Åbn hovedmenuen

Tamperretten var en retsinstans der efter reformationen videreførte en del af kirkerettens (den kanoniske ret) bestemmelser om ægteskabssager. Retten bestod af Stiftamtmanden og de nærmest boende lærde mænd eller sognepræster, i København og Sjællands Stift: Stiftamtmanden og konsistorium.

I Christian 5. "Danske Lov" fra 1683 tilføjes regler om at fraskilte kunne få tilladelse til at gifte sig igen, fordi kirken ikke længere betragtede ægteskabet som et sakramente. Tilladelsen til nyt ægteskab var således ikke en automatisk ret, som man fik, når skilsmissen var en realitet.

I København overgik sagerne i 1771 til den nyoprettede Hof- og Stadsret, der fik myndighed til at dømme i ægteskabssager for hele Sjællands Stift, og retten var ikke længere bundet til kun at behandle ægteskabssagerne på de gamle "tamperdage". I resten af landet behandlede tamperretterne skilsmisseanmodningerne frem til 1797.

Tamperretten trådte sammen fire gange om året – på tamperdagene . Navnet er en fordanskning af det latinske quatuor tempora – de fire tiders faste, som kirkeåret var inddelt i. Der fandtes en tamperret for hvert stift.

Ludvig Holberg morer sig i tamperretscenen i komedien Mascarade over retsforhandlingerne.

Eksterne henvisningerRediger

  • Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm
  • Anne Riising, "Tamperrettens funktion og domspraksis", s. 393-412 i: Festskrift til Johan Hvidtfeldt, 1978. ISBN 87-7497-058-5.
  • Rigsarkivet: Københavns Universitet, Konsistorium: tamperretsprotokol 1698 – 1754 ( samt tamperrets-kopibøger 1732 – 42 )
  • Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Hof- og Stadsretten
  • Tamperprotokoller findes også i Bispearkiverne i Landsarkiverne.
  • Håndbog for danske lokalhistorikere.
  • Illustreret Religionsleksikon