Udenrigstjenesten

det danske udenrigsministeriums missioner i udlandet, der arbejder med diplomati og sagsbehandling af danskeres sager i udlandet

Udenrigstjenesten betegner den samlede danske stats udenrigstjeneste. Tjenestens formål er beskrevet i Lov om udenrigstjenesten fra 1983 og i følgende ændringer og tilføjelser.[1] Den danske udenrigstjeneste er etableret for at varetage den danske stats relationer til andre lande, nationer og visse internationale organisationer herunder EU, FN og OECD.[2] Udover at have ansvaret for Danmarks relationer med udenlandske aktører og Danmarks deltagelse i internationale samarbejder står Udenrigstjenesten desuden for behandlingen af folkeretslige spørgsmål samt hjælp og sagsbehandling i sager med danske statsborgere og danske virksomheder i udlandet.[3]:13

Populært forstået er udenrigstjenesten samlingen af Udenrigsministeriets ambassader, konsulater, missioner og handelskontorer under ét,[2] hvorfor Udenrigstjenesten og Udenrigsministeriet ofte bruges som synonyme organisationer, der har samme funktioner. Da tjenesten er samlet under én enhed, betyder det at tjenestens enkelte enheder f.eks. ambassader indgår i én samlet myndighed, der styres fra Udenrigsministeriet i København.[4]:58 Tjenestens organisering adskiller sig derfor fra andre organisationsstrukturer i Centraladministrationen, hvor der er større adskillelse mellem et ministeriums departement og underordnede styrelser.[5]:5 Udenrigstjenesten består formelt således af tre søjler: Udenrigsministeriet, diplomatiske missioner og konsulære repræsentationer.[6]

Referencer

redigér
  1. ^ "Lovgrundlag". um.dk. Udenrigsministeriet. Hentet 29. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ a b Adamsen, Jørgen; Schepelern, Otto (2. februar 2009). "udenrigstjenesten". Den Store Danske. Foreningen Lex.dk. Hentet 29. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ Taksøe-Jensen, Peter (2016). Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. København: Udenrigsministeriet.
  4. ^ Centraladministrationens organisering – status og perspektiver (PDF). København: Finansministeriet. 2006. ISBN 87-7856-775-0.
  5. ^ Årsrapport for 2004. København: Udenrigsministeriet. 2005.
  6. ^ "Lov om udenrigstjenesten". Retsinformation. 13. april 1983. Hentet 29. november 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)