"Rødliste" omdirigeres hertil. For den danske rødliste, se Dansk rødliste.

IUCN's rødliste over truede arter (også kendt som IUCN's rødliste eller IUCN's røde dataliste) (grundlagt i 1963) er verdens mest omfattende opgørelse over den globale bevaringsstatus for klodens biologiske arter. IUCN (International Union for the Conservation of Nature) er hovedautoriteten i alle emner, der vedrører bevaringsstatusser. Derudover udgiver forskellige nationer og organisationer flere regionale rødlister, der udelukkende vurderer risici for arters uddøen inden for en særlig administrativ enhed.

Rødliste

Isbjørn (sårbar)

Isbjørn
(sårbar)
(Byt art)
Uddød (EX)
Uddød i vild tilstand (EW)
Forsvundet (RE)
Kritisk truet (CR)
Truet (EN)
Sårbar (VU)
Næsten truet (NT)
Ikke truet (LC)
Utilstrækkelige data (DD)

Se også:
IUCN
Dansk Rødliste

IUCN's rødliste har opstillet klare kriterier, der vurderer risikoen for uddøen blandt tusinder af arter og underarter. Disse kriterier dækker alle nationer og alle arter i verden. Organisationens mål er at formidle de nødvendige tiltag til bevaring af truede arter til offentligheden og lovgivende forsamlinger, såvel som at hjælpe det internationale samfund til en reducering af artsudryddelser. I overensstemmelse med IUCN (1996) er de formelt erklærede mål for rødlisten: (1) at give videnskabeligt baserede oplysninger om statusserne for arter og underarter på globalt plan, (2) at gøre opmærksom på omfanget af den truede biologiske mangfoldighed, (3) at få indflydelse på national og international politik og deraf følgende beslutninger, og (4) at formidle fakta for bevaring af den biologiske diversitet.[1]

Vigtige artsbedømmere omfatter BirdLife International, Instituttet for Zoologi (Zoological Society of Londons forskningsafdeling), World Conservation Monitoring Centre, og de mange specialistgrupper i SSC (IUCN Species Survival Commission). Tilsammen står disse grupper og organisationer bag næsten halvdelen af rødlistens vurderinger.

IUCN sigter mod at få en artskategori revurderet hver femte år, eller senest hver tiende. Dette bliver udført gennem et peer review via SSC eller flere specialistgrupper, som hver især er rødlisteansvarlige for en art, en gruppe af arter eller et specifikt geografisk område, eller, når det drejer som om BirdLife International, en hel klasse, nemlig alle fugle (Aves).[2]

På rødlisten fra juni 2015 var næsten 23.000 dyre- og plantearter truet af udryddelse.[3]

Fugle i Europa 2021

redigér

BirdLife International udgav i oktober 2021 en ny rødliste over europæiske fugle. 544 arter blev undersøgt, og af dem er 105 på rødlisten. Siden 2015 er fem fuglearter uddøde i Europa. 37 arter er mere truet, mens 47 arter har skiftet kategori til et mindre truet niveau. I Danmark er 35 arter på den europæiske rødliste. Der er 13 nye arter på listen, 21 arter er mindre truet end i 2015, og 15 af dem har helt forladt rødlisten. [4][5]

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), Joint Meeting of the Animals and Plants Committees, Shepherdstown (United States of America), 7–9 December 2000. Hentet 2012-11-14.
  2. ^ "Red List Overview". IUCN Red List. International Union for Conservation of Nature. Hentet 20. juni 2012.
  3. ^ Ny dyster Rød Liste: 23.000 arter truet af uddøen globalnyt.dk 28.06.2015
  4. ^ European Red List of Birds
  5. ^ 17 danske fuglearter er blevet mere truet i Europa Anton Gundersen Lihn på dof.dk hentet 16. oktober 2021

Supplerende litteratur

redigér
redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: