Ertholmene
Ertholmene (ældre stavemåde: Ærtholmene) er en øgruppe cirka 20 km nordøst for Bornholm i Østersøen. De kaldes sådan, fordi øerne er små som ærter.[1] Øgruppen består af de to beboede øer Christiansø og Frederiksø, samt nogle ubeboede småøer og klippeskær. De to hovedøer er forbundet med en cirka 30 m lang fodgængerbro.
Ertholmene er i kraft af deres afsides beliggenhed og beskedne udvikling siden 1800-tallet et enestående dansk kulturarvsmiljø og en arkitektonisk tidslomme. Christiansø Museum ligger i Lille Tårn på Frederiksø, og fungerer både som egns- og lokalarkiv for Ertholmene, samt som militærhistorisk museum for Christiansø Fæstning.[2][3][4]
Øgruppens samlede areal er 39 ha, hvoraf Christiansø er 22,3, Frederiksø 4 og Græsholm 9 ha. Det samlede indbyggertal er 91 (1. januar 2024), 1. juli 2021 89 indbyggere, der bor på Christiansø og Frederiksø.[5] Danmarks østligste punkt findes på Østerskær, cirka 300 m øst for Christiansø.
Ertholmene er ikke del af nogen kommune (til administrative formål anvendes dog kommunekode 411, Christiansø), men sorterer under Forsvarsministeriet[6]. Ministeriet udpeger en administrator, der varetager de offentlige myndighedsfunktioner.[7] Øgruppen udgør Christiansø Sogn og har egen læge samt en skole, hvor børnene kan gå til og med 7. klasse. Derefter skal børnene gå i skole andetsteds i landet, men de fleste vælger Bornholms Efterskole.[8] Da Ertholmene er uden for den kommunale inddeling betaler beboerne ikke kommuneskat, og derudover var beboerne fritaget for at betale sundhedsbidrag.
Historie
redigérDer var formentlig ikke fastboende befolkning på Ertholmene før i slutningen af 1600-tallet. Inden da hed øerne Kierkeholmen (nu Christiansø) og Boeholmen (nu Frederiksø).[9]
I 1684 besluttede Christian 5. at bygge et fæstningsanlæg på øerne omkring den naturlige havn mellem Kirkeholmen og Bodholmen. Anthon Coucheron fik opgaven og blev den første kommandant. Fæstningen kom til at hedde "Christiansø", og de to hovedøer skiftede navn til Christiansø (efter Christian 5.) og Frederiksø (efter Frederik 4.). Fæstningen bestod af to tårne, Store Tårn på Christiansø og Lille Tårn på Frederiksø, samt nogle bastioner og ringmure. Fæstningens andre bygninger blev opført omkring havnen. Fæstningen fungerede som militært anlæg indtil 1855.
Under Englandskrigene (1801-1814) d. 24. oktober 1808 blev Christiansø angrebet af englænderne. Angrebet blev ført an af viceadmiral William Lukin på linjeskibet Mars. Herudover talte eskadren linjeskibet Orion, fregatten Salsette, krydserne Magnet og Swan og de tre bombarderfartøjer; Hound, Aetna og Devastation. De tre bombarderfartøjer åbnede ild 2,5 km øst for Christiansø mens hovedeskadren lå 7,5 sydøst for øen. Hound, Aetna og Devastation var alle forsynet med to sømorterer; en 92- og en 197-pundig og i løbet af de 4 1/2 time angrebet stod på sendte de tilsammen 300-350 bomber af en samlet vægt på 20-24 tons mod Christiansø. William Lukin besluttede sig undervejs for at ændre planer og opgav dermed forsøget på at landsætte soldater, og dermed erobre øen. De nye planer gik ud på at sende hovedeskadren tæt ind forbi fæstningens batterier for at kortlægge dem til senere brug for den engelske flåde. Da eskadren kom på skudhold blev der åbnet ild fra Christiansø og med træning fra artilleriløjtnant Marcus Christian Bech, der også var til stede under Københavns bombardement i 1807, var skuddene velrettede. 4 1/2 time efter angrebets start satte William Lukin sejl og kurs mod nord. Lukin manglede imidlertid yderligere information angående dybden af Christiansøs havn og sendte derfor Salsette og Magnet afsted på ny mod den nordlige del af øen. Efter et endnu en velrettet kugle fra øen, der skød fregattens stormast over, vendte Salsette og Magnet om. Dermed var angrebet på Christiansø d. 24. oktober 1808 ovre og udover skader på en værdi af 3.100 rigsdaler, var seks svenske krigsfanger og en ældre kone fra Christiansø omkommet.
Indbyggertallet toppede ved folketællingen i 1810 med 829 indbyggere. Siden faldt indbyggertallet drastisk, især da fæstningen blev nedlagt.
I 1821 blev agitatoren og teologen Jacob Jacobsen Dampe overført til fængsling på Christiansø under skarp bevogtning.Hans, Vammen (30. maj 2023). "J.J. Dampe". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 21. august 2024. Oprindeligt var han idømt dødsstraf ved domstolene, men det blev ændret til livsvarigt fængsel af Frederik 6..
Efter fæstningstiden blev Ertholmene primært et fiskersamfund. Mange af de gamle militære anlæg er stadig bevaret, og alle bygninger og mure er i dag fredet. Turisme er blevet et stort erhverv på øerne, som årligt besøges af ca. 45.000 turister.[10]
Ertholmene er ikke og har aldrig været omfattet af den kommunale inddeling i Danmark. Ertholmene ejes af den danske stat og administreres af Forsvarsministeriet.[6] I forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor der indførtes et statsligt sundhedsbidrag, blev beboerne på Ertholmene som de eneste i Danmark fritaget for betaling af bidraget, da man ellers kunne frygte, at folk ville flytte fra øerne.[11][12]
Der herskede i årene 2013-2017 en større konflikt mellem Christiansø og den af Forsvarsministeriet ansatte administrator.[13] Det førte til, at fire familier flyttede fra øen i protest, og at administratoren i sidste ende valgte at opsige sin stilling. I 2017 kom en ny administrator til øen, og konflikten lagde sig.[14]
De enkelte øer
redigérChristiansø
redigér
Uddybende artikel: Christiansø
Christiansø er den største ø i Ertholmene. Den er opkaldt efter Christian 5.
- Areal: 22,3 ha.
- Højeste punkt: Møllebakken, 22 m over havets overflade.
Frederiksø
redigér Uddybende artikel: Frederiksø (Ertholmene)Frederiksø er den tredjestørste ø i Ertholmene, og den næststørste beboede ø. Den er opkaldt efter Frederik 4.
- Areal: 4 ha.
- Højeste punkt: 8 m over havets overflade.
Græsholm
redigér Uddybende artikel: Græsholm (Ertholmene)Græsholm (eller Græsholmen), som er ubeboet, er den næststørste ø i Ertholmene.
- Areal: 9 ha.
- Højeste punkt: 11 m over havets overflade.
Græsholm er et fuglereservat og er ikke tilgængelig for offentligheden. Mange forskellige fuglearter yngler på Græsholm. De hyppigst forekommende er sølvmåger, lomvier og alke. En alkekoloni på 7-800 par findes på øen, som er den eneste yngleplads for alken i Danmark. En gang om året (efteråret) får skoleelever lov til at besøge øen.
Lilleø
redigérLilleø er en lille, ubeboet ø sydvest for Frederiksø. Øen er en del af et fuglebeskyttelsesområde for havfugle. Der er relativ nem adgang til øen.
Høgebur
redigérHøgebur er et meget lille klippeskær midt mellem Christiansø og Østerskær.
Tat
redigérTat er et lille, ubeboet klippeskær cirka 1,1 km nordvest for Christiansø. Skæret er cirka 100 m lang og cirka 75 m på det bredeste sted. Øen er omgivet af cirka 10 meget små skær, hvoraf de største hedder Langeskær, Loen, Kalven og Firken. Der ligger et fyr på øen. Tat er et fuglereservat, og der er ikke adgang til øen for offentligheden.
Navnet Tat kommer fra en gammeldags metode til at fange ål. Når man tatter ål anvendes et langt skaft med line og madding som føres ned mod bunden, hvor ålene nipper til maddingen, hænger fast og kan hales op.
I de seneste par år er der observeret gråsæler på Tat, og bestanden blev i 2009 anslået til 40, i 2010 til mindst 80, i 2011 til mindst 180. Den store sælbestand påvirker fiskeriet negativt ved Ertholmene.
Tyveskær
redigérTyveskær er et lille, ubeboet klippeskær umiddelbart nordøst for Christiansø. Skæret er cirka 40 m langt og cirka 30 m bredt.
Vesterskær
redigérVesterskær (Wester Skiær) er et lille, ubeboet klippeskær. Skæret ligger cirka 75 m vest for Frederiksø og er cirka 100 m langt og cirka 50 m på det bredeste sted.
Østerskær
redigér
Østerskær (Oster Skiær) er et par små, ubeboede klippeskær. Skærene ligger cirka 300 m øst for Christiansø.
Østerskær er Danmarks østligste punkt.
Noter
redigér- ^ "Ertholmene". De Store Danske. Arkiveret fra originalen 18. april 2018. Hentet 21. januar 2018.
- ^ Frederiksø Arkiveret 9. juli 2016 hos Wayback Machine. Hval.dk. Hentet 17/7-2016
- ^ Christiansø Museum Arkiveret 10. august 2016 hos Wayback Machine. Bornholm.info. Hentet 17/7-2016
- ^ Museet Lilletårn Arkiveret 7. august 2016 hos Wayback Machine. Forsvaret. Hentet 17/7-2016
- ^ Danmarks Statistik (2011). "Folketal pr. 1. januar fordelt på øer". Arkiveret fra originalen 9. december 2015. Hentet 2012-01-07.
- ^ a b Forsvarsministeriet. "Forsvarsministeriets HR- og administrationskontor". Arkiveret fra originalen 15. august 2014. Hentet 2012-01-07.
- ^ Forsvarsministeriets administration. "Administrationen". Arkiveret fra originalen 7. februar 2012. Hentet 2012-01-07.
- ^ "Tur til Christiansø". Lejrskole på Bornholm. 23. januar 2024. Hentet 21. august 2024.
- ^ Haagensen, Erling (2003). Hvorfor hedder det sådan? : 117 mærkelige stednavne på Bornholm (1. udgave). Rønne: Bornholms Tidendes Forlag. s. 30. ISBN 87-7799-112-5.
- ^ "Christiansø Administration". Forsvarsministeriet. Hentet 20. august 2024.
- ^ "Bornholm.nu – Ingen sundhedsskat på Chr.ø". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 18. april 2007.
- ^ "Bornholm.nu – Bornholm kan få Christiansø". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 18. april 2007.
- ^ "Folk flygter fra lille dansk ø på grund af ballade:". TV 2. 13. juni 2016. Hentet 21. august 2024.
- ^ Taidal, Lærke; Jeppesen, Kathrine Lykkegaard (18. juli 2017). "Efter stridighed og mistillid på Christiansø: Nu vender stemningen". DR. Hentet 21. august 2024.
Kilder / Eksterne henvisninger
redigér |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Christiansøs hjemmeside Arkiveret 4. februar 2003 hos Wayback Machine
- Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening / Christiansø Sogn Arkiveret 14. december 2009 hos Wayback Machine
- Ynglefugle på Christiansø Arkiveret 11. marts 2007 hos Wayback Machine (inkl. Græsholmen)
- Kort (luftfoto) på Wikimapia Arkiveret 25. december 2018 hos Wayback Machine
- Landsbyhistorier fra Christiansø Arkiveret 8. august 2009 hos Wayback Machine
- http://www.lausitz-bild.de/sonderthemen/christiansoe.html Arkiveret 13. april 2014 hos Wayback Machine
- http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-12-19-konflikt-i-danmarks-sidste-enevaelde-oeboere-goer-oproer Arkiveret 1. marts 2016 hos Wayback Machine