Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

uopklaret mord i 1948
(Omdirigeret fra Vilhelm Jacobsen)

Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er den populære betegnelse for drabet på kontorchef Vilhelm Jacobsen (født 26. december 1893[1]) og dennes hustru Inger Margrethe Jacobsen (født Scheel den 1. juni 1895[1]). Forbrydelsen blev begået 19. februar 1948 i deres lejlighed på Peter Bangs Vej 74, 3. th. på Frederiksberg.

Peter Bangs Vej 74 i 2015

Parret blev bisat på Søndermark Kirkegård, men gravstedet er sløjfet.[2]

Sagen er uopklaret og har altid været omgærdet af myter og spekulationer. Fx at mordet aldrig fandt sted, men i stedet var iscenesat af hemmelige efterretningstjenester.[3]

Dobbeltmordet var temaet for en udstilling på Politimuseet i København 26. maj 2011- 29. februar 2012.[4]

Ofrene redigér

Inger Margrethe Jacobsen redigér

Inger Margrethe Jacobsen var hjemmegående husmor og gift med kontorchef i Firma Carl Holten / English House, Vilhelm Jacobsen.

Hun havde mindre at gøre med husholdningen (selv som hjemmegående husmor) end størstedelen af husmødrene på den tid. Hun havde fast hushjælp, som tog sig af rengøringen. Det var forberedelse af måltider og arrangement af middagsselskaber og lignende, som optog hverdagen. Hun gik desuden på visitter hos andre damer og familier.

Hun er beskrevet som en kvik og livlig dame. Jacobsen blandede sig i samtaler, når hun var til stede. Hendes humoristiske sind kunne være lidt vovet efter tidens normer. Hun og ægtemanden Vilhelm fremstod for omverdenen som et par, som både var omsorgsfulde og meget lykkelige.

Der var dem, der mente, at hun var en erotisk kvinde. Hun og Vilhelm fik ingen børn sammen, men nogle mener, at hun fik et barn, før Vilhelm kom ind i billedet. Det er dog aldrig bekræftet.

Vilhelm Jacobsen redigér

Vilhelm Jacobsen var kontorchef i Firma Carl Holten / English House.[5]

Jacobsen blev betragtet som den diametrale modsætning til sin kone. Hans kolleger og bekendte beskrev ham som meget indesluttet. Der var ingen, som kunne fortælle om hans sympatier under krigen, og han kastede sig generelt ikke ud i dybtgående diskussioner. Han blev beskrevet som fåmælt.

Det vides dog, at han var meget begejstret for at spille på heste, og at han derfor ofte var på travbanen. Det er antydet, at Jacobsen spillede med ulovlige bookmakere. Han spillede derudover gerne bridge med sine venner og familie. Det var som regel ham, der styrede regnskaberne i spilleklubberne.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ a b "Drabssager – 1948". Arkiveret fra originalen 23. juni 2014. Hentet 18. oktober 2014.
  2. ^ TV Serien Jagten på den 6. sans, Kanal 4, udsendt 20. august 2009
  3. ^ "En Pufedorf ..., historienu.dk". Arkiveret fra originalen 1. maj 2015. Hentet 5. februar 2012.
  4. ^ Ritzau (24. maj 2011). "Kan du knække den mystiske mordgåde?". JP. Arkiveret fra originalen 2. januar 2012. Hentet 5. februar 2012.
  5. ^ Grunwald, Torsten (13. april 2017). "English House - Huset alle Herrer kender". Den velklædte mand. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2017. Hentet 11. oktober 2017.
 Spire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 55°40′43.94″N 12°30′22.97″Ø / 55.6788722°N 12.5063806°Ø / 55.6788722; 12.5063806