Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Svend Thorhauge (født i 1971 i Holstebro) er en dansk politiker og foredragsholder som var landsformand for Radikale Venstre fra 2015 til 2021.

Svend Thorhauge
Landsformand for Det Radikale Venstre
Embedsperiode
20. september 2015 – 18. september 2021
Foregående Klaus Frandsen
Efterfulgt af Mikkel Irminger Sarbo
Personlige detaljer
Født 1971
Beskæftigelse Producent Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Baggrund redigér

Svend Thorhauge er født i Holstebro og er opvokset i Jylland og i Grønland. Han er i dag bosat i Ry med sin kone og parrets tre børn.

Politisk karriere redigér

Svend Thorhauge blev ved Det Radikale Venstres landsmøde 20. september 2015 valgt som partiets landsformand.[1] Han annoncerede i april 2021 at han ikke ville genopstille ved partiets landsmøde i september 2021 hvor han blev afløst af Mikkel Irminger Sarbo.[2] Fra 2012-2015 var han folketingskandidat i Østjyllands Storkreds for Det Radikale Venstre i Skanderborg, Odder og Samsø. I 2013 stillede han op til regionsrådsvalget i Region Midtjylland for Det Radikale Venstre og fik 1.661 stemmer. Han har desuden i en årrække været engageret i det radikale bagland, hvor han har varetaget en lang række tillidsposter.

Karriere uden for politik redigér

Svend Thorhauge var frem til 2019 ansat som daglig leder ved Akademiet for Talentfulde Unge – Region Midt, og har desuden været redaktør ved tidsskriftet Distinktion - Scandinavian Journal of Social Theory siden 2000. I 2004 arbejdede han som leder af Kulturnatten i Aarhus. Fra 2004 til 2008 var han ansat som forstander på Ry Højskole. Han kom til højskolen i en tid, da de fleste danske var i krise og satte fokus på højskolens kerneværdier: udfordringer til ånd, hånd og krop forankret i et forpligtende fællesskab. Han var efterfølgende med til at starte Mungo Park i Kolding, hvor han også arbejdede som producent frem til 2010, hvorefter han frem til 2012 var en del af ledelsen på Brøruphus Efterskole. Svend Thorhauge har studeret ved Institut for Statskundskab og ved Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet. Som statskundskabsstuderende var han med til at opstarte det socialteoretiske tidsskrift, Distinktion, som i dag udgives af Taylor & Francis i London. Han har siden slutningen af 1980'erne været engageret i dansk kulturliv, aktiv som politisk debattør og en efterspurgt foredragsholder.

Tillidsposter redigér

  • Landsformand, Det Radikale Venstre, 2015-2021
  • Næstformand, Efterskolen for Scenekunst, 2015-
  • Næstformand i det radikale kandidatnetværk, 2014–2015
  • Styrelsesmedlem i det radikale uddannelses- og forskningsforum, 2014–
  • Bestyrelsesmedlem, Ikast-Brande Gymnasium, 2014–
  • Topkandidat til Region Midtjylland, Det Radikale Venstre, 2013
  • Folketingskandidat, Det Radikale Venstre, 2012–2015
  • Mentor, Dansk Jurist- og Økonomforbund, 2011–
  • Bestyrelsesmedlem, Roskilde Festival Højskole 2009–, (næstformand siden 2011)
  • Redaktør, Distinktion – Scandinavian Journal of Social Theory 2000–
  • Formand for Sammenslutningen af boliginteressentskaber og andelsforeninger 1997–2004
  • Tilknyttet Kommunalpolitisk følgegruppe, Århus Radikale Venstre 1997–2000
  • Bestyrelsesmedlem, Århus Radikale Vælgerforening, 1999–2000
  • Bestyrelsesmedlem, Det Radikale Venstre i Århus Amt, 1998–1999

Noter og referencer redigér

  1. ^ "Svend Thorhauge er De Radikales ny landsformand". Nordjyske. 20. september 2015. Arkiveret fra originalen 14. januar 2022. Hentet 19. september 2021.
  2. ^ "Mikkel Irminger Sarbo er De Radikales nye landsformand". Berlingske. 19. september 2021. Hentet 19. september 2021.

Eksterne henvisninger redigér