Øresundsforbindelsen
Øresundsforbindelsen er en fast kombineret bro- og tunnelforbindelse over Øresund mellem Danmark og Sverige (Amager og Skåne), der blev indviet 1. juli 2000. Forbindelsen består af Øresundstunnelen mellem Amager (ved Kastrup syd for København) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm) samt Øresundsbroen, en kombineret bjælkebro og skråstagsbro mellem Peberholm og Lernacken syd for Malmø. Forbindelsen består af en motorvej og et dobbelt jernbanespor. Forbindelsens længde er 15,9 km.
| Øresundsforbindelsen | |
|---|---|
 Øresundsbroen fra nordøst | |
| Officielt navn | "Øresundsbron" (blanding af dansk og svensk) |
| Bærer | Forbindelsen består af en skråstagsbro med kombineret firesporet motorvej og derunder tosporet jernbane, og en 4 km lang tunnel. |
| Krydser | Øresund mellem Danmark og Sverige |
| Drevet af | Øresundsbro Konsortiet |
| Karakteristika | |
| Materiale | Beton (Tunnel, piller og pyloner) Stål (brofag og skråstag) |
| Største spænd | 490 meter |
| Historie | |
| Åbningsdato | 1. juli 2000 |
| Statistik | |
| Afgift | Ja |
Historie
redigérI 1936 blev en Øresundsbro med jernbane, vej og cykelsti designet af bl.a Kampsax og Højgaard & Schultz til en formodet pris på 152 mio. kr.[1] Dette beløb svarer i 2020 til 5,48 milliarder kroner.[2]
Navnet
redigérØresundsbro Konsortiet anvender selv det registrerede varemærke Øresundsbron, et hybridnavn, der kombinerer det danske ø med den svenske stavning bron (broen). Det skal symbolisere den fælles dansk-svenske forbindelse. I officiel retskrivning og i dansk hverdagssprog er det korrekte navn Øresundsbroen.[3] Da der er tale om en kombineret tunnel og bro, bruges også betegnelsen Øresundsforbindelsen.
Øresundstunnelen
redigérØresundstunnelen eller Drogdentunnelen udgør den vestlige del af Øresundsforbindelsen mellem Amager (ved Kastrup) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm). Den er 4.050 m lang og består af en 3.510 m lang sænketunnel under Drogden og to portalbygninger på hver 270 m. Tunnelen er udført med to jernbanerør, to motorvejsrør og et service- og flugtvejsrør. Den er bygget af 20 elementer á 176m × 38,8m × 8,6m, vejer 55.000 ton, og er de største præfabrikerede tunnelelementer i verden.
Bro- og tunnelkonstruktionen
redigér
Broen er tegnet af arkitekt MAA Georg K. S. Rotne.[4] Selve brokonstruktionen er en 7,85 km lang skråstagsbro, en type som Farøbroen. Broen strækker sig fra tunnelens opkørsel på den 4,05 km lange kunstige ø Peberholm lidt syd for øen Saltholm og til Lernacken lidt syd for Malmø. 2,5 km af selve broen ligger i Danmark, mens 5,35 km er i Sverige.
Spandet uden bropiller er med 490 m løsthængende bro med 57 m mellem vej og havoverflade en af verdens største. De højeste bropiller rager 203,5 m op over Øresund. Selv om det meste af skibstrafikken i det meget trafikerede Øresund går hen over Drogden-strædet, hvorunder tunnelen løber, er det alligevel muligt for endog meget store skibe at passere under selve broen. Tunnelkonstruktionen er 4.050 m lang, hvoraf 3.510 m er decideret tunnel, mens der i hver tilkørselsende er 270 m tunnelnedkørsel. Tunnelen består af fire separate rør; i tunnelen løber jernbanen i samme niveau som vejene, mens de to jernbanespor løber under de fire vejspor på broen.
Broen er lettere buet primært af æstetiske årsager.[5]
Økonomiske forhold
redigérØresundsforbindelsen ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som igen ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-danska Broförbindelsen (SVEDAB) AB. Sidstnævnte ejes af den svenske stat (Näringsdepartementet) igennem Vägverket og Banverket (50 pct. hver), mens A/S Øresund ejes 100 pct. af Sund & Bælt, som igen ejes af den danske stat (Transportministeriet).
Den samlede pris for hele forbindelsen inklusive motorvejs- og jernbanetilslutning på land blev i år 2000 udregnet til 30,1 milliarder kroner. Da Øresundsforbindelsen blev bygget, blev det anslået at tilbagebetalingstiden gennem brugerbetaling ville være 30 år. Dette har dog ændret sig sidenhen, og tilbagebetalingstiden forventes nu at være 35 år. I dette beløb medregnes de samfundsøkonomiske gevinster ved at have en bedre infrastruktur dog ikke.[6] Det anslås, at broen vil have finansieret sig selv i år 2035.
I Sverige er der 2005-2010 bygget en ny jernbanetilslutning, Citytunneln, til 8 milliarder danske kroner, men Citytunneln er ikke økonomisk forbundet med selve Øresundsforbindelsen, idet Citytunneln er betalt af Trafikverket, Skåne län, Malmø kommune og EU.
Trafik
redigér
Der kørte i gennemsnit ca. 17.000 køretøjer over broen i døgnet i det første halvår af 2007, hvilket er en stigning på 19 procent fra 2006. Antallet af togpassagerer voksede fra 2006 til 2007 med 25 procent til 9,8 millioner togpassagerer. I 2012 var dette tal steget næsten 11 mio. Fjerntog og Øresundstog bruger forbindelsen.
I 2007 foreslog den svenske trafikforsker Anders Olshov, at man bør overveje en udvidelse af Øresundsbroen eller at bygge endnu en bro mellem Danmark og Sverige (Helsingborg-Helsingør), idet prognoser viser, at broens kapacitet inden for en 10-årig tidshorisont vil være utilstrækkelig.[7] Iflg. Øresundsbro Konsortiet er der allerede fra 2012 risiko for køer mellem kl. 8 og 9 om morgenen for trafikken fra Sverige til København.[8] Når Femern Bælt-forbindelsen står færdig, dog tidligst i 2026,[9], forventer trafikforsker Alex Landex, at en ny Øresundstunnel mellem Helsingør og Helsingborg kan komme på tegnebrættet. Han begrunder det især med, at kapaciteten til tog i myldretiden vil blive for lille.[10] I 2012 havde Alex Landex' udtalelser vist sig at holde stik, idet godstrafikken over Øresund var blevet en flaskehals. Dette betyder yderligere at Danmark får sværere ved at leve op til sine visioner om mere miljøvenlig transport, da godstog forurener mindre end lastbiler.[11]
| År | MC | Personbiler | Biler 6-9m | Busser | Lastbiler | Køretøjer i alt | Togpassagerer |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2000 | 23.617 | 1.520.821 | 48.587 | 22.712 | 63.902 | 1.679.639 | 2.677.000 |
| 2001 | 24.330 | 2.660.807 | 74.505 | 37.745 | 153.485 | 2.950.872 | 4.919.000 |
| 2002 | 25.868 | 3.106.318 | 73.942 | 41.433 | 180.803 | 3.428.364 | 5.372.000 |
| 2003 | 26.881 | 3.418.382 | 86.477 | 41.294 | 208.402 | 3.781.436 | 5.707.000 |
| 2004 | 33.615 | 3.908.014 | 94.232 | 58.270 | 230.546 | 4.324.677 | 6.232.000 |
| 2005 | 29.878 | 4.499.640 | 109.631 | 56.480 | 269.164 | 4.964.793 | 6.617.000 |
| 2006 | 32.387 | 5.203.178 | 143.609 | 55.510 | 307.909 | 5.742.593 | 7.786.000 |
| 2007 | 38.376 | 5.674.513 | 161.807 | 52.339 | 314.590 | 6.745.968 | 9.761.000 |
| 2008 | 35.012 | 6.502.882 | 161.386 | 47.979 | 341.106 | 7.088.365 | 10.779.000 |
| 2009 | 33.845 | 6.565.023 | 164.025 | 42.742 | 298.071 | 7.103.706 | 11.203.573 |
| 2010 | 31.254 | 6.499.956 | 172.573 | 44.523 | 328.295 | 7.076.601 | 10.564.079 |
| 2011 | 29.672 | 6.375.075 | 180.655 | 44.651 | 358.104 | 6.988.157 | 10.826.347 |
| 2012 | 27.187 | 6.148.107 | 180.037 | 41.564 | 368.921 | 6.765.816 | 11.384.810 |
| 2013 | 32.438 | 6.028.040 | 182.605 | 40.935 | 401.389 | 6.685.407 | 11.855.498 |
| 2014 | 34.087 | 6.217.111 | 194.495 | 50.362 | 422.222 | 6.918.277 | 11.817.303 |
| 2015 | 33.999 | 6.314.046 | 203.779 | 46.812 | 448.792 | 7.047.428 | 12.273.842 |
| 2016 | 36.103 | 6.648.689 | 222.340 | 52.630 | 464.024 | 7.423.786 | 11.490.122 |
| 2017 | 33.937 | 6.724.703 | 236.468 | 48.950 | 486.252 | 7.530.310 | 11.593.664 |
Historiske registreringer
redigér- 14. august 1991 - med 117 stemmer for og 42 imod vedtager Folketinget etableringen af en Øresundsbro
- 14. august 1999 - det sidste brofag på Øresundsbroen lægges på plads, og den danske kronprins Frederik og den svenske kronprinsesse Victoria mødes symbolsk på midten
Noter
redigér- ^ Marstrand, Vilhelm. "Det store vej- og broprojekt" side 143-155 Ingeniøren, 14 Marts 1936. Tilgået: 28 December 2014.
- ^ Statistikdokumentation for forbrugerpriser, Danmarks Statistik.
- ^ Øresundsbron eller Øresundsbroen af Hans Larsen. Berlingske, 13. maj 2000. Hentet 29. maj 2021.
- ^ "Motivering for medaljemodtagelse - Eckersberg Medaillen". Akademiraadet. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2. oktober 2015.
- ^ Spørg Scientariet: Er Øresundsbroen kun buet af æstetiske grunde? | Ingeniøren Arkiveret 2. juni 2021 hos Wayback Machine, hentet 29. maj 2021
- ^ From, Lars (2020) Succes på Øresund, men færre indtægter end forventet. Jyllandsposten
- ^ Politiken.dk, 18. juli 2008 – Øresundsbro er snart for smal, hentet 29. maj 2021
- ^ jp.dk, 27. februar 2008 – Kø på Øresundsbroen om få år, hentet 29. maj 2021
- ^ Finansministeriet: Femern-tunnel åbner tidligst i 2026 | Ingeniøren, hentet 29. maj 2021
- ^ Børsen, 11. juli 2008 – Eksperter: Ny Øresundstunnel nødvendig
- ^ Passagerer blokerer for gods over Øresund dr.dk, hentet 29. maj 2021
- ^ Kilde: Øresundsbroen | Trafikstatistik, hentet 12. august 2017
- ^ Øresundsbroen:Jernbanestatisik
Eksterne henvisninger
redigér |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- "Øresundsforbindelsen. Betænkning om en fast forbindelse over Øresund, afgivet november 1962 af de af Sveriges og Danmarks regeringer 1954 nedsatte udvalg. Del 1" (Betænkning nr. 314; 1962) (Webside ikke længere tilgængelig)
- "Faste forbindelser over Øresund. Redegørelse i fortsættelse af Øresundsudvalgenes betænkning af 1962, afgivet oktober 1967 af den i 1964 nedsatte fælles svensk-danske arbejdsgruppe" (Betænkning nr. 463; 1967) (Webside ikke længere tilgængelig)
- Øresundsbron
- Structurae: Øresund Bridge (på engelsk)
- Tunnel, Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine bro (Webside ikke længere tilgængelig) (PERI Danmark) Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige
- Øresundsbroen på Jernbane.Net
- Video af kørsel over broen, fra København mod Malmø