1996.

Landshold redigér

Schwarz nåede gennem karrieren at spille 69 kampe og score seks mål for Sveriges landshold, som han repræsenterede i årene mellem 1990 og 2001. Han deltog for sit land ved VM i 1990 i Italien, EM i 1992 på hjemmebane samt VM i 1994 i USA, hvor svenskerne vandt bronze.

Titler redigér

Sveriges mesterskab

Portugals mesterskab

Coppa Italia

Eksterne henvisninger redigér