VM i curling 2017 (mænd)

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2017 var det 59. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Rexall Place i Edmonton, Alberta, Canada i perioden 1. - 9. april 2017. Canada var VM-værtsland for 23. gang, og det var anden gang at mesterskabet blev afholdt i Edmonton. Første gang var i 2007.

VM i curling for mænd 2017
Rexall Place Edmonton Alberta Canada 07A.jpg
Arrangement
Arrangør World Curling Federation
Mesterskab nr. 59
Dato(er) 1. - 9. april 2017
Værtsby(er) Edmonton, Alberta, Canada
Antal deltagere 12 hold
Resultat
Førsteplads Canada Canada  (36. titel)
Andenplads Sverige Sverige
Tredjeplads Schweiz Schweiz
Statistik
Collie Campbell Award Holland Carlo Glasbergen

Mesterskabet blev vundet af Canadas hold bestående af Brad Gushue, Mark Nichols, Brett Gallant, Geoff Walker og Tom Sallows, som gik ubesejret gennem turneringen, og som i finalen besejrede Sveriges hold, anført af Niklas Edin, med 4−2. Det var 36. gang i alt og andet år i træk, at et canadisk hold vandt VM-titlen.[1] Bronzemedaljerne blev vundet af Schweiz, som i bronzekampen vandt med 7−5 over USA.[2]

Finalen blev overværet af 7.292, og mesterskabsstævnet havde i løbet af de ni dage i alt besøg af 85.214 tilskuere.

Mesterskabet gjaldt endvidere sammen med det foregående VM som kvalifikationsstævner til curlingturneringen ved de olympiske vinterlege i 2018, og resultaterne medførte, at Canada, Storbritannien (i skikkelse af Skotland), Japan, Norge, Sverige, Schweiz og USA kvalificerede sig direkte til den olympiske curlingturnering, hvortil Sydkorea som værtsland i forvejen var automatisk deltager. Det betød samtidig, at Kina, Tjekkiet, Danmark, Finland, Tyskland, Italien, Holland og Rusland var henvist til at spille om de sidste to ledige pladser i OL-turneringen ved WCF's OL-kvalifikationsstævne i Plzeň, Tjekkiet i december 2017.[3]

HoldRediger

Mesterskabet havde deltagelse af 12 hold: Otte fra Europa, to fra Panamerika og to fra Asien/Oceanien:

Europa   Panamerika Asien og Oceanien
  Sverige   Tyskland   Canada   Japan
  Norge   Skotland   USA   Kina
  Schweiz   Italien
  Rusland   Holland

De otte europæiske pladser gik til de syv bedst placerede hold ved A-EM i curling 2016 samt til vinderen af B-EM, Holland, der vandt en dyst bedst af tre kampe om den sidste plads over A-EM's nr. 8. Fra Asien og Oceanien kvalificerede de to bedste hold fra Stillehavsmesterskabet i curling 2016, Japan og Kina, sig til VM. I Panamerika kvalificerede værtslandet Canada sig automatisk, mens USA sikrede sig den anden ledige plads ved at besejre Brasilien med 3-0 i kampe.[4]

ResultaterRediger

De tolv deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvilket gav elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

GrundspilRediger

De 12 hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 11 kampe til hvert hold. De fire bedste hold i grundspillet, Canada med elleve sejre, Sverige med ni sejre, samt Schweiz og USA med otte sejre, gik videre til slutspillet.

Dato Kl.[5] Bane A Bane B Bane C Bane D
1. april 14:00 Schweiz - Canada 5-7 Rusland - USA 2-9 Japan - Italien 9-5 Holland - Tyskland 5-6
19:00 Skotland - Norge 6-9 Italien - Tyskland 7-5 Kina - Sverige 17-10 USA - Schweiz 4-7
2. april 19:00 Japan - Holland 9-6 Rusland - Canada 13-11
14:00 Tyskland - Sverige 2-8 Schweiz - Norge 6-3 USA - Skotland 4-9 Kina - Italien 3-8
19:00 Kina - Rusland 9-6 Canada - Sverige 8-6 Norge - Holland 8-3 Japan - Skotland 4-7
3. april 19:00 Italien - USA 6-8 Skotland - Kina 7-9 Schweiz - Tyskland 7-4 Sverige - Norge 8-6
14:00 Holland - Kina 3-9 Norge - Rusland 5-3 Sverige - Japan 8-5 Skotland - Canada 2-8
19:00 Rusland - Schweiz 2-9 Tyskland - Japan 4-7 Canada - USA 8-2 Italien - Holland 13-61
4. april 19:00 Sverige - Italien 8-2 Schweiz - Skotland 6-5 Tyskland - Kina 6-5 Norge - USA 3-9
14:00 Japan - Norge 9-7 Canada - Kina 9-4 Skotland - Holland 9-5 Sverige - Rusland 10-51
19:00 Tyskland - Canada 2-8 USA - Japan 7-6 Rusland - Italien 5-9 Holland - Schweiz 6-9
5. april 19:00 Sverige - Skotland 6-4 Holland - Canada 3-8 Kina - Norge 7-6 Rusland - Japan 14-12
14:00 Canada - Japan 10-21 Italien - Schweiz 4-6 Holland - Rusland 6-4 USA - Tyskland 8-5
19:00 Norge - Tyskland 8-7 Kina - USA 2-8 Italien - Skotland 2-6 Schweiz - Sverige 14-10
6. april 19:00 USA - Holland 6-5 Rusland - Tyskland 7-9 Japan - Schweiz 5-6 Canada - Italien 9-2
14:00 Schweiz - Kina 5-8 Norge - Italien 7-5 USA - Sverige 7-3 Tyskland - Skotland 1-7
19:00 Skotland - Rusland 7-6 Sverige - Holland 8-2 Norge - Canada 4-8 Japan - Kina 2-9
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes
1.   Canada 11 11 0
2.   Sverige 11 9 2
3.   Schweiz 11 8 3 w1
4.   USA 11 8 3 w0
5.   Kina 11 6 5 w1
6.   Skotland 11 6 5 w0
7.   Japan 11 5 6 w1
8.   Norge 11 5 6 w0
9.   Italien 11 4 7
10.   Tyskland 11 3 8
11.   Holland 11 1 10
12.   Rusland 11 0 11

SlutspilRediger

De fire bedste hold fra grundspillet, Canada, Rusland, Sverige og Skotland, spillede om medaljerne i slutspillet, der blev afviklet som et Page playoff med bronzekamp.

SkemaRediger

  Playoff 1/2 Semifinale Finale
1   Canada 7   1   Canada 4
2   Sverige 4       2   Sverige 2
  2   Sverige 6
Playoff 3/4 Bronzekamp
  3   Schweiz 5    
3   Schweiz 11 3   Schweiz 7
4   USA 4   4   USA 5

KampeRediger

Playoff 1/2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Canada   1 1 1 0 0 0 3 0 1 X - 7
  Sverige 0 0 0 1 0 1 0 2 0 X - 4
Playoff 3/4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Schweiz   2 0 2 2 0 2 0 3 X X - 11
  USA 0 2 0 0 1 0 1 0 X X - 4
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Schweiz 0 0 2 0 0 1 0 1 0 1 0 5
  Sverige   0 1 0 0 2 0 2 0 0 0 1 6
Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  USA 1 0 1 1 0 0 0 1 0 1 - 5
  Schweiz   0 2 0 0 0 0 4 0 1 0 - 7
Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
  Canada   0 1 0 1 0 0 0 0 2 X - 4
  Sverige 0 0 1 0 1 0 0 0 0 X - 2

Samlet rangeringRediger

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve
Guld   Canada (M) Brad Gushue Mark Nichols Brett Gallant Geoff Walker Tom Sallows
Sølv   Sverige Niklas Edin Oskar Eriksson Rasmus Wranå Christoffer Sundgren Henrik Leek
Bronze   Schweiz Peter de Cruz Benoît Schwarz Claudio Pätz Valentin Tanner Romano Meier
4.   USA John Shuster Tyler George Matt Hamilton John Landsteiner Joe Polo
5.   Kina Liu Rui Xu Xiaoming Ba Dexin Zang Jialiang Zou Qiang
6.   Skotland David Murdoch Greg Drummond Scott Andrews Michael Goodfellow Ross Paterson
7.   Japan Yusuke Morozumi Tetsuro Shimizu Tsuyoshi Yamaguchi Kosuke Morozumi Kohsuke Hirata
8.   Norge Steffen Walstad Markus Høiberg Magnus Nedregotten Alexander Lindstrøm Sander Rølvåg
9.   Italien Amos Mosaner Joël Retornaz Andrea Pilzer Daniele Ferrazza Simone Gonin
10.   Tyskland Alexander Baumann Manuel Walter Daniel Herberg Ryan Sherrard Sebastian Schweizer
11.   Holland Jaap van Dorp Wouter Goesgens Laurens Hoekman Carlo Glasbergen Alexander Magan
12.   Rusland Aleksej Stukalskij Aleksej Timofejev Timur Gadzjikhanov Artur Razjabov Jevgenij Klimov

Kilder / eksterne henvisningerRediger

NoterRediger