Wiener Oktoberrevolutionen
Wiener Oktoberrevolution (eller Wiener Oktoberaufstand 1848 (Oktoberopstanden i Wien 1848)), var den sidste reaktion i den østrigske revolution i 1848.
Da kejserlige østrigske tropper d. 6. oktober 1848 blev udsendt fra Wien med mål mod det oprørske Ungarn, forsøgte wienerske arbejdere, studerende og mytteriske tropper, der alle sympatiserede med Ungarn at forhindre afmarchen. Det endte i gadekampe, hvorved der selv i Stephansdom blev udgydt blod; Krigsminister Grev Baillet von Latour blev lynchet af mængderne. Hoffet flygtede med Kejser Ferdinand d. 7. oktober mod Olomouc, Reichstagen blev d. 22. oktober flyttet til Kroměříž.
Med generalerne Alfred, fyrste af Windisch-Graetz og Grev Joseph Jelačić von Bužim som anførere påbegyndte det østrigske og kroatiske militær d. 26. oktober beskydningen af Wien og stormede d. 31. oktober Innere Stadt. Forsvarerne blev ført an af den polske general Josef Bem. Wenzel Messenhauser, en betydelig anfører af de oprørske forsamlede, journalisterne Alfred Julius Becher og Hermann Jellinek såvel som de liberales venstrefløj (demokraterne) tilhørende repræsentant for Frankfurter Nationalversammlung Robert Blum blev i de derpå følgende dage henrettet; omkring 2.000 mennesker faldt under kampene.
Resultatet af Martsrevolutionen gik i store træk tabt og Østrig gik ind i den såkaldte neoabsolutistiske fase.