Åbn hovedmenuen

Vibeke Grave (født 31. januar 1958 i Nykøbing Falster) er tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem. Efter valget i november 2007 blev hun socialdemokraternes 1. suppleant til Folketinget i Sjællands Storkreds. Hun har siden i perioder været stedfortræder i tinget for henholdsvis Magnus Heunicke og Mette Gjerskov. Fra 1. januar 2010 indtrådte hun i Folketinget som ordinært medlem.

Vibeke Grave
Personlige detaljer
Født 31. januar 1958
Maribo, Danmark
Politisk parti Socialdemokratiet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

BiografiRediger

PersonligtRediger

Vibeke Grave er datter af maskinarbejder Kjeld Grave og skolesekretær Grethe Grave. Hun voksede op i Maribo i en socialdemokratisk familie, hvor hendes far i 25 år var socialdemokratisk byrådsmedlem. Hun hun blev student fra Maribo Gymnasium i 1977.

Efter i et par år at have arbejdet med handicappede unge begyndte Vibeke Grave i 1981Den Sociale Højskole i København, hvorfra hun er uddannet som socialrådgiver i 1984. Hun har i 1998 taget lederuddannelse på Den kommunale Højskole i Grenå.

Efter 11 år som socialrådgiver i Maribo og Rødby Kommuner blev Vibeke Grave i 1995 ansat som ungdomsskoleinspektør i Maribo Kommune, hvor hun arbejdede indtil 2006. I perioden 2008-10 har hun været leder af et skoleprojekt for bogligt trætte skolelever i 8. og 9. klasse i Lolland Kommune.

Hun er er gift med konsulent Kurt Kristiansen og mor til Mads og Mie Grave.

PolitiskRediger

Vibeke Grave meldte sig allerede i gymnasietiden ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom(DSU) og har siden 2000 været Socialdemokratiets kandidat i Maribokredsen. Hun var i perioden 1. april – 30. april 2005 midlertidigt folketingsmedlem for Storstrøms Amtskreds og blev senere indsuppleret som socialdemokratisk folketingsmedlem i efteråret 2006 efter Lene Jensens udtræden af Folketinget.

I januar 2007 vandt Vibeke Grave klart en urafstemning i den nye Lollandkredsen, hvorved hun blev folketingskandidat for den nye, store kreds. Hun opnåede ikke genvalg ved valget i november 2007. Fra 1. januar 2010 blev Vibeke Grave på ny folketingsmedlem, idet hun afløste Thomas Adelskov, der forlod Folketinget for at blive borgmester i Odsherred Kommune.

Vibeke Grave blev den 17. november 2009 valgt til Lolland Byråd. Ved konstitueringen blev hun medlem af økonomi- og Femern Bæltudvalgene. Hun har orlov fra byrådsarbejdet efter hun igen er indtrådt i Folketinget.

FolketingsarbejdetRediger

I Folketinget er Vibeke Grave medlem af Fødevarerudvalget og Færøudvalget, samt stedfortræder i sundhedsudvalget, kommunaludvalget og trafikudvalget. Derudover var Vibeke Grave socialdemokraternes biblioteksordfører.

Vibeke Grave placerede sig selv til venstre for midten[kilde mangler] i den socialdemokratiske folketingsgruppe og har fokus på samfundets socialt udsatte grupper, udkantsområderne og disses overlevelse samt vedvarende energi. Hun har længe kæmpet for en bedre infrastrukturLolland/Falster og en fast Femernforbindelse.

TillidshvervRediger

Grave er næstformand for Arbejdernes Forsamlingsbygning i Maribo og bestyrelsesmedlem på Maribo Gymnasium.

Eksterne henvisningerRediger