Tim McInnerny

engelsk skuespiller

Timothy L. "Tim" McInnerny (født 18. september 1956 i Cheadle Hulme, Cheshire) er en engelsk skuespiller.

Tim McInnerny
Tim McInnerny.jpg
McInnerny i 2006
Personlig information
Fulde navn Timothy L. McInnerny
Født 18. september 1956 (64 år)
Cheadle Hulme, Cheshire, England
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1982–2017

Han er aller mest kendt for sine roller i TV-serien Blackadder (Den Sorte Snog på dansk) som karakteren Percy, hertug af Northumberland i den første serie, Lord Percy i den anden serie og han havde rollen som kaptajn Darling i den fjerde serie. Han bestemte sig for ikke at gentage sin rolle som karakteren Percy i serie tre, og derfor havde han kun gæsteoptrædener i denne serie. Dermed var den eneste skuespiller sammen med Rowan Atkinson og Tony Robinson som var med i alle fire Blackadder-serier, og han var også med i spin-off serien Blackadder: Back & Forth.

McInnerny har arbejdet mest som dramatisk skuespiller, og han har arbejdet på teater-scenen i den oprindelige produktion af skuespillet Pravda hvor han blandt andet spillede overfor skuespilleren Anthony Hopkins. Han kunne også ses i tv-serien Edge of Darkness i 1985, hvor han spillede en revolutionær socialist.

Han spillede rollerne som John Leire og Vincent Spalding i et afsnit af serien Granada The Adventures of Sherlock Holmes som blev kaldt «The Red-Headed League». Han har også medvirket i Wetherby (1985), Erik Viking (1989), en filmproduktion af Shakespeares Richard III (1995) og i filmen Notting Hill fra 1999.

I 2006 var han med i den britiske komedieskrækfilm Severance og han har i årenes løb haft flere gæsteroller i den britiske BAFTA-vindende Tv-serie Spooks.

Eksterne henvisningerRediger