Syndflod
En syndflod er en mytisk oversvømmelse der udsletter store dele af jordens befolkning. Mest kendt er beretningen om Syndfloden i Biblen, hvori Gud beslutter af udrydde "alt kød" ved en oversvømmelse, men befaler Noa at bygge en ark, så han og hans familie og alle dyr kan overleve. Lignende beretninger forekommer f.eks i Digtet om Gilgamesh.
Syndfloden i BiblenRediger
Syndfloden er en beretning i Bibelen om den store vandflod som oversvømmede hele Jorden, så selv de højeste bjerge blev dækket af vand. Noa reddede sin familie og alverdens dyr ved at tage par af hver dyreart ("fugle", "kvæg" og "kryb") med i Noas ark. Ifølge Biblen blev Noa advaret af Gud, og det var Gud som forårsagede syndfloden. Beretningen står i Første Mosebog kapitlerne 6-8.
Ifølge Biblen lod Gud det regne i 40 dage, men advarede Noa syv dage i forvejen. Vandet steg til "femten alen" over "de højeste bjerge", og alle "mennesker, kvæg, kryb og himmelens fugle" udslettedes med undtagelse af dem, der var hos Noa. Derefter lod Gud det storme, så vandstanden begyndte at falde, og fem måneder efter regnens begyndelse stødte arken på grund på "Ararats bjerg". Efter nogle uger dukkede de første bjergtoppe op, og Noa sendte først en ravn, senere en due ud for at se, om vandet var sunket. Over et år efter at regnen begyndte, forlader Noa, hans familie og dyrene arken, da jordens overflade var blevet "tør".
Efter Syndfloden sætter Gud en regnbue på himlen som tegn på sin nye pagt med "alt kød på jorden".
Andre oversvømmelsesberetningerRediger
Beretninger om en vandflod findes i mange kulturer.[1]Digtet om Gilgamesh beretter en lignende historie, hvor Utanapishtim skal bygge et skib, bjerge bliver oversvømmet, skibet støder på grund på bjerget Nimush og Utanapishtim sender først en due, så en svale og til sidst en ravn.[2]
Videnskabelige forklaringerRediger
Gilgamesh og Biblens syndflodsberetninger kan have rod i faktiske oversvømmelser i Mesopotamien.
SortehavsteorienRediger
En videnskabelig teori, som særligt er bragt frem af William Ryan og Walter Pitman[3] som forklaring på Syndflodsberetningerne centreres om Sortehavet: Efter sidste istid var Sortehavet og Middelhavet ikke forbundet og vandstanden i Sortehavet betydligt lavere end i Middelhavet. Omkring 5500 f.Kr. brydes den naturlige dæmning ved Bosporusstrædet (som var en flod der løber ud i Sortehavet). Vand fra Middelhavet flyder ind i Sortehavet gennem hvad der må have været et gigantisk vandfald i området omkring det nuværende Istanbul. Den deraf følgende vandstigning forårsager store oversvømmelser ved Sortehavets bredder, f.eks. hele det Asovske Hav bliver dannet.
Pitman og Ryan er også fremkommet med teorien om, at spredningen af landbruget i det tidlige Europa hænger sammen med at landbrugerne omkring Sortehavet flygtede fra oversvømmelsen[4].
En svaghed ved Sortehavsteorien er at der er lang tid mellem oversvømmelsen og nedskrivningen. Flere tusinde år. Erindringen skal så have overlevet mange generationers mundtlige overleveringer.
Stigende vandstand efter sidste istidRediger
Med istidens (Weichsel-istiden) afslutning stiger vandstanden i havene.[5] Med vandstandsstigningen bliver nogle byer oversvømmet, f.eks. ved Cambay-bugten i Indien.[6] Disse oversvømmelser kan ikke nødvendigvis henføres til de nedskrevne syndflodshistorier, men istidsoversvømmelserne er rundt regnet dobbelt så gamle som sortehavsoversvømmelsen.
Se ogsåRediger
KilderRediger
- ^ O. Hammerich (1885), "Om Syndfloden, et Foredrag efter Eduard Suess", Geografisk Tidsskrift, Wikidata Q104717509
- ^ The Epic of Gilgamesh, Tablet XI, The Story of the Flood – Engelsk oversættelse af den 11. tavle fra digtet om Gilgamesh med dens historie om en syndflod.
- ^ William B. F. Ryan, Walter C. Pitman, Noah's Flood: the new scientific discoveries about the event that chaged history, 1999, ISBN 0-684-81052-2, Paperback version: 2000, ISBN 0-684-85920-3. Oprindelige populærvidenskabelig engelsk-sproget bog med Sortehavsteorien. Se også:
- Peter K.A. Jensen, "Myten om Syndfloden", Aktuel Naturvidenskab, nummer 4, 2005 september.
- ^ John Noble Wilford, "Plumbing Black Sea for Proof of the Deluge" Arkiveret 16. marts 2005 hos Wayback Machine, New York Times, 1999.
- ^ Stephen Oppenheimer (2006). The Origins of the British. Figure 4.1
- ^ Tom Housden (2002-02-19). "Lost city 'could rewrite history'". BBC.
Eksterne henvisningerRediger
 | Spire Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |