Vildkatten (Felis silvestris) er en art i familien kattedyr. Den forekommer i Europa, det vestlige Asien og Afrika. Vildkatten regnes som stamformen til tamkatten, der nu oftest opfattes som en selvstændig art.[2]

Vildkat
Vildkat i Skånes Djurpark
Bevaringsstatus

Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Felidae (Kattefamilien)
Slægt Felis
Art F. silvestris
Videnskabeligt artsnavn
Felis silvestris
Schreber, 1775
Kort
Udbredelsen af vildkattens fem underarter. I Europa er mørklilla den nuværende udbredelse, og den lysere blå farve er den historiske udbredelse
Udbredelsen af vildkattens fem underarter. I Europa er mørklilla den nuværende udbredelse, og den lysere blå farve er den historiske udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Historisk set fandtes vildkatten i næsten hele Europa, bortset fra på den skandinaviske halvø, i Finland og på Karelien (det såkaldte Fennoskandinavien). I dag er dens europæiske udbredelse ret fragmenteret,[1] og i Danmark forsvandt den formodentlig for omkring 2.000 år siden, hvilket også er nær tidspunktet, hvor tamkatten først blev indført til landet. Vildkatten blev aldrig domesticeret i Nordeuropa, og de første tamkatte kom formodentlig til Danmark via romerne.[3][4]

Udseende redigér

Vildkatten har normalt en kropslængde (hoved og krop) på 50 til 75 centimeter og en vægt på 3 til 5 kilo. Skulderhøjden er cirka 35 cm. Halens længde ligger mellem 21 og 35 cm. Sjældent når vægten op på 8 kilo.[5][6]

Pelsen er brunlig med sorte striber. Den afrikanska type er ofte lidt mindre og har i tørre områder normalt lysere pels. Europæiske vildkatte er gulgrå, mere grå på ryggen, men er lysere, nærmest cremefarvet på maven med en næsten hvid hals. Hovedet har længdestriber, som mødes i nakken og fortsætter langs ryggen. Langs siderne og på ryggen er den oftest stribet. I Afrika og Asien varierer pelsens farve og er gerne rødlig, ligesom plettede former forekommer.[5]

Levevis redigér

Vildkatten lever mest af gnavere eller andre små pattedyr, men også fugle, krybdyr, padder og insekter. I sjældne tilfælde jager vildkatten større bytte som harer eller unge antiloper. Ligesom tamkatten lister vildkatten sig ind på byttet.[5]

Individerne lever uden for parringstiden enlige i deres revir, hvis størrelse i en undersøgelse er bestemt til cirka 4 km² for afrikanske vildkatte af hankøn. Hunnernes revir er oftest mindre, og forskellige køns revirer overlapper hinanden. Territoriets grænser markeres med kirtelsekreter og urin.[5][6]

I koldere egne sker parringen i februar eller marts (sjældnere allerede i januar), og ungerne fødes cirka to måneder (60 til 70 dage) senere. Forplantningen i varmere egne kan ske året rundt, men oftest fødes kun et kuld pr. år. I hvert kuld er der 1 til 8 unger (normalt 3 til 6).[5][6]

Vildkatten er sky og undgår at komme for nær mennesker.

Underarter redigér

Tidligere blev 22 underarter anerkendt,[7] men siden offentliggørelsen af resultater baseret på fylogeografiske analyser i 2007 er det foreslået kun at anerkende fem underarter:[1][8]

De første fire anerkendes af IUCN, mens Felis bieti behandles separat.[1][9]

Tidligere blev tamkatten kategoriseret som en underart til vildkatten, med taksonet Felis silvestris catus, men i dag regnes den som den selvstændige art Felis catus, nedstammende fra afrikansk vildkat.[2]

Noter redigér

  1. ^ a b c d Felis silvestrisIUCNs rødliste: Cat Specialist Group (1996), besøgt 17. jan. 2016.
  2. ^ a b Wilson & Reeder, red. (2005). "Felis catus". Mammal Species of the World (engelsk). Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN 0-8018-8221-4.
  3. ^ "Et vildt tamdyr - katten i dagens Danmark". Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet. Arkiveret fra originalen 30. januar 2023. Hentet 30. januar 2023.
  4. ^ "Katten i oldtiden". Nationalmuseet. Hentet 30. januar 2023.
  5. ^ a b c d e Richard Edwards (2011). "Wildcat". ARKive. Hentet 17. jan. 2016. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
  6. ^ a b c Dewey, T. (2005). "Felis silvestris". Animal Diversity Web (engelsk). University of Michigan. Hentet 17. jan. 2016.
  7. ^ Wilson & Reeder, red. (2005). "Felis silvestris". Mammal Species of the World (engelsk). Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN 0-8018-8221-4.
  8. ^ Driscoll, C. A., Menotti-Raymond, M., Roca, A. L. Hupe, K., Johnson, W. E., Geffen, E., Harley, E. H., Delibes, M., Pontier, D., Kitchener, A. C., Yamaguchi, N., O'Brien, S. J., Macdonald, D. W. (2007). "The Near Eastern Origin of Cat Domestication" (PDF). Science. 317 (5837): 519-523. doi:10.1126/science.1139518. PMID 17600185.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  9. ^ Sanderson, J., Mallon, D. P., Driscoll, C. (2010). "Felis bieti". IUCN Red List of Threatened Species. Version 2015.2. IUCN.