Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan får jeg som timegammel kontakt til de garvede her i biksen?

Hvordan får jeg som timegammel kontakt til de garvede her i biksen? redigér

-->Jeg har altså ikke set magen til besværligheder siden min mor fik sin første dos-computer i begyndelsen af firserne. Jeg har lige logget på som ny bruger, og har derefter spildt halvanden time af mit liv på at komme til at snakke med nogen. Dels på grund af det sene tidspunkt, dels fordi det tilsyneladende ikke skal være let for ikke-akademiske eller u-datalogiske at komme ind og spørge lidt til, hvor wc-et står (altså i overført betydning). Men altså: Jeg vil gerne i gang, i første omgang med at supplere artikler om emner, jeg kender til og kan referere til. Senere kan blive der blive tale om selvstændige indlæg. Hvis al kommunikation så nødvendigvis må foregå på et sprog fra fortiden, nemlig 'DOSsk' er jeg ikke så kålhøgen længere. Nå, jeg har mange gange været ved at melde mig ind i klubben her, og jeg mener det alvorligt - jeg har delvis sat mig ind i de praktiske og etiske problemer der er forbundet med at sende et sobert stykke oplysning ud til andre herfra. Lige nu aner jeg ikke, om jeg får afsluttet dette her på en 'spiselig' måde; for eksempel står der i anvisningen her ovenover, at der dkal afsluttes med to bindestreger og fire tilder. Er tilderne i stedet for underskrift? Det vil vise sig. Jeg glæder mig til at se, om eventuelle svar er tilgængelige for mig. --Lars Mathiassen (diskussion) 4. mar 2013, 05:18 (CET)

Hvis du har nogle spørgsmål, kan du enten stille dem herunder eller i Nybegynderforummet. Men for at svare på det med underskrifterne, så signerer man med fire tilder: ~~~~.
- Sarrus (db) d. 4. mar 2013, 07:44 (CET)
Hej Lars, og velkommen her. Ifald du ikke er opmærksom på det, er der lagt en velkomst ind på din diskussion, med henvisninger til forskellige vejledninger; - men de garvede er som regel også hjælpsomme, men du skal være opmærksom på at vi alle er frivillige, der også har andre gøremål. - Nico (diskussion) 4. mar 2013, 07:53 (CET)
Tjaa, man kan vel sige at wiki fungerer ligesom et forum så det er vel forventeligt at der i værste fald kan gå et par timer før svar hvis du spørger udenfor hjælpeforummet. Vil, du have et hurtigt, og måske mere diskret svar har vi også en chat, der bl.a har fordelen at svarene i chatten ikke bliver gemt. Vh. --Trade (diskussion) 4. mar 2013, 09:58 (CET)