Við Áir

tidligere hvalstation på østsiden af Streymoy

Við Áir er et sted på østkysten af Streymoy i Færøerne, nær bygden Hvalvík, hvor der tidligere lå en hvalstation. Við Áir betyder "ved elvene" (á betyder "elv" og áir er flertalsformen).

Den nedlagte hvalfangerstation ved Við Áir

Hvalstation redigér

Der var tidligere en arbejdende hvalstation ved Við Áir. Den blev bygget i 1905 af norske hvalfangere,[1] men blev senere drevet af færinger. Den blev forladt i 1984, da fangsten stoppede. Bygningerne og maskineriet er der stadig. Bygningerne var i meget dårlig stand, men i 2011 påbegyndtes restaurering af flere bygninger. Der er planer om, at restaurere hele hvalstationen og føre den tilbage til sit oprindelige udseende. Formålet er at skabe et hvalfangstmuseum, hvor folk kan få en ide om, hvordan en hvalstation fungerede. I 2007 afleverede en arbejdsgruppe nedsat af den færøske regering en "provisorisk rapport om bevarelsen af hvalstationen som et maritimt museum.[2] I efteråret 2001 var hvalstationen åben for offentligheden i et par måneder, og omkring 500 besøgte stedet.

Skole redigér

Der ligger en skole Við Áir, som hedder "Dugni" og er for unge og voksne med handicap, eller sociale og psykologiske problemer. De kan få en kort uddannelse her, svarende til folkeskolens 9. eller 10. klasse handicap, eller HFS, der forbereder dem til uddannelse indenfor kontor eller servicefag. Eleverne har mulighed for at bo på skolen, mens de går der.[3]

Kilder redigér

  1. ^ "Savn.fo, Søgan". Arkiveret fra originalen 18. december 2012. Hentet 5. august 2015.
  2. ^ Sansir.net, The Whaling Station við Áir, May 2007, Provisional report on the conservation of the whaling station as a maritime museum.
  3. ^ Dugni.fo (Webside ikke længere tilgængelig)

Koordinater: 62°10′24″N 6°58′28″V / 62.1734°N 6.9744°V / 62.1734; -6.9744