Synd

overtrædelse af Guds lov

En synd er en handling der er i strid med Guds vilje, en handling der opfattes som umoralsk eller forkert.[1] Synd kan også betegne en grundlæggende fjendtlig holdning over for Gud.

BibelenRediger

I Det Gamle Testamente hedder ordet for at synde ”chata” (חָטָא) (på hebraisk). Det betyder egentlig "at ramme ved siden af målet".[2] I Dommerbogen står der om slyngekasterne, at de ikke fejlede. (kap. 20,16) I den hebraiske tekst er ordet for ”at fejle” det samme som ordet for "at synde" (”chata”): "De kunne alle slynge med sten og ramme på et hår uden at fejle." [3] Synd er altså en mislykket, forkert handling.[4]

Moseloven indtager en dominerende stilling i Bibelen. Derved kommer synd til at betyde lovovertrædelse. En synd er en overtrædelse af et bud i Moseloven.[4] Det er også den betydning, der ligger i Jesus´ ord til kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud: "Gå, og synd fra nu af ikke mere." (Johannesevangeliet, kap. 8,11.) Kvinden havde netop begået en synd: Hun havde overtrådt buddet om ikke at begå ægteskabsbrud. (2. Mosebog, kap. 20,14)

De syv dødssynderRediger

 
En angrende mand, der bekender sine synder i en ukrainsk græsk-katolsk kirke i Lviv, Ukraine.

I middelalderen opstillede pave Gregor 1. omkring år 600 en liste over de syv værste synder, ”hovedsynderne”.[5] Denne liste blev en standardliste. Thomas Aquinas bruger og forsvarer den, men ændrer betegnelsen til ”kapitalsynderne” (på latin: ”peccata capitales”). Senere blev betegnelsen ”dødssynder” eller ”de syv dødssynder” almindelig. De syv dødssynder er: 1) begær, 2) fråseri, 3) grådighed, 4) dovenskab, 5) vrede, 6) misundelse og 7) stolthed.

En dødssynd beskrives som bortvendthed fra Gud i form af en bevidst overtrædelse af hans lov. I traditionel katolsk teologi skelnes der mellem dødssynd og tilgivelig synd.[6] I dag bruges udtrykkene alvorlig synd og svaghedssynd.

En dødssynd er udtryk for et menneskes principielle oprør mod Gud. Den river den troende ud af nåden. Hvis dødssynden ikke skriftes og tilgives, fører den til åndelig død og fortabelse.

ProtestantismenRediger

Protestantiske teologer afviste tidligt, at der er forskel på dødssynder og tilgivelige synder. Ifølge deres opfattelse er al synd udtryk for menneskets oprør og ulydighed mod Gud.[7]. Synd bliver i protestantismen ikke blot set som overtrædelse af enkeltbud, men først og fremmest som en grundlæggende Gudsfjendtlig holdning. Den grundlæggende synd manifesterer sig i den enkelte synd, og den enkelte synds væsen er denne grundlæggende synd. Det enkelte menneske begår en synd, fordi det allerede "er" en synder.[8]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ synd — Den Danske Ordbog
  2. ^ Definition af "chata" på Biblehub.com
  3. ^ Aasmund Brynildsen: Den kristne Eros, s. 103.
  4. ^ a b Gads Danske Bibelleksikon 3, s. 463.
  5. ^ Gregor 1.: Moralia in Iob, bog 31,45. [1]
  6. ^ Regin Prenter: Skabelse og genløsning, s. 609.
  7. ^ de syv dødssynder | lex.dk – Symbolleksikon
  8. ^ Regin Prenter: Skabelse og genløsning, s. 309 og 311.

LitteraturRediger

  • Aasmund Brynildsen: Den kristne Eros. Den platonske kjærlighetstanke gjennom tidene. Gyldendal norsk forlag 1974. ISBN 82-05-06258-7
  • Gads Danske Bibelleksikon 3. Gad 1982. ISBN 87-12-23075-8
  • Regin Prenter: Skabelse og genløsning. Dogmatik. Gad 1975. ISBN 87-12-73717-8
Wikimedia Commons har medier relateret til: