Tegenaria agrestis (Eratigena agrestis) er en edderkoppeart der er naturligt forekommende fra Centraleuropa til Centralasien, men også indført til Nordamerika. I Danmark kaldes den ofte ruderat husedderkop, mens den i Nordamerika kaldes hobo spider, hvilket kan oversættes til vagabondedderkop. Det første dokumenterede fund i Skandinavien er fra 2002 i Nordjylland.[1][2]

Tegenaria agrestis
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Arachnida (Spindlere)
Orden Araneae
(Edderkopper)
Familie Agelenidae
(Tragtspindere)
Slægt Tegenaria
(Husedderkopper)
Art T. agrestis
Videnskabeligt artsnavn
Tegenaria agrestis
Walckenaer, 1802
Hjælp til læsning af taksobokse

Siden fundet i Nordjylland er den blevet fundet mange andre steder, og det er muligt, at den allerede havde været ret udbredt i landet i en del år, men blev overset da den ligner stor husedderkop (Tegenaria atrica eller Eratigena atrica);[2] da den dog ikke er kendt fra de ret detaljerede undersøgelser af edderkoppefauna på diverse danske lokaliteter op igennem 1800-tallet og 1900-tallet, må det stadig formodes, at spredningen er sket inden for de sidste få årtier.[3] I Sverige blev den først opdaget i 2005 ved den svenske side af Øresundsforbindelsen og i Ystad.[3] Stor husedderkop er meget udbredt og almindelige, og er kendt for at fange og spise den mindre Tegenaria agrestis, hvis de mødes.

Bid redigér

I USA har Tegenaria agrestis haft et ry for at give alvorlige bid, der forårsager vævsskader (nekrose) og vanskeligt lægende sår. Efter fundet på Peberholm i 2005, er information om dens påståede farlighed også blevet gentaget i danske medier.[1][4] Rapporterede problemer med alvorlige bid i USA har undret, da lignende har manglet fra Europa, og undersøgelser har vist, at giften i amerikanske og europæiske Tegenaria agrestis er den samme.[5][6]

Den første artikel om vævsskader blev publiceret i 1987; her fik kaniner sår, da de blev injiceret med gift fra edderkoppen.[7] Efterfølgende blev det formodet, at bid fra denne art var skyld i mange tilfælde af vanskeligt lægende sår og vævsskader i USA.[8] Senere forsøg har ikke været i stand til at gentage resultaterne fra kanin-undersøgelsen fra 1987.[9]

Det eneste veldokumenterede tilfælde af et menneske, hvor sådanne sår udvikledes efter et bid fra Tegenaria agrestis, involverede en kvinde der allerede havde årebetændelse (flebit), en sygdom der i sig selv kan give lignende sår, og derfor er det tvivlsomt, at det skyldtes biddet.[9] I andre tilfælde har folk ikke set nogen edderkop eller mærket et bid, men blot formodet at vanskeligt lægende sår skyldtes bid, også selvom det skete i dele af USA, hvor arten ikke findes.[9]

I en undersøgelse af veldokumenterede edderkoppebid i den amerikanske delstat Oregon var et enkelt fra Tegenaria agrestis, og det gav lokal rødme, en smule smerte og let krampe omkring biddet, men ingen vævsskader, vanskeligt lægende sår eller andre længerevarende problemer.[10]

Vævsskader og vanskeligt lægende sår man tidligere har formodet skyldtes bid anses nu generelt for at være almindelige infektioner, f.eks. MRSA, som i øvrigt heller ikke kan overføres af bid af Tegenaria agrestis.[11]

Præcis som i Europa formodes det ikke længere at arten er af medicinsk betydning i USA, men det påpeges dog, at flere undersøgelser er nødvendige.[12]

Kilder redigér

  1. ^ a b Kim Elmose (22. juni 2005). "Giftig edderkop fundet på Peberholm". Ingeniøren.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ a b Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (1. november 2007). "Den danske Rødliste,Tegenaria agrestis". Danmarks Miljøundersøgelser.
  3. ^ a b Hansen, M.D.D.; Olsen, K.; Jensen, T.S. (2015). "Nye arter i Danmark – Terrestriske arthropoder og vertebrater". Naturhistorisk Museum. Hentet 24. august 2023.
  4. ^ Fikré el-Gourfti (22. juni 2005). "Ny edderkop fundet på Peberholmen". Politiken.
  5. ^ Agata Blaszczak-Boxe (17. april 2014). "Venomous Hobo Spider Bites May Be Not So Toxic After All". LiveScience.
  6. ^ Binford, B.J. (2001). "An analysis of geographic and intersexual chemical variation in venoms of the spider Tegenaria agrestis (Agelenidae)". Toxicon. 39: 955-68. PMID 11223084.
  7. ^ Vest, D.K. (1987). "Envenomation by Tegenaria agrestis (Walckenaer) spiders in rabbits". Toxicon. 25 (2): 221-4. doi:10.1016/0041-0101(87)90244-3. PMID 3576638.
  8. ^ Vest, D.K. (1987). "Necrotic arachnidism in the northwest United States and its probable relationship to Tegenaria agrestis (Walckenaer) spiders". Toxicon. 25 (2): 175-84. doi:10.1016/0041-0101(87)90239-X. PMID 3576634.
  9. ^ a b c Vetter, R.S.; Isbister, G.K. (december 2004). "Do hobo spider bites cause dermonecrotic injuries?". Annals of Emergency Medicine. 44 (6): 605-7. doi:10.1016/j.annemergmed.2004.03.016. PMID 15573036.
  10. ^ McKeown, N.; Vetter, R.S.; Hendrickson, R.G. (15. juni 2014). "Verified spider bites in Oregon (USA) with the intent to assess hobo spider venom toxicity". Toxicon. 84: 51-55. doi:10.1016/j.toxicon.2014.03.009. PMC 2214648.
  11. ^ Gaver-Wainwright, M.M.; Zack, R.S.; Foradori, M.J.; Lavine, L.C (marts 2011). "Misdiagnosis of spider bites: bacterial associates, mechanical pathogen transfer, and hemolytic potential of venom from the hobo spider, Tegenaria agrestis (Araneae: Agelenidae)". J Med Entomol. 48: 382-8. PMID 21485377.
  12. ^ R.C. Vetter (november 2015). "Pests of Homes, Structures, People, and Pets". University of California, Statewide Integrated Pest Management Program.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.