De 16 deltagende nationer spillede først en indledende runde i fire grupper med fire hold, hvorfra de tre bedste i hver gruppe gik videre til hovedrunden, der bestod af to nye grupper med seks hold. Hovedrundens to gruppevindere gik direkte videre til VM-finalen, mens de to toere gik videre til bronzekampen. De to gruppetreere spillede om 5.pladsen, firerne spillede om 7.pladsen, femmerne om 9.pladsen og sekserne om 11.pladsen. Holdene, der sluttede sidst i de indledende grupper, spillede en placeringsrunde om placeringerne 13-16.
Sovjetunionen blev verdensmester for første gang ved at slå Jugoslavien 30-27 i finalen efter forlænget spilletid. Det var også Jugoslaviens bedste resultat i VM-historien. Bronzen gik til Polen, der vandt sin først VM-medalje nogensinde ved at besejre Danmark 23-22 i bronzekampen. Danmark sluttede dermed på 4.-pladsen for andet VM i træk (og femte gang i alt).
Hovedrunden bestod af de tolv hold, der var endt som nr. 1, 2 eller 3 i de indledende grupper, og holdene var inddelt i to grupper med seks hold – holdene fra de indledende grupper A og C blev samlet i gruppe 1, mens holdene fra gruppe B og D samledes i gruppe 2. Resultaterne af kampe mellem hold fra samme gruppe i den indledende runde blev overført til hovedrunden. Vinderne af de to grupper gik direkte i VM-finalen, toerne spillede bronzekamp, treerne spillede om 5.pladsen, mens firerne mødtes i en kamp om 7.pladsen, femmerne spillede om 9.pladsen og endelig mødtes sekserne i kampen om 11.pladsen
