UTC

(Omdirigeret fra UTC+0)

Koordineret universaltid (fransk: temps universel coordonné, UTC) er Verdens primære internationale tidsstandard til brug for regulering af ure og klokkeslæt.[1][2] Koordineret universaltid kaldes på dansk også universel tid eller undertiden verdenstid. Tidsstandarden er for de fleste anvendelser det samme som Greenwich Mean Time (GMT), men GMT er ikke længere præcist defineret af videnskaben.

De forskellige tidszoners afvigelse fra UTC angives som UTC efterfulgt af et plustegn eller minustegn og et tal (UTC−12 til UTC+14). Standardtiden UTC angives typisk som UTC+0. I Danmark er der indført centraleuropæisk tid, og tiden angives som UTC+1 ved normaltid og som UTC+2 ved sommertid.

Danmark er ikke med i koordineret universaltid og har sin egen danske normaltid, også kendt som Gudhjemtid.[3]

FastlæggelseRediger

UTC-tid er fastlagt ud fra et antal atomure. Indimellem justeres UTC med et skudsekund for at sikre, at UTC passer med Jordens rotation. Alle andre tidszoner fastlægges ud fra UTC. I praksis koordineres tiden via internetservere, der bruger protokollen NTP til udveksling af tidsinformation. Selv atomure går ikke helt ens.

ForkortelsenRediger

UTC er et kompromis mellem de mere direkte forkortelser for den engelske betegnelse Coordinated Universal Time ("CUT") og den franske betegnelse Temps Universel Coordonné ("TUC"). Desuden lægger forkortelsen UTC sig op ad de astronomiske tidsskalaer UT0, UT1, UT2 og tilsvarende.

TAIRediger

I en del videnskabelige sammenhænge bruges TAI, Temps Atomique International, international atomtid. Denne tidsskala er udelukkende baseret på atomure og bruger ikke skudsekunder. Forskellen mellem TAI og UTC ændres derfor, hver gang der tilføjes (eller fjernes) skudsekunder. Den store fordel ved TAI er, at tidspunkter altid kan sammenlignes direkte uden en tabel over tilføjede skudsekunder.

ZulutidRediger

UTC benævnes til tider også som zulutid efter det fonetiske Z og anvendes i dag specielt inden for civil flyvning og af militæret for at sikre ens tid ved operationer, der f.eks. strækker sig over flere tidszoner samt i tilfælde af et angreb med kernevåben.

Betegnelsen zulu stammer fra GMT, der ca. siden 1950 er blevet benævnt ved et Z for zero-time (nul-tid) ligesom Greenwich-meridianen. I forbindelse med radiokommunikation er bogstavet så blevet til "zulu".

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ timeanddate.com: UTC – The World's Time Standard Citat: "...UTC is the time standard commonly used across the world. The world's timing centers have agreed to keep their time scales closely synchronized - or coordinated - therefore the name Coordinated Universal Time...", backup
  2. ^ copradar.com: Coordinated Universal Time Citat: "...Mean solar time -- a measurement of the Earth's rotation with respect to the 'fictitious' mean sun...second -- One second (1 s or 1 sec.) is the duration of 9,192,631,770 periods of radiation corresponding to the transition between the two hyperfine levels of the ground state of the cesium 133 atom (Cs)...UT1 -- UT0 corrected for polar motion (widely used)...UTC -- civil atomic time scale on or about the Greenwich meridian kept within 0.9 seconds of UT1...", backup
  3. ^ 26. jul 2018, ing.dk: Andre lande bruger atomure: Danmarks tidsbestemmelse bygger på lov fra 1893 Citat: "... Mens næsten alle andre lande anvender præcise atomure til fastlæggelse af tiden, hænger Danmark fast i en lov, hvor solens middelposition på Bornholm definerer det eksakte klokkeslæt. Nu har en fysiker fremsat et borgerforslag, der skal få Folketinget til at trække dansk tidsangivelse ind i det 21. århundrede...fejre nytår markeret af en rådhusklokkes allerførste slag indstillet efter dansk tid...Helt præcist er du er en kende for tidligt på den i forhold til, hvad klokken officielt er – nærmere bestemt 0,07 sekunder for tidligt i forhold til den internationalt aftalte tidsangivelse...I stedet dikteres Danmarks definition af tiden en lov fra 1893. En lov som af gode grunde ikke foreskriver anvendelse af atomure. I stedet definerer Danmark tidsangivelsen ud fra middelsoltiden på Bornholm..."