Wikipedia:Landsbybrønden/Hvervekampagne Lokalhistorie

Hvervekampagne Lokalhistorie redigér

Dette er et udkald til alle wikipedianere, men i særdeleshed til de lokalhistorisk interesserede og dem som har tilbudt at hjælpe med hvervekampagnen.

Status på hvervekampagnen er, at der ikke er sket det fjerneste siden Ankopedia stoppede. Jeg synes dog det er ærgerligt, da hele konceptet virkede som en rigtig god måde at skaffe nye brugere, som havde den faglige baggrund til at kunne bidrage med noget nyttigt, så jeg vil se om vi ikke alligevel for en gangs skyld kan få gennemført et projekt.

Ifølge koordineringssiden er første skridt på vejen, at lave en liste over lokalhistoriske foreninger som kan kontaktes i forbindelse med kampagnen. Da jeg ikke selv forstår mig på lokalhistorie, vil jeg derfor bede jeg andre om I ikke kan hjælpe her?

Der er også fremkommet et forslag om, at der skal oprettes en side på Wikipedia, som skal fungere som en slags "indgangsportal" for folk som ankommer via hvervekampagnen - det prøver jeg selv at tage mig af efter engelsk FC-design. Forslag modtages dog gerne - jeg ved f.eks. ikke hvad siden skal bestå af. --Lhademmor 9. jan 2007 kl. 13:50 (CET)

Hej Lhademmor
Jeg har ikke meget tid til at hjælpe med lige nu - men jeg kan da fortælle, hvad jeg har fundet ud af indtil nu ang. dette projekt. Efter telefonsamtale for lang tid siden med en chef for et lokalhistorisk arkiv (husker desværre hverken navn eller arkiv - det var muligvis Hjørring) fik jeg et tip om, at den smarteste måde at nå alle de lokalhistoriske arkiver, var hvis vi kunne skrive en kort "hvervekampagnetekst" om vores projekt. Teksten skal sendes via e-mail til den centrale organisation for alle de lokalhistoriske arkiver...hvad hed den nu..en eller anden forkortelse med D...jeg vil undersøge det nærmere i weekenden. Hvis vi var spændende nok - og det mente hun vi var - ville vi kunne få spalteplads i deres elektroniske nyhedsbrev til alle afdelinger, som ifølge hende er den mest benyttede kommunikation i det fora. Det letter vores arbejde en del, at kampagnen kan foregå via email - men det er nok en god ide at have en portal klar her, inden emailen sendes ud.
Det var min opfattelse, at chefen som lokalhistoriker umiddelbart stejlede over at frigive sine egne forfattede tekster, da det er tekster, der bliver lagt virkeligt meget research og frivilligt arbejde i (som hos os :-). Men da hun fik nærmere kendskab til konceptet og prøvede at åbne en side og skrive i redigeringsboksen smeltede hun en del. Jeg tror derfor vores kampagnetekst skal være krystalklar omkring koncept "fri encyklopædi" og derudover naturligvis friste læsere til et besøg her.
Håber de erfaringer kan hjælpe lidt videre - jeg forsøger at finde email-adressen til centralorganisationen. Mvh Malene Thyssen 11. jan 2007 kl. 23:48 (CET)
Pff flot - det ovenstående har jeg allerede skrevet en gang - bare andet steds (Wikipedia-diskussion:Hvervekampagne/Lokalhistorie) og for lang tid siden :-S Stopklodsen lige nu er vel indgangsportalen til lokalhistoriker-skribenterne + en portal for dansk lokalhistorie? Eller skal de to ting lægges sammen i en enkelt projektportal? Mvh Malene Thyssen 11. jan 2007 kl. 23:58 (CET)
Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg tænkte på at lave en indgangsportal for folk der kommer via lokalhistoriehalløjet, men jeg har ingen anelse om hvilket materiale vi har, som kan bruges i en evt. portal (det står dog noget i Wikipedia:Lokalhistorie). --Lhademmor 12. jan 2007 kl. 16:21 (CET)