Wikipedia:Landsbybrønden/Anatomiske begreber og indikationer

Anatomiske begreber og indikationer

redigér

Kan vi blive enige om hvilke begreber vi skal bruge i forhold til anatomi? Jeg ser rigtigt mange sider der tydeligt er direkte oversat fra engelsk, såsom den tidligere thoracolumbare fascie, samt mange sider der mangler deres passende indikation, såsom trapezius og biceps brachii. Personligt synes jeg det er vigtigt at vi har dette standardiseret, ellers skal vi have omfattende dannet omdirigeringssider, da det er enormt irriterende at det er uregelmæssigt lige p.t.

Det samme gælder hvorvidt vi skal anvende danske eller latinske begreber. De danske begreber er ofte forældede og mange fagpersoner anvender som regel latin i stedet. Personligt synes jeg stadig vi skal bruge dansk, da vi jo stadig er da.wikipedia, men dette er også noget jeg tænker vi skal afklare.

Så jeg har en række spørgsmål:

  1. Skal vi anvende latinske (fascia thoracolumbalis) eller fordanskede (thoracolumbare fascie) begreber?
  2. Skal vi så anvende indikationer på de latinske navne, eller forholde os udelukkende til øgenavnet? (Musculus biceps brachii vs Biceps brachii)
  3. Hvis begge dele, hvornår det ene og hvornår det andet?
  4. Hvis tilgængelige, burde vi prioritere brug af danske begreber? (Forkammer vs. Atrium)
  5. Hvis begge dele, hvor trækker vi grænsen?

- Zoneling (diskussion) 28. nov 2020, 17:13 (CET)

Det bør vel følge principperne fra andre emner hvor man både har en videnskabelig og dansk betegnelse. Her bruger man som udgangspunkt den danske betegnelse HVIS der enten findes en korrekt fag-dansk term eller en almindelig anvendt term, f.eks. bør man efter det princip altid bruge blindtarm fremfor caecum. Hjemmeoversat engelsk eller fordansket latin bør man derimod aldrig anvende, da det ikke kan antages at være alment forståeligt og i nogen tilfælde endda kan lede til misforståelser. --Honymand (diskussion) 29. nov 2020, 15:34 (CET)
Jeg er enig med Honymand herover. Desuden er det ønskeligt altid at have omdirigeringer fra andre mulige navne, dels for at lette søgning for læsere, dels for at undgå oprettelse af dublet-artikler under et andet navn, og dels for undgå muligheden for røde links i andre artikler. PS. dejligt at se nye eller mere indholdsrige artikler om anatomi. Tak, Zoneling. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. nov 2020, 15:44 (CET)