Trane
Tranen (latin: Grus grus) er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark, men mere udbredt i resten af Skandinavien. Hvert forår og efterår passerer store flokke af trækkende traner specielt den østlige del af landet.
Trane | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden |
Gruiformes (Tranefugle) |
Familie | Gruidae (Traner) |
Slægt | Grus (Traneslægten) |
Art | G. grus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Grus grus Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |

TaksonomiRediger
Det har tidligere været almindeligt at regne flere arter til slægten Grus, men Krajewski et al. (2010) demonstrerede, at slægten var parafyletisk,[1] hvilket medførte, at del Hoyo et al. (2014) i sit nye ornitologiske bogværk, "HBW and BirdLife International Illustrated Checklist of the Birds of the World", valgte at flytte flere arter til andre slægter.[2]
BeskrivelseRediger
Trane er en meget stor fugl med lange ekstremiteter og lang hals. Fuglene måler typisk 95–120 cm og vejer omkring 4,5–6,1 kg beroende på køn og underart. Enkeltindivider kan imidlertid blive op mod 130 cm høje. Vingespændet er normalt 180–200 cm, men kan i visse tilfælde blive op mod 220 cm.[3]
Fjerdragten er hovedsagelig skifergrå. Hoved og øverste del af hals er sort og har en karakteristisk bred hvid rand, som løber fra bagsiden af øjnene og ned langs siderne af halsens overdel. Hovedet har en bar rød isseplet, som er mere brunlig hos ungfuglene. Øjnene har gul til orange iris. De inderste armsvingfjer er modificerede, de er sorte yderst, og giver fuglene en strudselignende stuss. Stjerten er kort og vifteformet, men er stort set kun synlig, når fuglene kommer ind for landing.[3]
Inddeling og udbredelseRediger
Inddelingen følger HBW Alive og er i henhold til Archibald et al. (2016).[3]Skabelon:Træ
- Gruiformes, tranefugle
- Gruidae, tranefamilien
- Gruinae, egentlige traner
- Grus
- G. japonensis, japantrane
- G. americana, trompetertrane
- G. grus, trane
- G. g. grus yngler fra Skandinavien, Nordøst-Tyskland og Polen øst over til Kina og det østre Sibirien. Overvintrer i Sydeuropa (især Frankrig og Spanien), det nordvestlige Afrika, Nordøstafrika, Mellemøsten, Pakistan, Indien og i det syd- og østlige Kina
- G. g. archibaldi, yngler i Østtyrkiet, det sydlige Georgien, Armenien og det ekstremt nordvestlige Iran, måske også beskedent i Aserbajdsjan.
- G. monacha, hvidhovedet trane
- G. nigricollis, sorthalset trane
- Grus
- Gruinae, egentlige traner
- Gruidae, tranefamilien
Tranens udbredelsesområde omfatter Skandinavien, Østersølande mod øst og syd samt Rusland[4] indtil Jakutien.[5] Dens nordlige udbredelse er nogenlunde sammenfaldende med tundraens sydgrænse, mens dens sydlige udbredelse som ynglefugl strækker sig fra Ungarn over Kyiv til nedre Volga.[5] I Polen skønnes at være 600 ynglepar, i det østlige Tyskland omkring 400 par men i det vestlige Tyskland kun få par, herunder i Slesvig-Holsten.[4] I Danmark er tranen ret sjælden. I ældre tid forekom den fortrinsvis i Sønderjylland, men den udbredte sig senere til andre dele af landet, således i 1952 til Råbjerg Mose i Vendsyssel, i 1957 til Hanstholm-reservatet og i 1958 til Lille Vildmose i Østhimmerland. I begyndelsen af 1970-erne blev den tillige observeret enkelte steder i det østlige Danmark.[4] I Norge findes tranen hovedsagelig i skovområder i Trøndelag og på Østlandet, hvor den gerne yngler i moser. Den er en trækfugl som rejser fra Norge i midten af august til oktober. Den estiske bestand skønnes at være 350 par, der findes udbredt over store dele af landet, herunder Saaremaa og Hiiumaa.[5]
Den samlede europæiske bestand skønnes at være 15-20.000 par.[6]
AdfærdRediger
Den udstøder høje karakteristiske trompetskrig, "kråå", som kan høres flere kilometer.
Den yngler i moser og andre uforstyrrede sumpede områder, ofte hvor der findes spredt træbevoksning.[4][5] Traner yngler først, når de bliver 5-6 år gamle.[4] I yngletiden fører tranen en skjult tilværelse.[6] Yngel foregår ved, at to grøngrå æg med mørke pletter lægges i reder på eller nær åben græseng.[5] Forældrene ruger på æggene i fire uger.
Den spiser insekter, krybdyr, amfibier, mus og plantedele.
Typisk for tranen er, at den skrider roligt afsted på en majestætisk måde. I flugt holdes den lange hals udstrakt.
Tranen er en trækfugl. Ankomsten er som regel i slutningen af marts eller begyndelsen af april.[5] Den forlader sine nordlige ynglepladser igen omkring midten af oktober.[5] Ved en optælling i Estland i 1983 opgjordes, at omkring 24.000 traner trak gennem landet.[5] Den overvintrer i Spanien og det sydlige Frankrig. Under trækket kan mere end 25.000 traner mellemlande ved Hornborgasjön i Sverige, før de drager videre til ynglepladserne omkring Østersøen.
NoterRediger
LitteraturRediger
- Archibald, G.W., Meine, C.D., Garcia, E.F.J. & Kirwan, G.M. (2016). Common Crane (Grus grus). In: del Hoyo, J., Elliott, A., Sargatal, J., Christie, D.A. & de Juana, E. (eds.). Handbook of the Birds of the World Alive. Lynx Edicions, Barcelona.
- BirdLife International. 2015. Grus grus. The IUCN Red List of Threatened Species 2015: e.T22692146A67279384.
- Tommy Dybbro: De danske ynglefugles udbredelse; Dansk Ornitologisk Forening 1976; ISBN 87-87604-00-0
- Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter, Bind II); Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5
- J. del Hoyo, N.J. Collar,, D.A. Christie, A. Elliott and L.D.C. Fishpool: HBW and BirdLife International Illustrated Checklist of the Birds of the World; Lynx Edicions BirdLife International 2014.
- Carey Krajewski, Justin T. Sipiorski, and Frank E. Anderson (2010) Complete Mitochondrial Genome Sequences and the Phylogeny of Cranes (Gruiformes: Gruidae). The Auk: April 2010, Vol. 127, No. 2, s. 440-452.
- O. Renno: Eesti Linnuatlas; "Valgus", Tallinn 1993; ISBN 5-440-01074-2
- P.O. Syvertsen, V. Ree, O.B. Hansen, Ø. Syvertsen, M. Bergan, H. Kvam, M. Viker & T. Axelsen: Virksomheten til Norsk navnekomité for fugl (NNKF) 1990-2008. Norske navn på verdens fugler. Norsk Ornitologisk Forening 2008. www.birdlife.no (publiseret 22.5.2008).
Eksterne henvisningerRediger
Se ogsåRediger
- Tranen – et stjernebillede.
Søsterprojekter med yderligere information: |