Sveriges landskaber

Sverige har 25 landskaber (svensk: landskap), hvis oprindelse går tilbage til forhistorisk tid. Helt frem til middelalderen fungerede mange landskaber (til tider kaldet "lande") som selvstændige politiske enheder med egne landskabslove og landsting. Landskaberne grupperes i tre landsdele: Götaland, Svealand og Norrland.

Sveriges 25 landskaber.
* Beige toner: Landskaber i Norrland.
* Gule toner: Landskaber i Svealand.
* Blå toner: Landskaber i Götaland.
Sveriges landskaber i 1560.

Historisk udvikling

redigér

Ved Gustav Vasas begravelse i 1560 var alle landskaber repræsenteret med våbenskjolde. De landskaber, der ikke allerede førte våben, blev ved denne lejlighed udstyret med et. Som forvaltningsenheder blev landskaberne i Sverige og Finland erstattet af län ved regeringsreformen i 1634, og siden da har landskaberne ikke haft nogen politisk eller administrativ betydning.

Kulturhistorisk betydning

redigér

De svenske landskaber anvendes imidlertid stadig ofte i kulturelle og historiske sammenhænge. Mange svenskere føler en betydeligt større samhørighed med landskabet end med det län, de bor i, og de angiver hovedsageligt landskabet (og ikke länet) som sin hjemstavn. Der findes dog visse undtagelser. I det nordligste Sverige refererer man f.eks. oftere til Norrbottens län og Västerbottens län end til landskaberne Lappland, Norrbotten og Västerbotten. Landskabsidentifikationen er også svag i byerne Stockholm og Göteborg, som begge ligger midt på en landskabsgrænse.

Det er også mange eksempler på, at indbyggerne i et landskab benytter sig af netop landskabet for at styrke sin egen kulturelle identitet. Inden for turismeerhvervet anvendes landskaberne ofte i markedsføringsøjemed. De fleste idrætsforbund i Sverige er inddelt efter landskab, selv om länsinddeling også forekommer (Västerbotten/Norrbotten/Stockholm/Göteborg). Svenske runesten og genstande i Statens historiska museums samlinger grupperes efter landskab. Sveriges Radio P4 har lokale kanaler for tolv af landskaperne, og i ti af Uppsalas studentnationer samles studenter fra 13 landskaber.

Titulærhertugdømmer

redigér

Monarken giver landets prinser og prinsesser hertugtitler over et eller flere landskaber. At være genstand for disse titler, som savner enhver praktisk betydning, er landskabernes sidste offentlige funktion. Denne tradition går tillbage til vasatiden, hvor Sveriges landskaber blev tildelt våbenskjolde og tillagdes rang som enten hertugdømme eller grevskab. Denne inddeling bestod frem til den 18. januar 1884, hvor samtlige landskaber fik tilladelse til at anvende hertugkrone over sine våbenskjolde.

Seneste ændringer af inddelingen

redigér

Landskabernes grænser fra 1634 anses principielt af Lantmäteriet for uforandelige. Alligevel er enkelte senere ændringer, ikke mindst i 1800-tallet, blevet indført på kortene over landskabsgrænser. I Norrbotten er man begyndt at betragte sig som et eget landskab (og ikke som en del af Västerbotten) efter opdelingen af Västerbottens län i 1810. Det blev tolket som en indirekte accept, da Norrbotten i 1995 tildeltes sit eget landskabsvåben af rigsheraldikeren.[1] Indtil da betragtedes Norrbotten officielt som en del af Västerbottens landskab eftersom landskabsinddelingen nåede at blive forældet, inden Västerbotten blev opdelt i Västerbottens og Norrbottens län.

Oversigt over Sveriges landskaber

redigér
Landskab Landsdel Län Titulær (før 1884) Areal (km²)[2] Indbyggere[3] Indb./km²
  Blekinge Götaland Blekinge län Grevskab 2.941 159.056 54,1
  Bohuslän Götaland Västra Götalands län Hertugdømme 4.473 309.248 69,1
  Dalarna Svealand Dalarnas, Gävleborgs,
Jämtlands og Värmlands län
Hertugdømme 29.086 284.279 9,8
  Dalsland Götaland Västra Götalands og Värmlands län Grevskab 3.708 50.045 13,5
  Gotland Götaland Gotlands län Grevskab 3.140 60.124 19,1
  Gästrikland Norrland[4] Gävleborgs og Uppsala län Grevskab 4.181 157.200 37,6
  Halland Götaland Hallands, Västra Götalands og
Skåne län
Hertugdømme 4.786 344.063 71,9
  Hälsingland Norrland Gävleborgs og Jämtlands län Hertugdømme 14.264 130.733 9,2
  Härjedalen Norrland Jämtlands og Dalarnas län Grevskab 11.954 9.641 0,8
  Jämtland Norrland Jämtlands, Västernorrlands og
Västerbottens län
Grevskab 34.009 118.110 3,5
  Lappland Norrland Västerbottens, Norrbottens og
Jämtlands län
Grevskab 109.702 89.298 0,8
  Medelpad Norrland Västernorrlands län Grevskab 7.058 126.628 17,9
  Norrbotten Norrland Norrbottens län - 26.671 195.774 7,3
  Närke Svealand Örebro, Östergötlands og
Västmanlands län
Grevskab 4.126 219.990 53,3
  Skåne Götaland Skåne län Hertugdømme 11.027 1.386.530 125,7
  Småland Götaland Jönköpings, Kalmar, Kronobergs,
Hallands og Östergötlands län
Hertugdømme 29.330 776.277 26,5
  Södermanland Svealand Södermanlands, Stockholms,
Östergötlands og Västmanlands län
Hertugdømme 8.388 1.384.630 165,1
  Uppland Svealand Uppsala, Stockholms og
Västmanlands län
Hertugdømme 12.676 1.700.798 134,2
  Värmland Svealand[5] Värmlands, Örebro og
Västra Götalands län
Grevskab 18.204 321.626 17,7
  Västerbotten Norrland Västerbottens län Grevskab 15.093 228.239 15,1
  Västergötland Götaland Västra Götalands, Jönköpings,
Hallands og Örebro län
Hertugdømme 16.676 1.382.615 82,9
  Västmanland Svealand Västmanlands, Dalarnas og
Örebro län
Hertugdømme 8.363 317.864 38,0
  Ångermanland Norrland Västernorrlands, Jämtlands og
Västerbottens län
Grevskab 19.800 130.133 6,6
  Öland Götaland Kalmar län Grevskab 1.342 26.323 19,6
  Östergötland Götaland Östergötlands län Hertugdømme 9.979 465.204 46,6

Se også

redigér

Kilder / eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Vapen för landskapet Norrbotten Länsstyrelsen i Norrbottens län, 7. april 1995
  2. ^ Ekskl. vand
  3. ^ Statistika Centralbyrån - Befolkningsstatistik - Folkmängd i landskapen den 31 december 2020 (svensk)
  4. ^ Gästrikland tilhørte oprindeligt Svealand men er siden 1634 henregnet under Norrland.
  5. ^ Värmland tilhørte oprindeligt Götaland men er siden 1634 henregnet under Svealand.