Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Passiv rygning

Jeg er meget kritisk overfor de redigeringer bruger Tjelly2 har foretaget på artiklen passiv rygning. Artiklen fremstår nu som om effekterne ved passiv rygning ikke er alvorlige. Det står i direkte modstrid til sundheds styrelsens anbefalinger og udmeldinger fra størstedelen af det danske folketing. Jeg har tidligere fjernet redigeringerne, men Tjelly2 tilbagerullede dem og jeg ønsker ikke at deltage i en redigeringskrig og alenlang diskussion om kilder. Normalt ville jeg ikke bringe en problem vedr. en artikels tilstand op I dette forum, men her er der tale om en central artikel om sundhed og sygdom og da-wiki ikke kan tåle at der bringes kvaksalveri. Jeg tager muligvis fejl og vil bede om at andre administratorer vurderer artiklen og evt. bringe den tilbage til udgaven før Tjelly2 startede med sine redigeringer. - Savfisk (diskussion) 2. mar 2020, 18:30 (CET)

Jeg har tilbagerullet Tjelly2's seneste redigering og giver på dennes brugerside en argumentation herfor.--Ramloser (diskussion) 2. mar 2020, 19:45 (CET)
Tak fordi du bruger tid og energi på det Ramloser. Jeg mener man bør se på Tjelly2' redigeringer af artiklen helt tilbage til 16. jan. Jeg beklager hvis jeg ikke har udtrykt mig ordentligt i første omgang. Grunden til mine sene AOA i forhold til redigeringerne er, at jeg håbede på at nogle ville falde over artiklen og ændre den. Jeg overvejede også længe hvorvidt emnet var kritisk nok til at det kunne være et emne for en AOA. - Savfisk (diskussion) 2. mar 2020, 20:51 (CET)
Jeg ser gerne tilbage til 16. jan. Det er så en opgave, der tager lidt tid.--Ramloser (diskussion) 2. mar 2020, 21:06 (CET)

Jeg anmoder høfligst Wiki's administratorkollegium om at kigge grundigt på den aktuelle artikel om passiv rygning, der er resultatet af de tilbagerulninger, som Ramloser og Savfisk i fællesskab har foretaget af min artikel-version om emnet fra 2. marts - her: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Passiv_rygning&oldid=10265135

Dermed erstattede man efter min opfattelse en objektiv, oplysende og veldokumenteret oversigtsartikel om passiv rygning med en rodet, udokumenteret og ubehjælpsomt formuleret smædeartikel, fyldt med usubstantierede påstande. Artiklen består nu af versioner, der er 7 til 10 år gamle, og det er tydeligt, at forfatterne ikke har forstået, hvad passiv rygning-evidensen går ud på, når de kan påstå, at forskellen på hoved- og sidestrømsrøg har relevans for risikoen for lungekræft. Og endnu værre: At de kan påstå, at man ved at blive udsat for kortvarig passiv rygning "kan blive ramt af de mere fremadrettede og kroniske sygdomme", og her mener de: "lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejssygdomme" (!) Nej, kære venner - evidensen for lungekræftrisiko findes efter langsigtet daglig udsættelse for passiv rygning (>30 år).

Artiklen er komplet nonsens - der er ikke for to øre evidens for dens påstande, og den kan ikke være Wikipedia værdig. Min erfarne vejleder KnudW har været så flink at rette min opmærksomhed mod normerne for, hvad Wikipedia-artikler ikke er: "Personlige statements som faststår dine uforbeholdne meninger om et emne. Meningen med Wikipedia er at samle menneskelig viden, ikke at tjene som et middel til at gøre personlige meninger til en del af den menneskelige viden." Det kan næppe siges bedre, og denne norm kan den aktuelle artikel om passiv rygning ikke leve op til.

På den baggrund finder jeg det besynderligt, at jeg er blevet truet med uspecificerede 'sanktioner' af Ramloser, hvis jeg tilbageruller artiklen til min tidligere version. Really? Er de øvrige administratorer enige i dette? Jeg vil sætte pris på at høre reaktioner, og henviser til diskussionen på min side, hvor der er en gennemgang af den tilbagerullede dokumentation i min version. På forhånd tak. Med venlig hilsen Tjelly2 (diskussion) 4. mar 2020, 02:44 (CET)

@Tjelly2: Som du er inde på, bør artikler være baseret på solide kilder og ikke på personlige holdninger eller formodninger. Der er skrevet et utal af videnskabelige artikler om emnet, og det må formodes at der på grundlag heraf kan skrives en fornuftig artikel, der på grundlag af sådanne kilder belyser emnet. Diskussion om artiklens udformning bør dog tages på artiklens diskussionsside. Det vil være hensigtsmæssigt at drøfte større ændringer dér, før end de gennemføres. —Pugilist (diskussion) 4. mar 2020, 08:40 (CET)
Tak for svar, Pugilist, jeg er enig. Det groteske i denne sag er imidlertid, at den aktuelle artikel netop er baseret på personlige holdninger og udokumenterede formodninger, mens der tidligere fandtes en fornuftig, oplysende og veldokumenteret artikelversion af 2. marts, baseret på solide kilder. Denne artikel blev desværre rullet tilbage af to administratorer i fællesskab, som det fremgår højere oppe. De efterfølgende drøftelser i sagen ligger iøvrigt ikke på artiklens diskussionsside, men på min diskussionsside. Med venlig hilsen Tjelly2 (diskussion) 6. mar 2020, 05:10 (CET)
Jeg citerer hermed mig selv. "Det er ude af min kontrol. Jeg fjernede ved min tilbagerulning 3100 tegn og genindsatte 2600. I mellemtiden har andre brugere været inde over og tilbageført til en version, som er 4000 tegn mindre. Det har jeg ikke tid og kræfter til at udrede.--Ramloser (diskussion) 7. mar 2020, 19:43 (CET)
Det er en munter fremstilling af artiklens historik, du har bragt herover, Ramloser, for de "andre brugere, der har været inde over" og har "tilbageført artiklen til en version der er 4000 tegn mindre", er jo dig selv og din adm-kollega Savfisk, hvilket I jo også redegør indgående for i starten af denne AOA. Jeg forstår udmærket, at du ikke har tid og kræfter til at udrede artiklen i dens nuværende form, for den fremstår nu som ubehjælpsomt nonsens, men det er jo dig og Savfisk, der har skabt denne situation med jeres tilbagerulninger.
Jeg opfordrer igen dig og administrator-kollegiet til at kigge grundigt på den tilbagerullede artikelversion af 2. marts med henblik på at benytte denne til Wikipedia. Denne version er korrekt og veldokumenteret, og den kan nemt suppleres med den henvisning til Patienthåndbogen, som du, Ramloser indføjede 4. marts. Jeg er jo desværre afskåret fra at gøre dette, da du af årsager, jeg ikke forstår, har truet mig med uspecificerede 'sanktioner', hvis jeg gør det. På forhånd tak. Mvh Tjelly2 (diskussion) 13. mar 2020, 00:43 (CET)
Konklusion:
Ingen debat længe. Eventuel yderligere må føres på den konkrete diskussionsside for artiklen. --Pugilist (diskussion) 13. aug 2020, 18:30 (CEST)