Søndermark Kirkegård

gravplads på Frederiksberg

Søndermark Kirkegård er en kirkegårdRoskildevejFrederiksberg. Den blev indviet i 1929 og er på 6 ha. Dens krematorium blev opført 1927-29 og er udsmykket af Einar Utzon-Frank.

Søndermark Kirkegård
Løgplænen set fra porten mod kapellet.
Generelle informationer
Sted Frederiksberg, Danmark
Grundlagt 1929; 95 år siden (1929)
Type Offentlig
Drives af Frederiksberg Kommune
Areal ca. 6 hektar
Oversigtskort
Søndermark Kirkegård ligger i København
Søndermark Kirkegård
Søndermark Kirkegård
Søndermark Kirkegårds placering i Storkøbenhavn.

Koordinater: 55°40′N 12°31′Ø / 55.67°N 12.51°Ø / 55.67; 12.51

Englerelief og indgangsparti på facaden af det store kapel.

I 1963 blev den karakteristiske askefællesgrav Birkelunden indviet.

Kirkegården redigér

Kirkegården på Roskildevej 59 blev planlagt af landskabsarkitekten G.N. Brandt.[1]

Kirkegården er grundlagt på et tidligere gartneris område og ligger overfor Solbjerg Parkkirkegård kun adskilt af Roskildevej. Kirkegården er den nyeste af de tre kirkegårde på Frederiksberg, som alle administreres af Frederiksberg Kommune.

Mod nord langs Roskildevej afgrænses kirkegården af en teglstensmur. En port flankeret af to funktionærboliger åbner til en allé af kastanietræer, der fører frem til det store kapel i kapelkrematorie-komplekset. Funktionærboligerne er udlejet til privat beboelse.[2]

I midten af alleen er anlagt en løgplæne omkranset af store kastanjer.

Ud over den store askefællesgrav er kirkegården udlagt i tradtionelle afdelinger, som generelt er holdt med lav bevoksning. Det muliggør et blik ud over området kun brudt af enkelte store træer og enkelte kunstværker.[3]

Kapelkrematorium redigér

Det markante kapelkrematorium blev ligeledes indviet i 1929 baseret på et vinderforslag i en offentlig konkurrence fra 1926 af arkitekterne Frits Schlegel og Edvard Thomsen. Komplekset er opført i røde håndstrøgne teglsten, og facaden er udført med et mønster af nicher som i de romerske katakomber.[4]

Komplekset består udover selve krematoriet af det store og lille kapel, en ventesal og en pergola med mindeplader.[3]

Over indgangspartiet til det store kapel findes et relief af billedhuggeren Einar Utzon-Frank. Reliefet viser en engel med neg over en sokkel med det kristne symbol alfa og omega. Indgangpartiet og relieffet er hugget i bornholmsk granit.[4]

Urnesalen redigér

Urnesalen ligger i det nordøstlige hjørne af kirkegården med bagsiden mod Roskildevej.

Askefællesgrav redigér

Søndermark Kirkegård var en af de første kirkegårde med askefællesgrav.

Den første fællesgrav var anlagt på arealet umiddelbart vest for kapelkrematoriebygningen.

Da den første fællesgrav ikke længere var tilstrækkelig, anlagdes en ny på den sydlige del af området. Den kaldes Birkelunden og blev taget i brug nytår 1963.

Kendte personer begravet på Søndermark Kirkegård redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Dansk Ikonarkitektur". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 1. april 2009.
  2. ^ Frederiksberg Begravelsesvæsen – Kirkegårdene på Frederiksberg
  3. ^ a b Rundtur og fotografering på kirkegården 1. april 2009
  4. ^ a b Bo Bramsen og Palle Fogtdal – København før og nu – og aldrig – Bind 12 – Frederiksberg s. 360

Eksterne henvisninger redigér