Studenterrådet ved Aarhus Universitet

studenterorganisation ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet (fork.: SR/AU) er en studenterorganisation på Aarhus Universitet, der har til formål at arbejde for de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan igennem Danske Studerendes Fællesråd. Studenterrådet er en politisk aktør, der repræsenterer mere end 30.000 studerende.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet
Generelle informationer
Type Forening Rediger på Wikidata
Hjemsted Aarhus, Danmark
Grundlagt 11. februar 1932[1]
Forperson Jeanette Kusk
Sekretariatsleder Nikolaj Funch Svane Sommer
Eksterne henvisninger
www.sr.au.dk
CVR-nummer 43887319 Rediger på Wikidata

Aarhus Universitet er Studenterrådet repræsenteret i både fagråd og studienævn samt Akademisk Råd og universitetsbestyrelsen.

Historie[2] Rediger

1932: Den 11. februar bliver Studenterrådet stiftet som en af universitetet anerkendt repræsentation for universitetets studerende. Processen omkring Studenterrådets stiftelse er dog præget af forsigtighed: Først nedsættes et udvalg, som indhenter oplysninger om lærerforsamlingens stilling til ideen, før den bliver realiseret på et studentermøde, hvor også byens borgmester og lærerforsamlingens formand er til stede. Denne forsigtighed præger også Studenterrådets arbejde de følgende år frem til begyndelsen af 1960’erne.

1962-1968: I denne periode begynder Studenterrådet at gå ind i mere regulært studenterpolitisk arbejde, der præges af det synspunkt, at uddannelsessystemet skal vurderes ud fra samfundsmæssige kriterier frem for rent akademiske. Samtidig kommer de studerende mere op på mærkerne: De kræver uddannelsespolitikkens målsætninger ændret, stiller spørgsmålstegn ved formålet med det af professorerne valgte pensum og så videre.

1968: I dette år kulminerer kritikken i det berømte studenteroprør. Ned med professorvældet og Ind med samfundsrelevante uddannelser og studenterindflydelse lyder parolerne. Studenterrådet er på dette tidspunkt præget af ideologiske fraktioner, hvor overvejende venstreorienterede studerende har overtaget. Af disse er Studenterfronten den største, og den står bag mange aktioner til fordel for synspunkter, der ligner Studenterrådets. Tiden efter studenteroprøret er en af de vigtigste for Studenterrådet, idet der i den periode sker to afgørende ting: De studerende manifesterer sig som en selvstændig interessegruppe, der formår at synliggøre sig selv både inden for og uden for universitetets mure, og derudover får de studerende indflydelse på universitetets ledelse.

1970: Folketinget vedtager den første Styrelseslov, der giver de studerende en vis indflydelse – specielt på studienævnsniveau.

1971: Styrelsesloven sættes i kraft, men afstedkommer store og voldsomme demonstrationer. Dette skyldes, at loven ophæver den kongelige anordning fra 1921, der anerkendte studenterrådene ved landets universiteter som de studerendes repræsentationer. I stedet indfører politikerne, opmuntret af de mest ihærdige fraktionsfolk i Studenterrådet, et listevalg til de studerendes repræsentanter i de styrende organer. Dette opfatter Studenterrådet som indblanding i de studerendes organisationsforhold og vælger derfor at boykotte arbejdet i de styrende organer i håb om en ændring af loven.

1973: Under ny regering lægges der op til ændringer af Styrelsesloven, men disse sker ikke, og de førnævnte forhold omkring listevalg fastholdes. Studenterrådet vælger dog alligevel at gå ind i De Styrende Organer. Desværre har de foregående års boykot splittet Studenterrådet, og nogle studerende har valgt at træde ud og gå ind i arbejdet i de styrende organer under navnet Moderate Studenter.

1999: Selvom Studenterrådet og Moderate Studerende tidligere har været uenige om metoder og mål for det studenterpolitiske arbejde, sker der op igennem 1990’erne den erkendelse, at begge organisationer i sidste ende arbejder for det samme – nemlig et bedre studieliv for de studerende. Derfor har de siden 1999 arbejdet sammen i en samlet organisation, hvorved alle studerende ved Aarhus Universitet atter er repræsenteret ved en samlet og styrket organisation.

2007: Aarhus Universitet fusionerer med blandt andre Aarhus School of Business (ASB), og Studenterrådet indleder samarbejde med Studenterlauget fra ASB i organisationen De Studerendes Råd og Laug (SRL), som har stået bag Danmarks Største Fredagsbar i den smukke universitetspark.

Organisation[3] Rediger

Nuværende ledelse Rediger

Forpersonskabet Rediger

  • Jeanette Kusk, stud. pæd. (Forperson)
  • Anders Mengers Andersen, stud. scient. pol (Næstforperson)

Forretningsudvalgets almene medlemmer Rediger

  • Astrid Mark Nielsen, stud. mag. i æstetik og kultur
  • Mathilde Vadsager Andresen, stud. mag. i klassisk filologi
  • Mikkel Grøne stud. jur.
  • Oliver M. Gertsen stud. mag. spansk SLK
  • Stine Munkholm Jespersen, stud. scient. i agrobiologi

Dirigentinstitution[4] Rediger

  • Erik Poulsen, stud jur, chefdirigent
  • Karsten Evers Bidstrup, stud. scient. i geofysik, førstedirigent
  • Bálint Márk Sosovicska, stud. mag. i klassisk filologi, andendirigent

Kendte tidligere medlemmer Rediger

  • Finn Olav Gundelach, tidl. dansk diplomat, formand for Studenterrådet 1946-1947
  • Bertel Haarder, tidl. dansk minister, chefdirigent i Studenterrådet
  • Svend Auken, tidl. formand for Socialdemokratiet samt minister, medlem af Studenterrådets Styrelse
  • Christian Oldenburg, tidl. dansk diplomat, næstformand for Studenterrådet
  • Lars Engberg, tidl. overborgmester i København, formand for Studenterrådet[5]
  • Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, næstformand for Studenterrådet[6]
  • Vibeke Sperling, dansk journalist, International Sekretær i Studenterrådet[7]
  • Ivar Gjørup, dansk tegner, Studiesekretær i Studenterrådet[8]
  • Jens-Peter Bonde, tidl europaparlamentsmedlem, Næstformand for Studenterrådet[9]
  • Svenning Dalgaard, dansk journalist, Medlem af præsidiet for Studenterrådet i 1968-1969 og medstifter af Moderate Studenter i 1968 [10]

Tidligere forpersoner Rediger

  • Peter Stounbjerg (2022)
  • Marie Vedel Dall (2021)
  • Alexander Estrup (2020)
  • Krestina Vendelboe Christensen (2019)
  • Carina Molsen Nielsen (2018 fra August)
  • Emil Outzen (2017, 2018)
  • Mads Hareskov Jørgensen (2016)
  • Sune Koch Rønnow (2015)
  • Allan Gravesen Vesterlund (2014)
  • Per Dalbjerg (2012, 2013)
  • Thea P. Frederiksen (2010, 2011)
  • Svend Dyrholm (2009)
  • ? (08)
  • Freja-Boe Hansen (2007)
  • Simon Krøyer (2005)
  • ? (03, 04)
  • Jesper Luthmann (2002)
  • Linda Greve (2000, 2001)
  • Jenny Kingbo (1999)
  • Dorthe Kristensen (1998)
  • Thomas Lyse (1996, 1997)
  • Anna Belinda Hegner - nu Anna Fosdal (1994-1995)
  • Sebastian Frische (1992-1994)
  • Torsten Hjort Hansen (1991-1992)
  • Lars Arge (1990- 1991)
  • ? (90)
  • ? (89, 88, 87, 86, 85)
  • Mikkel Hvid (1983-1984)
  • Kim Gørlitz (1981, 1982 )
  • Nich Bendtsen (1980)
  • (79, 78,)
  • Inge-Maj Ahlgren (1976/77)
  • Kristian Græsborg (1974/75)
  • Per Jauert (1973)
  • ? (
  • Mihail Larsen (1972)
  • ? (71, 70, 69)
  • Finn Stendal Pedersen (1968)
  • Steffen Røhl (1967)
  • Erik Feilberg Hørlyck (Født: Jørgensen) (1966)
  • Niels Hove (1965)
  • Jens N. Christensen (1964)
  • ?
  • Jørgen Fischer Hansen (1961)
  • ?
  • Hans Kleberg (1957)
  • ?
  • Birgit Blatt (1954)
  • ?
  • Finn Olav Gundelach (1946-1947)
  • ?
  • Leo Wad (1932)

Referencer Rediger

  1. ^ Sørensen, Bjørn Kock & Mikkel Balskilde Hansen. "Studenterrådet 1932 – 2007", Tidens historie I/S 2007, ISBN 87-87019-98-1.
  2. ^ Studenterrådet ved Aarhus Universitet
  3. ^ "Forretningsudvalget - Studenterrådet ved Aarhus Universitet". Arkiveret fra originalen 22. august 2017. Hentet 22. august 2017.
  4. ^ Dirigentinstitutionen - Studenterrådet ved Aarhus Universitet
  5. ^ Nekrolog: Lars Engberg havde fokus på sundhed - politiken.dk
  6. ^ https://www.kvinfo.dk/side/171/bio/469/
  7. ^ https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1603/origin/170/
  8. ^ https://www.au.dk/fileadmin/www.auhist.au.dk/filer/Person_-_Gjoerup__Ivar_-_redaktoer_under_et_oproer_01.pdf
  9. ^ http://www.notat.dk/media/610341/2012-10-18_Tema_1252_-_40_aar_med_EU.pdf
  10. ^ Rundt i dag - Kristeligt Dagblad

Eksterne henvisninger Rediger