VM i håndbold (mænd)

VM i håndbold for mænd

Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år. I begyndelsen afholdtes både mesterskaber i indendørs håndbold og markhåndbold (se VM i markhåndbold), men siden slutningen af 1960'erne er der udelukkende afholdt indendørsmesterskaber.

I perioden 1976-1992 afholdtes desuden B-VM og C-VM, som både fungerede som VM for de næst- og tredjebedste hold og fungerede som kvalifikation til VM.

De europæiske hold har traditionelt domineret håndbold-VM. Den mest vindende nation med seks sejre er Frankrig (’95, ’01, ’09, ’11, ’15 og ’17) fulgt af Sverige (’54, ’58, ’90 og ’99) og Rumænien (’61, ’64, ’70 og ’74) med fire hver. Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 25 deltagelser hver (pr. 2021). Frem til 2005 havde Sverige som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet i 2007, idet holdet ikke kvalificerede sig til VM i 2007. Danmark ligger nummer tre med 24 deltagelser.

Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold også blandet sig i top 8, men stadig har kun et land uden for Europa vundet medalje ved VM (pr. 2021). De bedste placeringer er opnået af Qatar (nr. 2 i 2015), Egypten (nr. 4 i 2001) og Tunesien (nr. 4 i 2005).

Danmarks håndboldlandshold var med til at præge verdenstoppen indtil midten af 1980'erne, idet holdet deltog i samtlige slutrunder indtil da med en ottendeplads som dårligste resultat. Derefter kom holdet ind i en bølgedal, hvor dets bedste placering var tre 9.-pladser (i ’93, ’99 og ’03), inden holdet fra midten af nullerne vendte tilbage til verdenseliten ved at vinde bronzemedalje i 2007, sølvmedaljer i 2011 og 2013, samt guldmedaljer i 2019 og senest i 2021.

HistorieRediger

Det første VMRediger

Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer: Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Spillerne var rekrutteret blandt markhåndboldspillere og Danmark sendte klubben Ajax København som deltager. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege á 10 min.[1][2]

1954-1974: Rumænsk og svensk dominansRediger

Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spiller gruppespil, hvor vinderne går i en finale. Ligeledes spiller man nu 2x25 min. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltager som det første ikke-europæiske land.[3] Turneringerne spilles først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.

Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden har sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964.

I perioden 1961-1974 dominerer det rumænske landshold og vinder fire ud af fem turneringer og bliver nummer tre i den femte. Øvrige medaljer fra 1954-74 går primært til Sverige og Tjekkoslovakiet som også begge har en storhedstid. Tilsammen vinder de tre nationer 14 ud af 21 medaljer i perioden. Slutrunderne i 1958 og 1961 foregår i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stiller med et samlet hold. Tysklands første kamp, ​​som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vinder i 1967 en sølvmedalje.

1978-1986Rediger

Ingen nationer er dominerende i perioden og de tre slutrunder ender med tre forskellige vindere; Tyskland, Sovjetunionen og Jugoslavien. Den store spredning af medaljevindere understreges af at Sovjetunionen, Polen og Ungarn vinder deres første medaljer i perioden og Jugoslavien deres første guldmedalje.

1990-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og nye nationerRediger

Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 har 3 år mellem slutrunderne og fra 1995 de to år vi også har i dag. Dette sker samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Ligeledes eksperimenteres der med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten er de første i hhv. Asien og Afrika. Derudover udvides antallet af slutrundedeltagere fra 16 til 24, hvoraf mange af de nye pladser gives til andre kontinenter end Europa. Europas andel af slutrundedeltagere går fra at have ligget omkring 75-80% indtil 1993 til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Slutrunden i 1995 ser også en række nye nationer, som Kroatien og Hviderusland deltage efter afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddet af Sovjetunionen og Jugoslavien. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa giver anledning til at der er 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien er den af debutanterne der klarer sig bedst med en sølvmedalje i 1995.

Sverige, Frankrig og Rusland/Sovjetunionen deler guldmedaljerne mellem sig med 2 til hver, og tilsammen vinde de 14 ud af 18 medaljer.

1990 markerer starten på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vinder i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplever også en storhedstid, efter det hidtil bedste resultat har været en 6. plads, vinder de i perioden to guldmedaljer og to øvrige medaljer med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez

For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerer perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM er det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerer sig. Begge nationer har ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltager landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland har til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltager også i slutrunderne i 2003 og 2007.

2003-2005: Succes for nye nationerRediger

Endnu to nye slutrundelande afholder turneringerne i form af Portugal og Tunesien. Det går bedst for Tunesien, der får deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. I perioden klarer Sverige og Rusland sig ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsætter. I mangel af traditionelt stærke nationer tager to nye over og to nationer, der ikke tidligere har vundet VM vinder de to slutrunder (Kroatien og Spanien). Kroatien deltager i begge finaler.

2007-2021: Fransk og nordisk dominansRediger

 
Danmark-Frankrig 2009. Nikola Karabatić og Thierry Omeyer ses på den franske side. Jesper Jensen ses på stregen og Michael V. Knudsen med nr. 14 for den danske side.

I perioden 2009-2021 vinder Frankrig fire guldmedaljer og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vinder Danmark i perioden 2 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer og en bronzemedalje, Norge vinder sine første medaljer i form af to sølvmedaljer og endelig bidrager Sverige med en sølvmedalje til en total nordisk medaljehøst på 8 ud af 24 medaljer.

Turneringen i 2015 afholdes i Qatar. Det skaber en del debat at Qatar har nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stiller derfor op med kun fire spillere født i Qatar.[4] Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vinder en sølvmedalje. Den medalje er den eneste VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.

Turneringen i 2021 præges af den globale coronaviruspandemi og USA og Tjekkiets hold trækker sig inden turneringen pga. coronasmittede spillere og Kap Verde trækker sig under turneringen pga. for mange smittede spillere. Hele turneringen bliver spillet uden almindelige tilskuere. Turneringen ender for anden gang i træk med et rent nordisk opgør i det Danmark og Sverige mødes i finalen. Det er Danmarks anden finale i træk og Sveriges første siden 2001. Danmark trækker sig sejrrigt ud af det opgør og er dermed dobbelt forsvarende mestre. To af Danmarks vigtigste spillere er Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge er kåret til verdens bedste håndboldspiller.

Hidtige verdensmesterskaberRediger

Slutrunder, værtslande, medaljevindere og deltagerantalRediger

Slutrunde Værtsland Guld Sølv Bronze Antal hold Heraf CAHB Heraf AHF Heraf EHF Heraf NACHC1 Heraf SCAHC1 Heraf OCHF Danmarks plac.
VM 1938 Tyskland   Tyskland   Østrig   Sverige 4 4 (100%) 4
VM 1954 Sverige   Sverige   Vesttyskland   Tjekkoslovakiet 6 6 (100%) 5
VM 1958 DDR   Sverige   Tjekkoslovakiet   Øst/Vesttyskland2 16 15 (94%) 1 4
VM 1961 Vesttyskland   Rumænien   Tjekkoslovakiet   Sverige 12 1 11 (92%) 5
VM 1964 Tjekkoslovakiet   Rumænien   Sverige   Tjekkoslovakiet 16 1 1 13 (81%) 1 7
VM 1967 Sverige   Tjekkoslovakiet   Danmark   Rumænien 16 1 1 13 (81%) 1 2
VM 1970 Frankrig   Rumænien   DDR   Jugoslavien 16 1 14 (88%) 1 4
VM 1974 DDR   Rumænien   DDR   Jugoslavien 16 1 1 13 (91%) 1 8
VM 1978 Danmark   Vesttyskland   Sovjetunionen   DDR 16 1 14 (88%) 1 4
VM 1982 Vesttyskland   Sovjetunionen   Jugoslavien   Polen 16 1 2 12 (75%) 1 4
VM 1986 Schweiz   Jugoslavien   Ungarn   DDR 16 1 1 13 (81%) 1 8
VM 1990 Tjekkoslovakiet   Sverige   Sovjetunionen   Rumænien 16 1 2 12 (75%) 1 Ikke kvalificeret
VM 1993 Sverige   Rusland   Frankrig   Sverige 16 1 1 13 (81%) 1 9
VM 1995 Island   Frankrig   Kroatien   Sverige 24 4 3 14 (58%) 1 2 19
VM 1997 Japan   Rusland   Sverige   Frankrig 24 4 4 13 (54%) 3 Ikke kvalificeret
VM 1999 Egypten   Sverige   Rusland   Jugoslavien 24 5 4 11 (46%) 3 1 9
VM 2001 Frankrig   Frankrig   Sverige   Jugoslavien 24 4 3 12 (50%) 2 3 Ikke kvalificeret
VM 2003 Portugal   Kroatien   Tyskland   Frankrig 24 4 3 13 (54%) 1 2 1 9
VM 2005 Tunesien   Spanien   Kroatien   Frankrig 24 4 3 13 (54%) 1 2 1 13
VM 2007 Tyskland   Tyskland   Polen   Danmark 24 4 3 13 (54%) 1 2 1 3
VM 2009 Kroatien   Frankrig   Kroatien   Polen 24 3 3 14 (58%) 3 1 4
VM 2011 Sverige   Frankrig   Danmark   Spanien 24 3 3 14 (58%) 3 1 2
VM 2013 Spanien   Spanien   Danmark   Kroatien 24 3 3 14 (58%) 3 1 2
VM 2015 Qatar   Frankrig   Qatar   Polen 24 3 3 15 (63%) 3 5
VM 2017 Frankrig   Frankrig   Norge   Slovenien 24 3 4 14 (58%) 3 10
VM 2019 Danmark/Tyskland   Danmark   Norge   Frankrig 24 3 5 13 (54%) 3 1
VM 2021 Egypten   Danmark   Sverige   Spanien 32 7 4 17 (53%) 4 1
VM 2023 Polen/Sverige 32
VM 2025 Kroatien/Danmark/Norge 32
VM 2027 Tyskland 32

1NACHC og SCAHC udgør Panamerican Team Handball Federation. Fra 2021 er føderationen delt i to zoner: NACHC og SCAHC. I denne oversigt er deltagende lande indtil 2021 fordelt efter deres tilhørsforhold fra 2021.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.

MedaljeoversigtRediger

Medaljevindende nationer 1938-2021.

Plac. Nation Guld Sølv Bronze Total
1.   Frankrig 6 1 4 11
2.   Sverige 4 4 4 12
3.   Rumænien 4 0 2 6
4.   Tyskland1, 2 3 2 1 6
5.   Danmark 2 3 1 6
6.   Rusland 2 1 0 3
7.   Spanien 2 0 2 4
8.   Kroatien 1 3 1 5
9.   Tjekkoslovakiet 1 2 2 5
10.   Sovjetunionen 1 2 0 3
11.   Jugoslavien 1 1 4 6
12.   DDR2 0 2 2 4
13.   Norge 0 2 0 2
14.   Polen 0 1 3 4
15.   Østrig 0 1 0 1
  Ungarn 0 1 0 1
  Qatar 0 1 0 1
18.   Slovenien 0 0 1 1

1For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold. Den vundne bronzemedalje er talt med under Tyskland, men ikke under DDR.


PlaceringerRediger

Omkring 61 lande har deltaget i indendørs A-VM-slutrunder gennem tiden, og deres placeringer er sammenfattet i nedenstående tabel. Antallet af lande afhænger bl.a. af hvordan Serbien-Montenegro i 2005 og det samlede hold for Korea i 2019 tælles.

Forklaring
  •     — Del af andet land
  •  x  — Deltog ikke i kvalifikationen
  •  –  — Ikke-kvalificeret til slutrunden
  •  K  — Kvalificeret til kommende slutrunde
  •    — Vært
Hold  
1938
 
1954
 
1958
 
1961
 
1964
 
1967
 
1970
 
1974
 
1978
 
1982
 
1986
 
1990
 
1993
 
1995
 
1997
 
1999
 
2001
 
2003
 
2005
 
2007
 
2009
 
2011
 
2013
 
2015
 
2017
 
 
2019
 
2021
 
 
2023
 
 
 
2025
 
2027
Deltagende hold 4 6 16 12 16 16 16 16 16 16 16 16 16 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 32 32 32 32
Europæiske hold
  Bosnien-Hercegovina Del af Jugoslavien 20
  Bulgarien x x x x x x 11 13-16
  Danmark 4 5 4 5 7 2 4 8 4 4 8 9 19 9 9 13 3 4 2 2 5 10 1 1 K K
  DDR x 31 41 9-12 9-12 2 2 3 6 3 8 Del af Tyskland
  Finland x 13-16
  Frankrig x 6 9-12 8 13-16 9-12 12 13-16 9 2 1 3 6 1 3 3 4 1 1 6 1 1 3 4
  Grækenland x x x x x x x x 6
  Holland x x x 9-12 x
  Hviderusland Del af Sovjetunionen 9 15 18 11 17
  Island x x 9-12 6 9-12 11 13-16 13-16 6 10 8 14 5 11 7 15 8 6 12 11 14 11 20
  Italien x x x x x x x 18
  Jugoslavien2 x x 8 9-12 6 7 3 3 5 2 1 4 9 3 3 8 5
  Kroatien Del af Jugoslavien 2 13 10 9 1 2 5 2 5 3 6 4 6 15 K
  Litauen Del af Sovjetunionen 10
  Luxembourg x x 13-16
  Nordmakedonien Del af Jugoslavien 18 11 14 9 15 15 23
  Montenegro Del af Jugoslavien Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro 22
  Norge x 6 7 9-12 13-16 13-16 13 12 13 14 7 13 9 9 2 2 6 K
  Polen x x 5 9 13-16 4 6 3 14 11 10 2 3 8 9 3 17 13 K
  Portugal x x x x x - 19 16 12 10
  Rumænien x x 13-16 1 1 3 1 1 7 5 9 3 10 10 15 19
  Rusland Del af Sovjetunionen 1 5 1 2 6 5 8 6 16 7 19 12 14 146
  Schweiz x 4 x 9-12 9-12 13-16 13-16 12 11 13 4 7 16
  Serbien Del af Jugoslavien Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro 8 10 10 18
  Slovakiet Del af Tjekkoslovakiet 10 17
  Slovenien Del af Jugoslavien 18 17 11 12 10 4 8 3 9
  Sovjetunionen x x x 5 4 9 5 2 1 10 2 Se Rusland og øvrige tidl. sovjetiske lande
  Spanien x 9-12 13-16 10 8 5 5 5 11 7 4 5 4 1 7 13 3 1 4 5 7 3
  Sverige 3 1 1 3 2 5 6 10 8 11 4 1 3 3 2 1 2 13 11 7 4 10 6 5 2 K
  Tjekkiet Del af Tjekkoslovakiet 8 11 10 12 17
  Tjekkoslovakiet3 x 3 2 2 3 1 7 6 11 10 13 7 7 Se Tjekkiet og Slovakiet
  Tyskland4 1 2 31 41 4 6 5 9 1 7 7 6 4 5 8 2 9 1 5 11 5 7 9 4 12 K
  Ukraine Del af Sovjetunionen 7 14
  Ungarn x 7 8 8 8 7 9 9 2 6 11 17 4 11 6 9 6 7 8 7 10 5
  Østrig 2 x 9-12 14 18 11 19 26
Hold 1938 1954 1958 1961 1964 1967 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027
Afrikanske hold
  Algeriet 13-16 16 16 16 16 17 15 13 18 17 19 15 17 24 22
  Angola 20 21 24 23 30
  DR Congo 28
  Egypten 13-16 12 6 6 7 4 15 14 17 14 14 16 14 13 8 7
  Kap Verde 32
  Marokko 22 23 17 22 23 20 29
  Nigeria 23
  Tunesien 13-16 15 16 12 10 14 4 11 17 20 11 15 19 12 25
Panamerikanske hold
  Argentina 22 21 15 17 18 16 18 12 18 12 18 17 11
  Brasilien 13-16 24 24 16 19 22 19 19 21 21 13 16 16 9 18
  Canada 13-16 13-16 23
  Chile 22 23 23 21 16 27
  Cuba 13 15 14 13 14 8 18 20
  Grønland Del af Danmark 20 24 22
  Uruguay 24
  USA 13-16 13-16 13-16 16 21 24 K5 K5
Asiatiske/oceaniske hold
  Australien 24 21 24 24 24 24 24
  Bahrain 23 23 20 21
  Iran 21
  Japan 9-12 13-16 9-12 10 12 12 14 15 23 15 16 16 22 24 19
  Kina 20 20
  Kuwait 15 20 19 23 20 22 18 22
  Qatar 16 21 23 20 2 8 13 8
  Saudi-Arabien 21 22 21 19 23 19 22 20 21
  Sydkorea 12 12 15 12 8 14 12 15 12 13 21 31
  Korea 22

1 I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.
2 I 2005: Serbien & Montenegro.
3 I 1993: Et forenet hold fra Tjekkiet og Slovakiet.
4 For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
5 For at give håndbold i USA bedre forhold frem mod Sommer-OL 2028 er det besluttet at give USA wild cards i 2025 og 2027.[5]
6 Rusland måtte ikke deltage som land, pga udelukkelse grundet doping. I stedet deltog et hold under Ruslands håndboldforbund.

Statistik 1938-2021Rediger

PersonrekorderRediger

Topscorer

VM Spiller Antal mål
VM 1938   Yngve Lamberg
  Hans Theilig
6
VM 1954   Otto Maychrzak 16
VM 1958   Mogens Olsen 46
VM 1961   Petre Ivănescu
  Zdeněk Rada
24
VM 1964   Hans (Ioan) Moser 33
VM 1967   Herbert Lübking 38
VM 1970   Vladimir Maksimov 31
VM 1974   Ștefan Birtalan 43
VM 1978   Jerzy Klempel
  Péter Kovács
47
VM 1982   Vasile Stîngă 65
VM 1986   Kang Jae-won 67
VM 1990   Roberto Julián Duranona
  Aleksandr Tuchkin
55
VM 1993   Marc Baumgartner
  József Éles
  Yoon Kyung-shin
41
VM 1995   Yoon Kyung-shin 86
VM 1997   Yoon Kyung-shin 62
VM 1999   Rolando Uríos 57
VM 2001   Eduard Koksharov 61
VM 2003   Carlos Pérez 64
VM 2005   Wissem Hmam 81
VM 2007   Guðjón Valur Sigurðsson 66
VM 2009   Kiril Lazarov 92
VM 2011   Mikkel Hansen 68
VM 2013   Anders Eggert 62
VM 2015   Dragan Gajić 71
VM 2017   Kiril Lazarov 50
VM 2019   Mikkel Hansen 72
VM 2021   Frankis Carol 58

Personer, der har været topscorer mere end en gang.

Nr. Person Antal VM
1.   Yoon Kyung-shin 3 1993, 1995, 1997
2.   Kiril Lazarov 2 2009, 2017
  Mikkel Hansen 2 2011, 2019

Lande med mere end en topscorer på listen.

Nr. Land Antal VM
1.   Danmark 4 1958, 2011, 2013, 2019
  Rumænien 4 1961, 1964, 1974, 1982
  Korea 4 1986, 1995, 1993, 1997
4.   Cuba 2 1990, 1999
5.   Makedonien 2 2009, 2017

HoldrekorderRediger

Flest mål i en kamp uden forlænget spilletid

Mål Kamp Res. VM Kamptype
80 mål Rumænien - Rusland 42-38 VM 2009 Kamp om 15.- 16.-pladsen
80 mål Slovenien - Sydkorea 51-29 VM 2021 Indledende runde
77 mål Tunesien - Angola 43-34 VM 2017 Indledende runde
77 mål Chile - Sydkorea 44-33 VM 2021 Presidents cup om 25.-32.-pladsen
76 mål Spanien - Island 40-36 VM 2007 Kamp om 7.- 8.-pladsen
74 mål Spanien - Kroatien 40-34 VM 2005 Finale
74 mål Slovakiet - Østrig 39-35 VM 2011 Kamp om 17.-pladsen
73 mål Tjekkiet - Tyskland 34-39 VM 2005 Kamp om 5.- 6.-pladsen
73 mål Serbien - Danmark 36-37 VM 2009 Indledende runde
72 mål Rumænien - Spanien 32-40 VM 2009 President's Cup

Flest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
76 mål Spanien - Kroatien 37-39 VM 2003 Semifinale
75 mål Tyskland - Argentina 40-35 VM 2011 Kamp om 11.-pladsen
71 mål Kroatien - Ukraine 34-37 VM 2001 Ottendedelsfinale
70 mål Danmark - Egypten 35-35 VM 2021 Kvartfinale
69 mål Polen - Danmark 36-33 VM 2007 Semifinale
67 mål Jugoslavien - Ungarn 33-34 VM 2003 Placeringskamp

Flest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid + straffekast (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min. + 2x5 kast)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
77 mål Danmark - Egypten 39-38 VM 2021 Kvartfinale

Flest mål i en periode forlænget spilletid (2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
15 mål Island - Danmark 7-8 VM 2007 Kvartfinale
14 mål Spanien - Kroatien 6-8 VM 2003 Semifinale
13 mål Jugoslavien - Ungarn 6-7 VM 2003 Placeringskamp
13 mål Tyskland - Argentina 9-4 VM 2011 Kamp om 11.-pladsen
12 mål Danmark - Egypten 6-6 VM 2021 Kvartfinale

Færrest mål i en kamp 20 min1

Mål Kamp Res. VM
3 mål Sverige - Danmark 2-1 VM 1938
9 mål Tyskland - Sverige 7-2 VM 1938
9 mål Østrig - Sverige 5-4 VM 1938
9 mål Tyskland - Østrig 5-4 VM 1938
9 mål Østrig - Danmark 7-2 VM 1938

1Ved VM 1938 spilledes kun 2x10 min

Færrest mål i en kamp 60 min

Mål Kamp Res. VM
14 mål Rumænien – Tjekkoslovakiet 7-7 VM 1961
14 mål Sverige – Norge 8-6 VM 1970
16 mål Polen - Jugoslavien 9-7 VM 1958
17 mål Danmark – Frankrig 9-8 VM 1967
19 mål Danmark – Norge 10-9 VM 1961

Færrest mål i en kamp med 1 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
25 mål Norge - Frankrig 13-12 VM 1961 Kamp om 7.- 8.-pladsen
35 mål DDR - Vesttyskland 18-17 VM 1970 Kvartfinale
40 mål Rumænien - Sovjetunionen 21-19 VM 1967 Bronzekamp

Færrest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
17 mål Rumænien - Tjekkoslovakiet 9-8 VM 1961 Finale
25 mål Rumænien - DDR 13-12 VM 1970 Finale

Flest mål af et hold i en kamp

Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype
55 mål   Island Island – Australien 55-15 VM 2003 Indledende runde
52 mål   Danmark Danmark – Canada 52-18 VM 2005 Indledende runde
51 mål   Spanien Spanien – Australien 51-11 VM 2013 Indledende runde
49 mål   Sverige Sverige – Australien 49-17 VM 1999 Indledende runde
49 mål   Sverige Sverige – Australien 49-16 VM 2005 Indledende runde

Færrest mål af et hold i en kamp 20 min

Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype
1 mål   Danmark Sverige – Danmark 2-1 VM 1938 Gruppespil
2 mål   Sverige Sverige – Danmark 2-1 VM 1938 Gruppespil
2 mål   Sverige Tyskland – Sverige 7-2 VM 1938 Gruppespil
2 mål   Danmark Østrig – Danmark 7-2 VM 1938 Gruppespil
3 mål   Danmark Tyskland – Danmark 11-3 VM 1938 Gruppespil

Færrest mål af et hold i en kamp 60 min

Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype
3 mål   USA Jugoslavien – USA 22-3 VM 1964 Indledende runde
3 mål   Canada Rumænien – Canada 27-3 VM 1967 Indledende runde
4 mål   Luxembourg Tyskland - Luxembourg 46-4 VM 1958 Indledende runde
6 mål   Frankrig Tjekkoslovakiet – Frankrig 25-6 VM 1961 Indledende runde
  Canada DDR – Canada 37-6 VM 1967 Indledende runde
  Norge Sverige – Norge 8-6 VM 1970 Indledende runde

Største sejr

Målforskel Kamp Res. VM Kamptype
42 mål Tyskland - Luxembourg 46-4 VM 1958 Indledende runde
40 mål Island - Australien 55-15 VM 2003 Indledende runde
40 mål Spanien - Australien 51-11 VM 2013 Indledende runde
37 mål Australien - Frankrig 10-47 VM 2007 Indledende runde
35 mål Australien - Slovakiet 12-47 VM 2009 Indledende runde
Danmark – Australien 47-12 VM 2011 Indledende runde

Se ogsåRediger

Kilder / eksterne henvisningerRediger

  1. ^ http://www.todor66.com/handball/World/Men_1938.html www.todor66.com/handball/World/Men_1938.html
  2. ^ Erik Eggers: Handball, Goettingen 2004, pg. 82ff
  3. ^ http://www.todor66.com/handball/World/Men_1954.html
  4. ^ "Falsche Fans simulieren Stimmung" [Fake fans simulate excitement]. faz.net (tysk). Frankfurter Allgemeine. Hentet 31 January 2015. 
  5. ^ "Council Meeting No. 3" (PDF). Doha, Qatar: IHF. 18 October 2018. s. 8-9.