Valborg Hjort

dansk sygeplejerske under 1. verdenskrig

Valborg Sofie Hjorth (8. oktober 1884 i Rønne - 4. juni 1970) var en dansk sygeplejerske, der udførte exceptionelt arbejde under 1. verdenskrig og den Spanske Syge. Valborgh Hjorth var datter af keramikeren Lauritz Hjorth, der ejede L. Hjorth's Terracottafabrik i Krystalgade i RønneBornholm.

Valborg Hjort

Personlig information
Født 8. oktober 1884 Rediger på Wikidata
Død 4. juni 1970 (85 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Sygeplejerske Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hjælpearbejde før og under 1. Verdenskrig redigér

Gennem sit liv havde Valborg Hjorth arbejdet flere steder som sygeplejerske. Under 1. Balkankrig i 1912 arbejdede hun i Tyrkiet, og i 1915 var hun i Belgien i begyndelsen af 1. Verdenskrig. I 1916 arbejdede hun på et dansk hospital i Sankt Petersborg i Rusland og kom siden til Estland. I 1917-1918 arbejdede hun i Horserød lazaretlejr i Danmark, hvor hun passede soldater. Hen mod krigens slutning kom 300-400 franske fanger til lejren. De var blevet ramt af gasangreb og var slemt tilskadekomne; mange var blinde, havde mistet øjne eller øjenlåg. Samtidig med dette var Danmark ramt af den Spanske Syge, og både patienter og personale i lazaretlejren blev ramt. Valborg Hjorth var blandt de få, der ikke blev smittet med sygdommen. Hun sendte bud efter mere personale fra bureauer i København, men da flere af disse blev ramt af sygdommen kort efter ankomst til lejren holdt man snart op med at sende flere til lejren. Derfor måtte Hjort stå for plejen af både patienter og personale sammen med nogle få kolleger.

I 1920 arbejdede Valborg Hjorth i lazaretlejren ved Hald i Jylland, en lejr der også var blevet ramt af den Spanske Syge. I denne lejr var der ca. 1700 plejekrævende fanger, og Hjorth varetog opgaven sammen med en enkelt anden, unavngiven sygeplejerske. De to skiftedes til at sove og passe de mange patienter. Hjorth skrev senere om opholdet i Hald at "det var en underlig følelse at sidde i sygebarakken om natten – som eneste kvinde – for åben dør – midt i en samling på 1.700 bolsjevikker."

Efter 1. verdenskrig arbejde Valborg Hjorth fra 1920-1943 som oversygeplejerske på Blykobbe Tuberkulosesanatorium på Bornholm. Herefter gik hun på pension. Valborg Hjorth var ugift.

 
Portræt af Valborg Hjorth med medaljer for hjælpearbejde under 1. Verdenskrig. Bornholms Museum.

Dekorationer redigér

For sit arbejde under 1. Verdenskrig blev hun dekoreret med følgende medaljer:

  • Mindetegn for Dansk Krigsfangehjælp under 1. Verdenskrig
  • Belgisk Røde Kors Fortjenstmedalje
  • Det Estiske Frihedskors af 3. Klasse, 1. Grad
  • Belgisk Mindemedalje for 1. Verdenskrig - Médaille Commemorative de la Campagne 1914-1918
  • Estisk Røde Kors Medalje fra 1. Verdenskrig

Arkiv redigér

Valborg Sofie Hjorth efterlod sig et arkiv med korrespondance, manuskripter, avisudklip og fotografier som i dag opbevares på Bornholms Museum (Museumssag BM 3594). Desuden findes en række fotografier og enkelte genstande på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding.

Hun er begravet i familiegravstedet på Rønne Kirkegård.

 Spire
Denne artikel relateret til Bornholm er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.