Wikipedia

Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Jorden

< Wikipedia:Kandidater til gode artikler

Jorden redigér

Afgøres 23. marts 2009

Stemmer redigér

Kommentarer redigér

Denne lovende artikel og ret omfangsrige artikel indstilles til GA. Der mangler en del uddybende artikler, men dels kommer de efterhånden, dels er deres indhold resumeret i artiklen og ikke sprunget over. --Sir48 (Thyge) 8. mar 2009, 18:04 (CET)

Flot arbejde! --Harne 9. mar 2009, 18:15 (CET)

Flot afgrænsning samtidig med at den har det hele med. Det er sådan en artikel hvori man kan finde de informationer man søger og helt sikkert også finde en hel del ekstra uden at få informations "overflow". Er det kun admin der må stemme her ? Zilotte 10. mar 2009, 01:50 (CET)

Nej igen igen. Af de fire, der havde stemt før dig, var kun 1 admin. --CarinaT 10. mar 2009, 08:15 (CET)
Det er da ikke kun administratorer der kan stemme. --Masz (Skriv besked•Skriv e-mail) 10. mar 2009, 11:41 (CET)
Nej, det var jo også det, CarinaT gjorde opmærksom på. --Sir48 (Thyge) 10. mar 2009, 13:15 (CET)
Ja, det var jo det, det var. ;-) --Harne 10. mar 2009, 13:19 (CET)

Nogle kommentarer efter gennemlæsning af afsnit 0, 1, 1.1 og 1.2:

  • Hvor kommer tallet til undvigelseshastigheden i infoboksen fra, for jeg synes jeg finder 11,2 andre steder (i øvrigt et forkert format med mellemrummet)
  • undvigelseshastigheden er 11,186 km/sek =40.269,60 km/t. Infoboksen har 40.270 km/t, så det ser rigtigt ud? --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 00:00 (CET)
  • Hmm, det lader til, jeg generelt var for træt, da jeg læste det stykke her... Selvfølgelig ser det rigtigt ud;) Har lige sat det manglende punktum... --CarinaT 15. mar 2009, 14:24 (CET)
  • Jeg synes indledningen er rigeligt lang. Især irriterer det mig lidt, at der tales så meget om livet – det kunne måske godt rykkes ud eller ned i nogle afsnit (ved ikke lige, for har ikke læst det hele endnu).
  • Afventer. Dog er opsumering af en så lang artikel ikke let at gøre med færre afsnit. --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 00:00 (CET)
  • Nej, det er klart. Jeg synes også det er langt bedre i dag, så igen var min aften i går nok lidt tåget. Det eneste jeg synes bør flyttes er kommentaren om, hvornår mennesket forlod Jorden, for det er ret irrelevant – i hvert fald at medtage det i indledningen (men selvfølgelig ikke noget der skal forhindre en GA;)).
  • Hvad er en proto-planet?
  • En begyndende planet på op til ca. Månens størrelse, som dannes i en protoplanetarisk skive. I solsystemets første tid menes der at have været nogle hundrede, som så er kollideret og er blevet til de få planeter. --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 00:00 (CET)
  • Jeg synes det er lidt underligt at is og flydende vand kom med asteroiderne, er det ved sammenstød eller hvordan?
    Ja, Jorden var udsat for et veritabelt bombardement af asteroider/kometer/protoplaneter. En stor del af disse var "isklumper". En artikel med mere herom er på vej (Er der nu: Jordens historie). --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 00:00 (CET)
  • Jeg har lige sat noget ind. Håber ikke du synes, det er dobbeltkonfekt. --CarinaT 15. mar 2009, 14:24 (CET)
  • Jeg er lidt skeptisk over for den påstand, at evnen til at gå oprejst skulle lette kommunikationen. Jeg kunne tænke mig en kilde eller en anden løsning.
  • Det er nok udtrykt lidt for bastant i den korte sætning. Oprejst gang medfører behov for udvikling af kommunikation. I dette link beskrives det i korte træk således: "Transport af føde blev gjort mulig med den oprejste gang, hvor armene blev frigjort. Studier af jæger- og samlersamfund har vist, at fødetransport er forbundet med arbejdsdeling og dermed også med fødedeling. Arbejds- og fødedelingen skabte en ernæringsmæssig afhængighed indbyrdes, og det må have ført til dannelse af stærke sociale bånd. Evner til at kunne planlægge, beregne og ikke mindst kommunikere var vigtige". Så kommunikationen er indirekte en følge af den oprejste gang, men jeg har ikke fundet kilder til, at den skulle gøre kommunikation lettere, så der skal rettes lidt i sprogbrugen. --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 00:00 (CET)
  • Ja, jeg vil mene, det kræver en ændring, for jeg tror ikke det fulgte direkte deraf. --CarinaT 15. mar 2009, 14:24 (CET)   Gjort --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 20:24 (CET)
  • Heliumaske??
  • "Asken" fra fusion af brint er helium. Vil mene, at det er forståeligt.--Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 00:00 (CET)
  • Jo, jeg forstod det godt, men jeg synes bare godt man kunne droppe "aske" i form af. Men hvis det er normalt at kalde et fusionsprodukt for aske, hvilket det lader til ikke at være, eftersom det står i citationstegn, så er det fint med mig. --CarinaT 15. mar 2009, 14:24 (CET)   Gjort --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 20:24 (CET)
  • Hmm. Jeg går ud fra, du mener det er gjort, fordi det normalt kaldes aske, men så synes jeg citationstegnene skal fjernes. --CarinaT 15. mar 2009, 21:47 (CET)
  • Nej, fordi jeg droppede "aske"-udtrykket. (Ooops...opdagede lige, at jeg ikke havde fået gemt rettelsen). Nu er det i hvert fald gjort ;-) --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 22:08 (CET)
  • Nu er det ikke for at være besværlig, men jeg kan stadig ikke se rettelsen! --CarinaT 16. mar 2009, 11:35 (CET)
  • Tak fordi du er besværlig. Jeg ved ikke, hvor den blev af, men efter at have gentaget den nu, påstår jeg igen, at den er der. --Sir48 (Thyge) 16. mar 2009, 12:09 (CET)
  • Næh, se det pyntede:) --CarinaT 16. mar 2009, 13:53 (CET)
  • Jeg synes det store soludviklingsbillede er malplaceret. Jeg vil foretrække, det fjernes. Eventuelt kunne den beskæres, så kun det relevante af billedet var med, og man kunne placere den til høje. Det ser i hvert fald grimt ud nu.

Mere kommer senere. Måske i morgen. --CarinaT 14. mar 2009, 22:20 (CET)

Resten:

  • Igen kommer jeg med den der konsekvens-ting med enhederne. Du har skrevet °- og %-tegn lige efter tallet, de steder du selv har noteret det (med få undtagelser), men infoboksen er lavet modsat. Det forekommer mig at ° skal komme lige efter tallet (selvfølgelig ikke °C, men cirkelgrader), mens jeg ikke lige ved med %.
  • Jeg har ikke rørt infoboksen (endnu), men ifølge Dansk Sprognævn bør (ikke skal) % have mellemrum foran (dog vistnok ikke i tabelopstillinger). Jeg er enig med dig omkring °-tegnet. Jeg vil gå artiklen igennem og gøre det ensartet. --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 18:54 (CET)   Gjort --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 20:24 (CET)
  • Det med at hydrosfæren omfatter grundvand ned til 2.000 m, er det bare sådan en generel definition eller hvordan? Måske bare et tåbeligt spørgsmål, men jeg synes ikke umiddelbart, det er logisk.
  • Jeg ved det ikke og har det fra den engelske artikel, hvor jeg nu har stillet spørgsmålet. --Sir48 (Thyge) 15. mar 2009, 18:54 (CET)
  • D Jo mere man kan få en: til at gøre for sig, jo bedre! --CarinaT 15. mar 2009, 21:47 (CET)
  • Jeg har tilladt mig at ændre m-streger til n-streger, da det vidst er dem, der bruges her. Desuden har jeg også ændret forkortelsen for time (h) til t – jeg er klar over, at RO godkender begge, men jeg er af den opfattelse, at flest danskere vil synes t er mere naturligt end h. Så jeg håber det godtages, selvom man normalt ikke retter noget der er rigtigt (med vilje).

--CarinaT 15. mar 2009, 14:24 (CET).

Enig! Dansk er klart at foretrække! Godt arbejde! :-) --Harne 16. mar 2009, 16:40 (CET)
Tektoniske plader redigér

Den Indiske Plade og den Australske Plade blev 'svejset' sammen til den Indo-Australske Plade i Eocæn. Dette står der i teksten, men den Australske Plade er anbragt i tabellen som en selvstændig plade og den Indiske Plade er beskrevet som en "mindre plade". Kortet viser også fejlagtigt den Indiske Plade som en selvstændig plade. Placeringen af Island indikerer at kortet skal forestille nutiden, så derfor er opdelingen af den Indo-Australske Plade uforståelig.
Den Hellenske Plade en:Aegean Sea Plate mangler også på kortet, men den er vigtig for forståelsen af Alperne og de nutidige jordskælv i Italien, Grækenland og Tyrkiet. --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. mar 2009, 01:15 (CET)

Som teksten beskriver det, er der god grund til at vise den Indo-Australske Plade samlet i tabellen, så det har jeg   Gjort.
Kortets visning af en selvstændig indisk plade skyldes måske dels, at den er anført selvstændigt i kilden, og dels at den har været særlig interessant på grund af sin hurtige bevægelse. Når samlingen er omtalt i teksten, betyder det imho mindre, hvad kortet viser. At pladen var betegnet som mindre skyldes jo, at dens størrelse er mindre end en femtedel af de øvrige anførte, men nu er den fjernet fra omtalen efter den ovenstående sammenlægning. Det lader iøvrigt til, at den indiske plade igen er ved at blive en selvstændig plade ifølge ny forskning.
Den Hellenske plade (Ægæiske Plade eller Hellenske-Anatolske Plade? der måske er en subplade?) kunne godt være vist på kortet, men den er trods alt så lille, at heller ikke kilden tilsyneladende behandler den selvstændigt. Omtale af dens betydning mener jeg hører hjemme i den uddybende artikel. (Jeg er dog forundret over, at du nævner Alperne i forbindelse med den hellenske plade. De er vel et resultat af det direkte sammenstød mellem den afrikanske og eurasiske plade?). --Sir48 (Thyge) 17. mar 2009, 12:41 (CET)
Det er almindeligt at 'sammensvejsede' plader 'revner' i de gamle suturlinjer. Grønland og Norge kolliderede og dannede de norske fjelde. I Paleocæn/Eocæn åbnede Nordatlanten sig i den gamle suturlinje. Jordskælvet d. 16. december 2008 viser at gamle smågrænser ikke er helt 'sammensvejsede'. Hvis alle gamle brudflader skulle med, ville kortet vise flere hundrede tektoniske plader.
Den Hellenske (Hellensk-Anatolske) plade er en lille plade, men når den mindre [Juan de Fuca-pladen] er med, burde den Hellenske Plade også være med. Kilden, Columbia University i New York, er nok mere eksperter i nordamerikanske forhold end i sydeuropæiske. Overordnet set er Alperne et resultat af sammenstødet mellem den Afrikanske og den Eurasiske Plade - men så ville Alperne befinde sig på kollisionszonen i Middelhavet. Den Hellenske Plade er i klemme mellem de to store plader og trykker Alperne op, samt mange italienske, græske og tyrkiske bjerge. Sammenstødet er som en saks hvor Afrika trykkede Den Iberiske Halvø op i Pyrenæerne. Trykket er flyttet mod øst med jordskælv i Italien, Grækenland og Tyrkiet til følge. --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. mar 2009, 17:36 (CET)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Kandidater_til_gode_artikler/Jorden&oldid=2948626"