Åbn hovedmenuen
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Et princip (flertal: principper; fra latin principium = begyndelse, kilde, grundsætning) er det, hvoraf noget anden har sit udspring.[1] Det udtrykker en lovmæssighed, der er overordnet andre lovmæssigheder, der kan være en lov, naturlov, leveregel eller en retningslinje. I den klassiske betydning har et princip altid den øverste plads. I daglig tale bruger man betegnelsen mere løst.

UnderopdelingRediger

Principper kan opdeles i aksiomatiske og systematiske principper.

Principper på forskellige områderRediger

I dagligsprogetRediger

I daglig tale er et princip en grundsætning, en leveregel, som man holder sig til. Eksempelvis:

Principfasthed og principløshedRediger

En person med mange strenge principper, som forventer, at andre følger dem, kaldes pedant, regelrytter eller fanatiker. Overholder man omvendt ikke sine egne principper, er man principløs. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" Groucho Marx.

Overholder man ikke sine egne principper, anses man, for at være foragtelig, syndig og karaktersvag. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. Modsat principfasthed står også ligegyldighed og inkonsekvens. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" Groucho Marx

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Hans-Eduard Hengstenberg: Mensch und Materie, 2. udg., Dettelbach, 1998, Verlag, ISBN 3-927522-98-8, side 49