UCR
![]() | Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! | ![]() |
UCR (Uncontrolled Chain Reaction) var et københavnsk punk, post-punk og gothisk band, der eksisterede fra 1979-1985. I starten inspireret af bands som Siouxsie & the Banshees og A Certain Ratio, senere af bl.a. Japan.
UCR | |
---|---|
Pseudonym | Uncontrolled Chain Reaction |
Oprindelse | Danmark |
Genre | Punk, post-punk |
Aktive år | 1979-1985 |
Associeret med | ADS,D-Day, Alter Ego, Selig, Playhouse, Frogstone, jetpetz |
Tidligere medlemmer |
Lars Bent Petersen Søren Søndergaard Johnsen Karsten Hjarsø Lone James Filip Bettina Todd |
Påvirket af | Siouxsie & the Banshees, A Certain Ratio, Japan |
UCR's udtryk er storladent, melankolsk, inciterende og messende. Tekstmæssigt betragtes tidens håbløshed og weltschmerz fra en distance med et ønske om at finde et bedre (mentalt) sted. UCR's musik udtrykker æstetikken i fortabelsen samtidig med drømmen om, at en bedre tid må komme. Stilmæssigt har musikken elementer af både goth-rock og new romanticism.
Bandet spillede i 1980 bl.a. i Rockmaskinen og på Channel One. I 1981 og '82 bl.a. i Saltlageret, i Barbue i åbningsåret 1984 og i 1985 i det hedengangne Ungdomshuset.
UCR spillede bl.a. til punkfestivalerne Concerto de Nobrainos insanos (1980) og Nosferatu Festival (1982) og opvarmning til Theatre of Hate i Saltlageret i 1981.
Bandet var meget aktive på den danske punkscene, hvor de spillede sammen med bl.a. Sods, City-X, Ballet Mécanique, Before, ADS, Art in Disorder, Tee Vee Pop m.fl.
UCR indspillede i ca. 1981 materiale til en fuld LP i Karma Music Studio for pladeselskabet Irmgardz i forbindelse med indspilningen af deres single "Youseeare". Albummet er imidlertid aldrig udkommet, og 8-track masterbåndet er angiveligt forsvundet i forbindelse med Irmgardz kaotiske afvikling.
Blandt bandmedlemmerne var bl.a. Lars Bent Petersen (bas), Søren Søndergaard Johnsen (trommer), Karsten Hjarsø (guitar), Lone (vokal 1979-82), James (vokal 1982-83), Filip (vokal 1983-85), Bettina (keybd./kor) og Todd (perc.).
Medlemmerne i UCR var bl.a. ex-ADS og ex-D-Day og har enkeltvis senere spillet en rolle i bandsene Alter Ego, Selig, Playhouse, Frogstone og jetpetz.
UdgivelserRediger
- 7"S 1982 Youseeare (Irmgardz / IRMGS 106)
- 12"LP 1982 Communication (Irmgardz / IRMG 7)
- 12"LP Comp 1982 Live Nosferatu Festival ( Nosferatu Records / NOS1)