Wikipedia:Evaluering/Middelaldercentret

Middelaldercentret redigér

Se evt. nomineringen til GA i februar 2013.

Jeg ønsker en evaluering af artiklen med henblik på en eventuelt FA-nominering, såfremt det er et realistisk mål. Hvad kan der gøres for at forbedre artiklen det sidste stykke vej for at opnå FA-status? Jeg har selv et par ideer:

  • Mere information om fremstillingen af bliderne på stedet (hvis det kan findes)
  • Afsnit om beliggenhed og transport. (transportdelen var oppe at vende i forbindelse med GA-nomeringen)

Er der andre dele der skal udbygges? Steder der skal have kilder eller flere billeder? Er der sproglige ting, der skal forbedres? Toxophilus (diskussion) 2. mar 2014, 23:28 (CET)

Det er en rigtig flot artikel, som er velskrevet og overskueligt opbygget. Mine foreløbige bemærkninger:
  • Jeg synes godt, man kan beskrive museets økonomi i et særskilt afsnit umiddelbart efter afsnittet om 'Historie'. Der står i forvejen en del om økonomien og Arbejdsmarkedets Feriefond i det omfattende historie-afsnit, der dermed vil blive kortet lidt ned. --Morten Haagensen (diskussion) 7. mar 2014, 07:17 (CET)
  • Antallet af besøgende næsten halveredes fra 2002 til 2006. Hvad kan det skyldes? Museet udbygges år for år, så det burde jo tiltrække flere besøgende. Hvordan markedsføres museet? De bedste hilsner --Morten Haagensen (diskussion) 7. mar 2014, 07:17 (CET)
Tak for din betragtninger. Jeg kan godt se, at et afsnit om økonomien sagtens kunne have et afsnit for sig selv. Men mange steder synes jeg, at økonomien hænger sammen med historien. For det er sjældent, at der for alvor sker noget, uden at der har været en fond ind over. Og hvis man har et afsnit, hvor der står at så modtog museet penge til det og det, så bliver det vil en slags opremsning af historieafsnittet. Men jeg vil lige tænke over, hvordan det kan gøres bedst muligt. Ideer modtages selvfølgelig gerne. Jeg vil se, om jeg kan finde noget materiale til tilbagegangen i besøgstallet, men jeg synes ikke umiddelbart at jeg er stødt på noget. Ikke desto mindre, så er det helt sikkert relevant, at beskrive dette forhold. Tak for hjælpen. Mvh. Toxophilus (diskussion) 7. mar 2014, 09:42 (CET)
Jeg har kigget lidt på det, og det skulle nok kunne lade sig gøre at skrive et afsnit om økonomien, også uden at gentage historieafsnittet alt for meget. Til gengæld har jeg svært ved at finde nogen direkte kilder, der beskriver årsagen til nedgangen i besøgende. Jeg har dog selv en ide; omkring det tidspunkt hvor besøgstallet toppede var middelalderen vældig populær, og lige præcis 1999, hvor der var flest besøgende var internationalt middelalderår, hvilket givetvis har boostet besøgstallet. Siden da har rigtigt mange byer fået deres eget middelaldermarked, hvorfor det måske ikke er så interessant at besøge et museum så langt væk, hvis der er "noget lignende" i samme by man bor. Men kan det på nogen måde skrives ind i teksten? Markødsføringen har jeg også lidt svært ved at finde noget om - måske et tegn på mangel af samme. Der er en hjemmeside og facebook men udover det synes jeg ikke at kunne finde så meget.Toxophilus (diskussion) 11. mar 2014, 23:00 (CET)
Vil det være relevant med en beskrivelse af de forskellige bygninger og håndværkshuse? Toxophilus (diskussion) 17. mar 2014, 13:36 (CET)

Jeg har udvidet artiklen med et afsnit om beliggenhed og transport, samt et om økonomi som Morten Haagensen forslog. Jeg har fundet materiale til yderligere udvidelser (bl.a. nedgangen i besøgstal og markedsføring) og vil indføre dette snarest muligt. Jeg vil gerne have en tilbagemelding på, om økonomiafsnittet er dækkende. Det kan også være, at det skal være en underafsnit under historiedelen ligesom besøgstal og ledelse er det. Toxophilus (diskussion) 26. mar 2014, 00:46 (CET)

Jeg er nu færdig med afsnit om besøgstal og markedsføring. Jeg ville derfor sætte stor pris på noget tilbagemelding. Er afsnittene tilpas dækkende, og mangler der noget? Hvis ikke der er indsigelser regner jeg med at nominere artiklen til FA snarest. Toxophilus (diskussion) 10. maj 2014, 20:23 (CEST)[svar]
Det er blevet en rigtig flot og meget fyldestgørende artikel med en god og overskuelig struktur. Mine bemærkninger:
Generelt:
  •   Gjort Flere steder henvises til fem kilder til en enkelt påstand, fx til fem forskellige årsberetninger. Her bør den seneste årsrapport være nok.
  •   Gjort Kildehenvisningerne bør være mere specifikke. Bør henvise til et sidetal, så man ikke skal lede fx en hel årsrapport igennem.
  •   GjortSproget bør gennemgås med et par friske øjne. Enkelte steder er jeg stødt på overtallige ord mv., som jeg har rettet, men jeg er ikke sikker på, at jeg har fanget alle svipserne.
  •   Gjort Kommaer og parenteser bør komme før kildeangivelsen, ligesom punktummerne kommer før kildeangivelsen. Egentlig en smagssag, men i det mindste bør det gøres konsekvent.
Specifikt mht. afsnittene:
  •   Gjort Afsnittet om 'Beliggenhed': Egentlig ok at starte med at beskrive beliggenheden. Men det virker som om, at afsnittet starter lidt pudsigt med at beskrive placeringen af kastemaskinen. I stedet bør man nok starte med placeringen af selve museet.
  •   Gjort Afsnittet om 'Historie': Måske er det mere logisk at inddele det i 'Etableringen (1999)', '2000-2010' og '2010-'.
  •   Gjort Afsnittet om 'formidlingskonceptet': Billedet af den store blide har en fastsat størrelse på 300 px. Ligesom de øvrige billeder i artiklen bør billedet ikke have en fastsat billedestørrelse. Er besluttet på Landsbybrønden engang.
  •   Gjort 'Eksterne henvisninger' plejer at komme sidst. Dvs. efter kildenoterne - også selv om der er mange.
Men ellers en meget imponerende og omfattende artikel. Rigtig godt arbejde! De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 16. maj 2014, 20:13 (CEST)[svar]
Hej Morten. Tak for dine inputs. Jeg vil kigge på dem snarest muligt, så artiklen kan blive klar til FA-nominering. Er det kun på årsrapporter/årsregnskaber, at du mener der mangler sidetal? Jeg er heller ikke helt med på, hvad din pointe er med afsnittet om Beliggenhed. Skal det i stedet handle om museet, eller hvad mener du? Toxophilus (diskussion) 16. maj 2014, 23:29 (CEST)[svar]
Det er bl.a. årsrapporterne, der godt kunne trænge til en henvisning til en specifik side. Et andet eksempel: Note 17: Gerdrup (2001): I litteraturoversigten er værket beskrevet nærmere, men hvilket afsnit eller hvilken side i værket henviser noten til?
Mht. 'Beliggenhed': Det er fint nok, at kastemaskinen - der lagde grund for museet - er beskrevet, men det virker bare mere naturligt, hvis den første sætning omhandlede museets generelle beliggenhed. Dernæst kan det udspecificeres med kastemaskinen mv. Jeg har nu byttet om på første og anden sætning i afsnittet. Lad mig høre om du synes, det spiller. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 17. maj 2014, 10:14 (CEST)[svar]
Jeg synes helt klart, at du har forbedret afsnittet, ved at flytter rundt på det. Jeg havde også selv tænkt over, at det startede lidt spøjst, men kunne ikke lige komme på hvordan jeg skulle gøre det ellers. Jeg er ikke helt med på, hvorfor du mener at historieafsnittet skal omstruktureres. Jeg synes, at det er naturligt at have et afsnit om 'Fremtid' for sig, og med den nuværende inddeling er det nemt at danne sig et overblik over, hvad hvilke afsnit omfatter, hvilket jeg ikke helt synes det er, hvis man kalder et afsnit 'Etableringen (1999)'. Men jeg er selvfølgelig åben overfor ændringer. Toxophilus (diskussion) 18. maj 2014, 22:23 (CEST)[svar]
Mht. historieafsnittet: Den tidsmæssige inddeling (2000-2010 osv.) er for at gøre det mere overskueligt. Eftersom fremtiden hele tiden rykker sig, vil perioden '2000- i dag' blive lidt for diffust og med tiden formentlig for omfattende. Kunne også indeles således: 1. Etablering. 2. 2000'erne. 3. 2010'erne. El. lign. Sidstnævnte kan jo også indeholde fremtidige projekter --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 18. maj 2014, 22:44 (CEST)[svar]
Jeg kan selvfølgelig godt se din pointe med, at det på et tidspunkt kan gå hen og blive for omfattende, men er det ikke et spørgsmål om, at man om 2-3 år måske bare laver en ny inddeling? Men jeg kan også godt se fordelen ved dit forslag, så vi kan sagtens ændre det. Synes du, at det er bedre at kalde dem '2000'erne' end '2000-2010'? For jeg ville mene at det er brugbart at det første afsnit ikke bare hedder 'etablering', men giver en ide om, hvornår det hele begynder. (Skrev Toxophilus (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Jeg har indført dine ændringer og indsat sidetal til årsberetningerne. Jeg har også slettet et par steder, hvor der var henvisninger til årsregnskaber og årsregnskaber flere gange i samme afsnit. Jeg har dog ikke gjort det overalt, da de forskellige kilder nogle gange dækker over forskellige dele af sætningen som f.eks. ved første udsagn i Markedsføring og popularitet. Jeg har også indført din inddeling af historieafsnittet. Gerdrupkilden har jeg ikke lige ved hånden, så det må vente lidt, men jeg skal nok få sidetallene anført. Jeg har ikke gennemgået artiklen sprogligt, da jeg tror, at jeg er temmelig blind for sproglige svipsere, så jeg ville sætte pris på, at en anden ville gøre det.Toxophilus (diskussion) 19. maj 2014, 22:01 (CEST)[svar]
Nu har jeg gennemgået sproget i artiklen, og fjernet en del sproglige svipsere, dobbelte ord osv. Jeg har også tilføjet sidetal til Gerdrup-kilden, så nu vil jeg mene at artiklen er klar til en FA-nominering. Er der flere forslag til forbedringer? Toxophilus (diskussion) 23. maj 2014, 22:58 (CEST)[svar]