Tage Jespersen (født 29. marts 1927 i Thisted - 28. juli 2008 i Hadsund) var den første borgmester for den nye Hadsund Kommune, der opstod efter kommunalreformen 1970. Tage var både født og opvokset i Thisted, hvor han sammen med sin svoger overtog faderens vulkanisørforretning. Makkerskabet holdt ikke længe, og han slog sig i 1956 ned som vulkanisør på Krügersgade i Hadsund.

Tage Jespersen
Borgmester i Hadsund Kommune
Embedsperiode
1. april 1970 – 31. december 1985
Valgkreds Hobrokredsen
Personlige detaljer
Født 29. marts 1927
Thisted
Død 28. juli 2008 (81 år)
Nationalitet Dansk
Politisk parti Venstre
Ægtefælle(r) Lis Jespersen -1995, Randi Jespersen 1995-2008
Bopæl Hadsund
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Først i 1960'erne blev han aktiv i politik for Venstre og blev i 1966 valgt ind i byrådet. I 1970 blev han borgmester i den nye Hadsund Kommune. Han satte et markant præg på kommunens og Hadsunds udvikling.

Efter kommunalvalget i 1985 fik Socialdemokratiet flertal i byrådet, og den 31. december 1985 forlod han borgmesterposten. I de senere år brugte Tage Jespersen stor energi på at få etableret et hospice i Hadsund, og han var til det sidste aktiv i projektet.[1][2] Der arbejdes stadig med at få etableret et hospice i Hadsund.[3]

Tage Jespersen døde af lungekræft i hjemmet i Hadsund.

Han blev bisat fra Hadsund Kirke den 30. juli 2008.

Kilder redigér

  1. ^ "[[Nordjyske Stiftstidende]] d. 28. juli 2008". Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 22. november 2013.
  2. ^ TV2/Nord d. 28. jul 2008 "Tage Jespersen er død"
  3. ^ "Hospice Mariagerfjords hjemmeside". Arkiveret fra originalen 19. september 2013. Hentet 22. november 2013.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.