Tina Turner

Tina Turner (født Anna Mae Bullock den 26. november 1939) er en amerikanskfødt schweizisk sanger, sangskriver og skuespiller. Hun bliver ofte omtalt som "Queen of Rock 'n' Roll". Hun startede sin karriere som forsanger for Ike & Tina Turner inden hun startede sin succesfulde solokarriere.

Tina Turner
Tina turner 21021985 01 350.jpg
Tina Turner i 1985.
Information
Født Anna Mae Bullock
26. november 1939 (81 år)
Nutbush Rediger på Wikidata
Oprindelse USA Nutbush, Tennessee
Bopæl Schweiz
Genre Pop, rock
Beskæftigelse Sangerinde
Aktive år 1957 - nu

Turner begyndte sin karriere med Ike Turners Kings of Rhythm i 1957. Under navnet Little Ann optrådte hun på sin første plade, "Boxtop", i 1958. I 1960 blev hun introduceret som Tina Turner med hitsinglen "A Fool in Love". Duoen blev "en af de mest formidable live-navne i historien".[1] De udgav succesfulde sange som "It's Gonna Work Out Fine", "River Deep – Mountain High", den Grammy-vindende "Proud Mary" og "Nutbush City Limits" inden de gik i opløsning i 1976.

I 1980'erne startede Turner "en af de største comebacks i musikhistorien".[2] Hendes 1984 multi-platin album, Private Dancer indeholdt sangene "What's Love Got to Do with It", der vandt Grammy Award for årets indspilning, og det blev hendes første og eneste No.1 på Billboard Hot 100. I en alder af 44 år blev hun den ældste kvindelige solokunstner, der havde haft et hit på førstepladsen af Hot 100.[3] Hendes succes på hitlisterne fortsatte med "Better Be Good to Me", "Private Dancer", "We Don't Need Another Hero (Thunderdome)", "Typical Male", "The Best", "I Don't Wanna Fight" og "GoldenEye". Under hendes Break Every Rule World Tour i 1988 satte hun den daværende Guinness rekord for største publikum under en koncert med en solokunstner (180.000).[4] Turner har også medvirket i film som Tommy (1975), Mad Max Beyond Thunderdome (1985) og Last Action Hero (1993). I 1993 blev den biografiske film What's Love Got to Do with It, der var baseret på hendes selvbiografi I, Tina: My Life Story, udgivet. I 2009 gik Turner på Pension efter at have afsluttet sin turne kaldet Tina!: 50th Anniversary Tour, der er en af de mest indtjenende koncertturnéer nogensinde.

Turner har solgt over 100 millioner albums, og hun er dermed blandt de bedst sælgende musikere nogensinde. Hun har modtaget 12 Grammy Awards, inklusive otte på hinanden følgende priser, tre Grammy Hall of Fame awards samt en Grammy Lifetime Achievement Award. Hun var den første brune kunstner, og dne første kvindelige kunstner, der blev vist på coveret af Rolling Stone. Rolling Stone rangerede hendes blandt 100 Greatest Artists of All Time og 100 Greatest Singers of All Time. She har en stjerne på Hollywood Walk of Fame og St. Louis Walk of Fame. Hun er optaget i Rock and Roll Hall of Fame to gange; med Ike Turner i 1991 og som solokunstner 2021.[5] I 2005 modtog Turner Kennedy Center Honors. Siden 1994 har hun boet i Küsnacht, Schweiz, og hun opgav sit amerikanske statsborgerskab i 2013, efter at have modtaget et schweizisk statsborgerkab 2013.[6]

HistorieRediger

Født i Nutbush (Brownsville, Tennessee). Hun er delvist afro-amerikaner, Navajo og Cherokee. Som 16-årig flyttede hun til St. Louis hvor hun mødte musikeren Ike Turner. Han gav hende navnet Tina Turner.

I 1958 begyndte Ike & Tina Turner at optræde sammen, først i St. Louis, og senere over hele verden. Tina Turner blev verdenskendt for sine vilde, utæmmede, sexede og stort anlagte højenergi-optrædender i The Ike and Tina Turner Revue i 1960'erne og 1970'erne. Tina Turner blev gift med Ike Turner, og parret fik deres første hit-single "A Fool In Love" i 1960. Det blev til andre store hits som "River Deep – Mountain High", "Proud Mary", "Nutbush City Limits", "I Want To Take You Higher" og hit-albums som "Workin´ Together"(1970), "What You Hear Is What You Get"(1971).

Parret blev skilt i 1976 efter et 18 år langt ægteskab hvor Ike systematisk udsatte Tina for fysisk og psykisk undertrykkelse, grov vold og fratog hende frihed og indflydelse. Tina Turner har 1 søn med saxofonisten Raymond Hill (1958) og 1 søn med Ike Turner (1960). Hun tog samtidig Ikes 2 sønner fra tidligere forhold til sig, blev mor for dem, og opdrog dem som sine egne.

Tina Turners første album efter bruddet med Ike i 1976, var "Rough" i 1978. Hun kæmpede en hård kamp for at skabe sig anerkendelse som solo-kunstner uden sin berygtede eks-mand, der senere kom i fængsel for kokainbesiddelse efter mange års heftig misbrug. Tina skabte et stort Las Vegas show, optrådte med tidens største kunstnere, optrådte i talrige TV-shows, og kunne også stadig optræde for fulde huse i Europa selvom albummet "Love Explosion" (1980), fuld af datidens pulserende discorytmer og bedre teknik, ikke skabte megen omtale.

ComebackRediger

I 1982 indspillede Tina Turner og gruppen B.E.F. sangen "Ball Of Confusion" der blev en øjenåbner i musikbranchen. Dette resulterede i at gruppen Heaven 17 indspillede sangen "Let´s Stay Together" med Tina Turner (1983). Sangen blev et kæmpe hit over hele verden, og i hast blev de bedste producere og musikere bragt ind for at skabe albummet der kom til at blive en af musikhistoriens mest succesfulde og velkendte. "Private Dancer" (1984) blev lavet på kun 2 uger, hvor en lang række af Tina Turners største hits blev lanceret. "What´s Love Got To Do With It", "Better Be Good To Me", "I Can´t Stand The Rain", "Help" og titel sangen fra albummet, der solgte over 11 millioner eksemplarer.

 
Tina Turner, 1984

Tinas succes have ingen grænser i 1980'erne. Kæmpe stadionturnéer, flere albums "Break Every Rule"! (1986), "Foreign Affair" (1989) samt "Mad Max Beyond Thunderdome" soundtracket (1985) med kæmpehittet "We Don´t Need Another Hero" fra "Mad Max 3" filmen hvor Tina Turner spillede hovedrollen med Mel Gibson. Hendes selvbiografi "I, Tina" udkom i 1986, og blev en af årtiet største best-sellers. Bogen blev filmatiseret i 1993 under titlen "Tina, What´s Love Got To Do With It" med Angela Bassett og Laurence Fishburne i de Oscar-nominerede hovedroller.

Tina Turner omtales ofte som "Dronningen af Rock & Roll", og er den første rocksangerinde i verdenshistorien, og har været idol og inspiration for kunstnere som Janis Joplin, Cher, Bette Midler, David Bowie, Mick Jagger, Celine Dion, Mariah Carey, Mary J. Blige, Madonna og Beyoncé. Både talkshow værtinden Oprah Winfrey og legendariske Elvis Presley tæller som nogle af Tina Turners mange beundrere.

I 1988 kom Tina Turner i Guinness Rekordbog for den solo-kunstner der i historien har optrådt for det største antal publikum, på Maracana Stadium i Rio De Janeiro for imellem 182-190.000 tilskuere.

I 1995 sang Tina Turner titelsangen "GoldenEye" til James Bond filmen af sammen navn.

I 1991 blev Tina Turner indlemmet i "Rock n Roll Hall Of Fame" for sin indsats og historik i musikhistorien,

Tina Turner har vundet 9 Grammy Awards og et ukendt antal American Music Awards, MTV Awards og en lang række priser og udmærkelser omkring i verden.

Tina Turner bor i Schweiz og Sydfrankrig med sin livspartner igennem 25 år, EMI direktøren, Erwin Bach. Hun blev i april 2013 schweizisk statsborger.

Tina Turner må anses for at være en af det 20. århundredes største og mest populære kvindelige superstjerner, der allerede blev en levende legende, før hun fyldte 50.

Tina Turner i DanmarkRediger

Tina Turner optrådte for første gang i Danmark i 1966, og har kommet i landet lige siden på alle sine utallige turnéer med "The Ike & Tina Turner Revue" og som solo-kunstner. Det er tale om et ukendt antal koncerter i Tivolis Koncertsal, Falkoner Centret og KB Hallen, men senere kæmpeshows i Idrætsparken, Gentofte Stadion, Kolding Stadion og flere gange i Parken stadion.

Tina Turner var hovednavn ved det stort anlagte H.C. Andersen show i Parken i 2005 produceret af Ulrik Skotte. Et show der dog løb ind i megen modvind i den danske presse, da det kom frem at man bl.a. havde givet hende 6.000.000 kr. for synge to numre i slutningen af begivenheden.

I 2009, for første gang nogensinde på en turné, undlod Tina Turner at optræde i Danmark med sin karrieres hidtil mest prangende og pompøse live show, 2008/2009 verdensturnéen "50th Anniversary Tour", hvor hun efter 10 år væk trådte ud af sit otium og ind i rampelyset igen, for at lave en afskedsturné der hyldene hendes 70 års fødsesldag (26 November 2009) og hendes 50 år i musikbranchen.

DiskografiRediger

TurnéerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "Ike and Tina Turner | Rock & Roll Hall of Fame". www.rockhall.com. Arkiveret fra originalen March 7, 2021. Hentet February 27, 2021. 
  2. ^ "Rewinding the Charts: In 1985, Tina Turner Kept Her Hot Streak With 'We Don't Need Another Hero'". Billboard (engelsk). Arkiveret fra originalen February 23, 2021. Hentet February 27, 2021. 
  3. ^ Caulfield, Keith (January 21, 2014). "'Happily Retired' Tina Turner Set to Release 'Love Songs' Album". Billboard. Arkiveret fra originalen October 6, 2019. Hentet September 16, 2019. 
  4. ^ "Mini-skirted Tina Turner claims record audience". United Press International. January 17, 1988. Arkiveret fra originalen November 1, 2018. Hentet November 1, 2018. 
  5. ^ "Tina Turner, Jay-Z, Foo Fighters Among Those Inducted Into Rock & Roll Hall Of Fame". NPR.org (engelsk). Hentet 2021-05-12. 
  6. ^ Kamen, Al. "Tina Turner formally 'relinquishes' U.S. citizenship". Washington Post (engelsk). Arkiveret fra originalen November 16, 2017. Hentet 2021-03-28. 

Eksterne henvisningerRediger