Vestbirk Højskole

(Omdirigeret fra Vestbirk Musikhøjskole)

Vestbirk Højskole var en folkehøjskole i landsbyen Vestbirk i Horsens Kommune 1884-2006. Efter lukningen blev dens bygninger overtaget af Vestbirk Musik- & Sportsefterskole.

Vestbirk Højskole
Generelle informationer
Type Folkehøjskole
Sted Danmark Vestbirk, Danmark
Grundlagt 1884 Rediger på Wikidata
Indviet 1884
Nedlagt 2006
Eksterne henvisninger
CVR-nummer 66276813 Rediger på Wikidata
Oversigtskort

Historie redigér

Højskolen blev stiftet af egnens beboere som aktieselskab i 1884.

Grundplanen til hovedbygningen var oprindeligt udformet som en Thorshammer efter ønske fra læreren Grønvald Nielsen. Han følte det var vigtigt, at arkitekturen afspejlede danskernes stærke tilknytning til "den nordiske ånd". Gennem tiden er der blevet foretaget adskillige ombygninger og tilbygninger, bl.a. af den lokale arkitekt Anton Hansen, der havde været involveret fra begyndelsen.

Højskolen opnåede stærk fremgang efter at Grønvald Nielsen i 1886 havde overtaget ledelsen, og i starten af 1900-tallet var den blandt de tre største i landet. Grønvald Nielsen udvidede skolen med en håndværkerafdeling. Sammen med kollegaen H. Nutzhorn fra Askov Højskole samlede han de forskellige højskolers mange sangskrifter til værket Folkehøjskolens Sangbog.

Musikhøjskole redigér

Højskolen blev i 1949 Danmarks første højskole med musik på skemaet. Den har haft linjefag i mange genrer såsom rock, jazz, soul/funk, elektronisk musik, sangskrivning, verdensmusik, klassisk musiks historie og folkemusik.

Pga. økonomiske problemer lukkede højskolen 29. september 2006 efter 122 år. Ved lukningen havde den 35 tilmeldte elever. De valgte at fortsætte deres højskoleophold på Ry Højskole, hvor en del af lærerstaben fra Vestbirk Højskole blev ansat. Vestbirk Musik- & Sportsefterskole købte i 2007 højskolens bygninger for 25 millioner DKK, så faciliteterne anvendes fortsat til undervisning og beboelse for eleverne.

Grønvald Nielsens mindesten redigér

 

Foran højskolens bygninger ud mod Vestbirkvej står en mindesten, bestående af en natursten og et bronzeportrætrelief af Grønvald Nielsen. Kunstneren Hansen Jacobsen har gengivet Grønvald Nielsen i halvfigur, stående med den ene arm hvilende på talerstolen. Hans ansigt er mildt og smilende. Man får et indtryk af en ivrigt talende og diskuterende mand med et venligt og imødekommende gemyt. Mindestenen blev afsløret i 1932 og kostede 2.500 DKK. Inskriptionen lyder:

GRØNVALD NIELSEN

1857 1931

FOLKEHØJSKOLENS YDMYGE TJENER

OG ILDFULDE TALSMAND

DET LIFLIGSTE SOLSKIN

FRA VUGGEN TIL BAAREN

ER SMIL GJENNEM TAAREN

Forstandere/forstanderpar redigér

  • 1884-86: Laurids Johnsen Vesterdal
  • 1886-1920: Niels Peter Grønvald Nielsen – var lærer fra skolens start og fortsatte som lærer til sin død i 1931
  • 1920-34: Kristen Nørgaard og Via Nørgaard
  • 1934-48: Frode Aagaard og Marie Schøler Aagaard
  • 1948-49: Erik Dahlerup Pedersen og Elin Appel
  • 1949-63: Siliam Bjerre og Ingeborg Bjerre
  • 1963-73: Keld Friis og Ella Friis
  • 1973-2003: Jens Grøn[1] og Annelise Grøn, ansat som lærere hhv. 1969 og 1971
  • 1992-93 (konstitueret): Torben Rasmussen
  • 2003-05: Ole Kobbelgaard
  • 2005-06: Lene Rikke Bresson

Kendte elever redigér

Noter redigér

  1. ^ Kvist, Dorte (28. februar 2003). "Højskolen og det glade vanvid". Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) – interview med Jens Grøn, der er født 1942 i Daler Sogn som præstesøn og studerede teologi før han gik på musikkonservatoriet og blev højskolemand.

Eksterne kilder/henvisninger redigér